10 retter du skal smage i Indonesien

Mad i Indonesien

Det Indonesiske køkken

Den Indonesiske madkultur er præget af både Kinesisk, Indisk og Malaysisk madkultur pga. de mange folkeslag der har bosat sig her gennem tiden. Derudover er det jo en tidligere Hollandsk koloni og de har derfor også taget nogle madtraditioner til sig derfra.

Ris er deres vigtigste stivelseskilde. Det dyrkes overalt, og Indonesien er selvforsynende med ris. Til afveksling til ris bruger de Sago, Taro og Yams som alle ligeledes er rige på stivelse.
Pga. den forskellige religion på ø’erne rundt er der meget forskel på madkulturen fra ø til ø. Fælles er dog at de spiser meget vegetarisk eller fisk som de selv kan fange. Heriblandt kommer at de har flere forskellige slags tofu bla. en peanuttofu som var helt ny for mig. Jeg har egentlig ikke været så vild med tofu, men det man får i Indonesien er anderledes i konsistens og har også mere smag.
Derudover kendetegnes det Indonesiske køkken ved de mange lækre frugter de selv kan dyrke, kokosnødder og stærke krydderier. Den Hollandske kolonitid har bragt brød og hvede til landet, som de ikke selv kan dyrke og derfor må importere og det er derfor ikke det de lokale spiser mest af, men det findes.

 

Mad i Indonesien

Der findes så meget lækkert mad i Indonesien!
Mens jeg skriver dette indlæg sidder jeg og drømmer mig lidt, nej MEGET tilbage. Heldigvis fik vi opskrifter med hjem fra vores Balinesisk cooking class, måske de snart skulle prøves af igen.
Det eneste der skuffede mig en del var deres milkshakes, frisk frugtjuices og smoothies. De smagte simpelthen ikke af noget?!! Det er mig en gåde hvorfor, for frugt og grønt smagte fantastisk. Mit bedste bud er at det må være fordi de eksporterer de bedste frugter væk? Man bliver ihvertfald lidt skuffet når man bestiller en frisk appelsinjuice og den så er lavet på SUNQUICK?
Nå men lad det endelig ikke skræmme dig, der er nemlig så meget andet godt der kan nydes i Indonesien.

 

Mit bud på 10 retter du virkelig bør overveje at sætte tænderne i, når du sidder med menukortet og ikke kan vælge:

 

1.  Nasi goreng

Betyder “stegte ris” og er en risret med grøntsager, hvor du oftest kan vælge mellem kylling, fisk, skaldyr og nogen gange oksekød. Dertil får du spejlæg og en lille salat.
Ikke nogen overkrydret ret og fås ofte meget billigt. (Perfekt frokost)

 

2. Mie Goreng

Er noget ligende Nasi Goreng, til forskel er retten bare lavet med nudler. Smager fantastisk!

Mad i Indonesien

 

3. Ayam Bakar Taliwang

Traditionel stærk grillet kylling med hvide ris krydret salat. (jeg skulle selvfølgelig prøve denne klassiske ret, skal hilse og sige mine smagsløg kom på prøve 😛 )

Mad i Indonesien

 

4. Gado Gado

En traditionel vegetarret, der normalt ikke indeholder animalske produkter. (nogle gange serveres den med et hårdkogt æg)
Retten består af en bund af dampede grønne grøntsager fx spinat eller kål. Ovenpå grøntsagerne ligger tofu og tempeh som begge er sojaprodukter fyldt med proteiner, og vigtigst af alt en krydret peanut sauce.

 

5. Satay

Spyd i alle varianter. Det kan være kylling, okse eller fisk. Jeg smagte dem med tun, så lækkert!

Mad i Indonesien

6. Rendang

En stærk gryderet af oksekød kogt i kokosmælk og chili gravy, serveres på bananblade. En tradtionel ret som også bruges ved diverse ceremonier.

 

7. Pepes

Kogt fisk med krydderier, grønt mm. Grillet i bananblade.

Mad i Indonesien

 

8. Soup Ayam Jamur

Svampesuppe med grøntsager, kylling og tofu. Fås i mange varianter.

Mad i Indonesien

 

9. Dadar Gulung 


En Balinesisk specialitet. Retten består af en pandekage lavet på pandan vand så den får den grønlige farve, rullet med kokos og palmesukker.

Dadar Gulung

 

10. Banana Pancake

Var vores morgenmad mange dage. Bananer smager bare af mere i Indonesien og disse pandekager med stykker af banan smager super lækkert!

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?