1 uges roadtrip til Wien, Prag og Berlin

Roadtrip i Europa

Sommeren 2009 havde jeg en uges fri som jeg ikke rigtig havde planer for. En veninde havde spurgt om jeg ville med på et roadtrip gennem Europa, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til.
Egentlig skulle jeg med som 3. mand, men da hendes veninde sprang fra kort før blev det bare os to.
Det hele var ret impulsivt og vi nåede kun lige at få anskaffet os et miljømærke til bilen, og først dagen før, fik vi anskaffet os en GPS så vi havde en chance for at finde rundt på de tyske motorveje.
Vi pakkede bilen med telt, campingkøkken, festivalstole og lidt tøj, og afsted det gik. Humøret var højt og den lille bil kørte derudaf. Vi kørte tidlig om morgenen da vi jo havde nogle timers kørsel foran os.

Prag, Wien, Berlin

Ruten

Planen var at tage det lange træk til Wien, derefter til Prag og til slut stoppe forbi Berlin.
En anden ret så stor fordel for os med GPS’en var at den havde en fin lille funktion hvor man kunne se de nærliggende campingpladser, hvilket gjorde det hele meget nemmere. Vi fandt derfor hurtigt en centralt beliggende campingplads i Wien hvor vi slog teltet op og fik lavet os lidt mad inden mørket brød frem.

Prag, Wien, Berlin

 

Prag, Wien, Berlin

Næste morgen vågnede vi ved at fuglene pippede, og varmen var ved at trænge ind i teltet SKØNT 🙂
Vi stod op og fik lidt morgenmad og gjorde os klar til at komme på sightseeing.
Wien er en flot historisk og kunstnerisk by. Byen er meget betagende med dens meget flotte arkitektur som er en attraktion i sig selv. Derudover er der utallige museer, hyggelige haver og cafe’er med musik man kan slå sig ned på. Er du til klassisk musik må du ikke snyde dig selv for en koncert, som der er masser af. Dertil kommer den spanske rideskole hvor man kan se rytter og heste give opvisning. Det er dog svært at få billetter!
Vi blev selvfølgelig også fristet af shopping som der er masser af muligheder for i Wien. På Mariahilferstrasse finder du den over 2 km. lange gågade hvor der er noget for enhver smag. Derudover er der flere markeder og andre kvarterer du kan slå et smut forbi.
Wien er nem at komme rundt i. Man kan gå rundt, tage en hestevogn eller leje en af bycyklerne som er placeret rundt i byen. Hvis du vil danne dig et godt overblik over byen og anskaffe dig et kort er “Turen går til Wien” guld værd 😉

Wien

Wien

 

Efter et par dage med sightseeing og shopping brugte vi vores sidste eftermiddag ved den kunstige strand ved Donauøen. Her er 40 km. strand kun 5 km. fra centrum.
Det var fantastisk at ligge på stranden, velvidende at man befandt sig midt i byen – et dejligt afbræk.

Wien

Den kunstige strand på Donauøen

Næste morgen stod vi op, pakkede telt og bil og satte kursen mod Prag.
Turen tog ca, 4,5 time, hvorefter vi kørte lidt rundt for at finde et sted at bo, da der er mange meget små campingpladser i Prag. Heldigvis fyldte vores telt og bil ikke meget så vi fik os lige sneget ind på et lille sted, i gåafstand til centrum.
Prag er en fantastisk by! Helt sikkert min favorit på denne tur.
Byen har en fantastisk afslappet stemning.
På et besøg til Prag skal du se slottet og borgen, Karlsbroen, den gamle rådhusplads, det astronomiske ur, krudttårnet (hvor du også kan få et fantastisk syn udover byen), tv tårnet som skulle være Prags grimmeste bygning :P, samt wenceslas plads som også er fyldt med shoppingmuligheder.

Roadtrip Prag

Roadtrip prag

Roadtrip Prag

Roadtrip Prag

Prag

Prag

Du finder også mange gadesælgere der tilbyder dig alverdens oplevelser. Vi sprang på en pub crawl hvilket var lidt af en oplevelse 🙂
Efter en lang dag med sightseeing nåede vi lige hjem og skifte tøj og tilbage til byen og få lidt at spise inden vi skulle mødes på en pub sammen med resten af flokken der skulle med på pubcrawl. Her var der forskellige lege og det endte endda med at flere allerede havde fået for meget at drikke efter de første par stop. Jeg blev heldigvis ikke ramt af den amerikaner der kastede op udover det hele. Vradr det var klamt!! Men situationen blev dog heldigvis reddet og vi blev taget med videre til næste sted, hvor stemningen blev god igen.
Det var en hård meget rigtig sjov bytur rundt i Prag. Vi mødte nogle sjove mennesker og havde en festlig aften.

