5 musthaves når du rejser med din lille baby

Når man rejser med sit lille guld er der rigtig mange bud på ting du simpelthen ikke kan leve foruden. Der er dog visse begrænsninger for meget habengut du må og kan slæbe med. Nogle ting er dog nærmest uundværlige og gør bare ferien med baby så meget bedre og mere afslappende for jer som forældre. Vi har gjort vores erfaringer og giver vores bud på 5 ting der kunne være værd at sætte på huskelisten.

 

Bæresele/vikle 

Er først og fremmest uundværlig i lufthavnen og andre steder hvor det er enormt rart at have hænderne fri. Den er derudover guld værd på vandreture og situationer hvor terrænet ikke er så klapvognsvenligt.

Om det skal være bæresele eller vikle er meget individuel. Nogle børn elsker at blive viklet, andre foretrækker bæreselen. Det handler nok også lidt om hvad forældrene finder behageligt. Igen er der mange præferencer for mærker og modeller. Jeg kan kun sige, tag ud og prøv dem og find ud af hvad der passer bedst til jer. Kenneth har på billedet en Babybjørn med babyindsats på. Den virkede rigtig godt til os, og er nem at få af og på. Nu er hun blevet større og ved en eventuel lidt mere aktiv ferie vil vi overveje at købe en bærestol.

Det er varmt at have barnet i sele og med over 30 graders varme brugte vi den ikke lige så meget som vi havde forventet. Vi fandt det svært at skærme hende for solen med en nysgerrig lille pige, der gerne vil følge med i det hele.

 

Klapvogn med lift

Nogle ønsker blot den mindst mulige paraply klapvogn, vi elskede at have vores Baby Jogger med på tur. Den er lidt større, men meget mere komfortabel. Den er nem at køre med, fylder ikke meget slået sammen og vi kunne have liften på, som sov hun i sin barnevogn. Det gav lige præcis den tryghed som vores barn havde brug for. Noget af det der gør den helt unik er at der er solskærm til begge sider når liften er på og hun havde hendes trygge seng på hotellet i form af liften. Herhjemme finder hun meget ro i barnevognen og vi ønskede at skabe det samme i klapvognen. Det gav heldigvis den ønskede effekt og var perfekt som hendes “Hellested”, mens vi var afsted.

 

Spirallås

En helt almindelig cykellås med nøgle er virkelig rar at have med. På den måde kan I altid låse klapvognen trygt fast mens I pakker baby i bæresele og går ud og ser på verdenen.

 

UV telt 

Et UV telt er ikke det mest handy at få pakket ned, men vores kunne heldigvis være i klapvognsposen. Til gengæld er det super nemt at slå op og ned i det der er pop up funktion. Teltet giver et dejligt skyggested at lege for baby mens mor og far soler. Vi måtte erkende at det måske først er et rigtig hit når hun kan sidde selv mv., men det kommer jo også hurtigere end man aner 😉

 

Solhat, UV heldragt, badebleer og solskærm til bilen

Måske nok det vigtigste af alt at huske. Badekit til din lille er så vigtigt. UV dragt så du kun skal smøre solcreme på få steder og de kan lege alt det de vil i vandkanten eller hos mor og far. Husk solhat med nakkeskygge og badebleer, som på flere destinationer endnu ikke er opfundet.

Hvis I planlægger at leje egen bil er det virkeligt rart at medbringe solskærm til baby. Den fylder igenting, men kan redde turen.

 

Bedsteforældre

Som bonuselement vil jeg godt slå et slag for at tage bedsteforældrene med på ferie, særligt den første gang.  Som førstegangsforældre er alting nyt og det er bare fantastisk med 2 ekstra sæt hænder. Deres kærlighed til det lille menneske, gav plads til at mor og far kunne nyde solen ved poolen en time i ny og næ, og endda have en kæresteaften ude alene. Som en bonus skaber det et helt særligt bånd for alle parter, ved at man er sammen i så lang tid.

 

Del:

6 Comments

  1. 29. april 2018 / 1:34

    Tak for gode råd. Jeg vil også tilføje de der babyspejle til bilen, som et must have, hvis man skal på roadtrip eller bare dagsudflugter i bil. Så kan man hele tiden se baby i autostolen. Det har været uundværligt for os på vores rejser med en lille.
    Nu er min datter snart 2 år, men når vi rejser til New York om et par måneder, vil jeg teste den børnekuffert som kan transformeres så barnet kan bruge sædet+kuffert som en seng.

    • 29. april 2018 / 7:20

      Hej Britta
      Ja det er bestemt også en god ting at tilføje til listen.
      Det lyder smart. Hvad hedder sådan en? vi har kigget på en Trunkie, men den kan umiddelbart ikke blive til en seng.
      Rigtig god tur til New York og tak fordi du ville dele dit tip 😉
      Mvh. Helle

      • 29. april 2018 / 8:06

        Hej Helle,
        De hedder BedBox fra jetkids.
        Vi har selv en trunkie, men overvejer kraftigt at anskaffe en BedBox, vi kan bruge til de længere rejser.

        • 29. april 2018 / 21:10

          God ide. Den vil jeg da lige tage et kig på 😉

  2. Julie
    3. juli 2018 / 13:15

    Hej. Det uv telt du har på billede. Er den nem at folde sammen igen.

    • 3. juli 2018 / 13:58

      Ja det er rigtig nemt. Der er ikke noget der skal foldes ud og ind så det popper faktisk bare op når man tager det ud af betrækket. På samme måde skal det foldes rundt så det kan være deri igen, men super nemt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?