 

Prag

Pubcrawl

Da vi sent på aftenen (tidlig morgen) skulle hjem var vi dog lidt rundforvirret, men fik hjælp af en guide til at finde en sporvogn, der kørte tilbage til hvor vi boede. Desværre valgte toget at stoppe halvvejs, hvor vi jo så var nødsaget til at stige ud. Her stod vi så midt ude i ingenting! Til vores held var der en taxa vi skyndte os at springe ind i. Vi gav ham de penge vi havde og spurgte hvor langt vi kunne komme. Han kørte os hjem, hvorefter han blev meget vred over der ikke var penge nok, men vi havde jo altså sagt flere gange at det var hvad vi havde og vi gerne ville længst muligt.

Vi fik et par timers søvn inden vi skulle tjekke ud kl.10 og måtte trille bilen ud på gaden da vi vist ikke var helt ædru endnu. Vi tog herefter ind til byen og fik noget at spise og prøvede at få aftens begivenheder ud af kroppen, inden turen gik til turens sidste stop Berlin.
Roadtrip Prag
Turen fra Prag til Berlin var helt sindsygt. Det haglede så meget at vi blev nødt til at lægge puder op i ruden, da vi var bange for at den ville springe. Alle biler på motorvejen holdt stille i nødsporet fordi vejret var så voldsomt. Det stilnede heldigvis af efter en halv times tid og bilen var uskadt så vi kunne køre videre.
Det var en lang køretur og vi ankom først sent til Berlin. Vi kørte rundt for at finde en campingplads, men alle var lukkede kl. 22. Vi besluttede os derfor for at leje os ind på et billigt hotel.
Vi fik et værelse og hovedet faldt hurtigt mod puden. Vi må have været trætte for ingen af os havde sat et ur og vi vågnede først kl 11 dagen efter.
Vi tjekkede herefter ud og fandt en campingplads hvor vi kunne have base de næste par dage. Vi kunne ikke have bilen inde på pladsen så vi måtte trække vores ting ind på pladsen.

Roadtrip Berlin

Vognen fyldt med vores ting

 

Denne campingplads lå derudover lidt væk, så vi måtte med metro for at komme ind til centrum. Eftersom vi havde fået sovet ud, var vi nu klar til at erobre endnu en storby. Resten af dagen og dagen efter gik med sightseeing rundt i den tyske hovedstad. Vil du læse mere om hvad du skal se og opleve på en tur til Berlin kan du gøre det her.

Berlin

Roadtrip Berlin

Roadtrip Berlin

Næsten morgen spiste vi morgenmad i en lille park på vej til centrum. Vi fik her besøg af en ræveunge, der ville gøre os selskab og nok allerhelst have noget af vores mad. Ret sjov og unik oplevelse i en storby som Berlin 🙂

Berlin

Berlin

Efter et skønt roadtrip i Europa tog vi hjem med rygsækken fyldt op med skønne oplevelser jeg sent vil glemme. Det var en fantastisk tur til meget billige penge og vi hyggede os hele vejen igennem.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Hvor meget skulle I af med pr dag ca for overnatning?
    Overvejer meget at tage en tur tilsvarende. Men måske mod Amsterdam og Bruxelles.

    • SVAR

      Hej Nina
      Uhh det er et godt spørgsmål. Det er efterhånden mange år siden så jeg kan ikke huske det nøjagtige beløb, men det var ret så billigt. Største udgifter var benzin og pladsleje på campingpladser. Vi lavede selv lidt mad og spiste generelt billigt men havde en fantastisk tur. Så vidt jeg husker oversteg beløbet i hvertfald ikke 5000 kr. pr. person.
      Håber du kan bruge svaret til noget, ellers så vend meget gerne tilbage så skal jeg prøve at hjælpe dig så vidt muligt 🙂
      Mvh. Helle