6 storbyer der står øverst på ønskelisten

6 storbyer der står øverst på ønskelisten

Jeg er vild med en lille getaway til storbyer rundt i Europa og hele verden for den sags skyld. Jeg elsker at der er fuld fart på og man virkelig får en på opleveren på kort tid. Man kan opleve det helt lokale liv og de mange store attraktioner, for ikke at nævne dem der måske er mere oversete, men mindst lige så fantastiske. Jeg elsker at gå på opdagelse og finde små åndehuller og bare betragte de lokales færden og nyde livet for en stund. Samtidig er der i en storby altid gode muligheder for at smage på landet og komme lidt ind under huden på deres madkultur, hvilket siger så meget og for mig er helt unikt. Jeg synes at der kommer input fra alle sider om fede storbyer man skal tage til lige i øjeblikket, og har derfor lavet min personlige liste i uvilkårlig rækkefølge. Det er alle byer jeg ikke har besøgt før. Måske du selv kan finde lidt inspiration til din næste storbyferie 😉

 

1. Riga

Hovedstaden i Letland.
Et sted der virkelig er begyndt at få opmærksomhed og som er super nemt at komme til, med en flyvetid på knap 2 timer fra Billund lufthavn. Det lyder virkelig som en charmerende og hyggelig mindre storby. Der skulle være en smuk arkitektur, masser af grønne områder og charmerende cafeliv. Noget andet der gør den ekstra attraktiv er de billige priser på hoteller såvel som mad og oplevelser.

 

2. Budapest

Ungarns hovedstad.
Endnu en perle der ligger og venter på at blive udforsket. Kendt for deres mange termiske bade, Donaufloden med broer, der binder byen sammen, og det store kunstneriske liv, der eftersigende skulle herske i byen. Der kommer flere og flere turister til byen og jeg håber derfor snart at kunne kigge forbi inden den bliver helt overrendt. Priserne er stadig rigtig fornuftige og det skulle derfor også være en godt sted at tage til for shopping.
Man kan i øjeblikket få flybilletter ved Ryanair til ingen penge, hvilket jo gør den ekstra attraktiv.

 

3. Lissabon

Portugals hovedstad.
En by vi snakkede om at bruge sommerferien 2016 i. Den har lidt af det hele. Små hyggelige gader, flot arkitektur, lækker mad, sol og ikke mindst kan storbyferien kombineres med et par dage ved stranden, hvilket jo vil være helt perfekt. Vores tanke var i sin tid at kombinere den med vandring på Caminoen. Mon ikke det kommer på tegnebrættet igen, når mit skinneben er blevet fit for fight igen.

 

4. Athen

Grækenlands hovedstad.
Jeg har en stor kærlighed til Grækenland. Der hersker en helt særlig stemning og charme, og de lokale er altid søde og imødekommende. Jeg har kun været på øerne og kunne rigtig godt tænke mig at se noget af fastlandet og komme lidt tættere på de lokales liv. Den store kulturhistorie i Athen er selvfølgelig også et kæmpe trækplaster, og noget jeg vil se meget frem til at opleve med egne øjne og ører. Desuden er der gode muligheder for både at vandre en enkelt dag eller flere, eller at leje en bil og se lidt nærmere på hvad der gemmer sig udenfor hovedstaden.

 

5. Marrakech

En af Marokkos fire traditionelle hovedstæder.
1000 og 1 nats eventyr siger vel nærmest alt 🙂
Jeg vil elske at gå rundt i de små smalle gader og blive overvældet af de mange dufte, få noget lækker streetfood eller bruge et par timer på en rooftopbar og betragte byen fra oven. Jeg tænker at byen er fascinerende i sig selv og hele den marokkanske kultur. Sidst men ikke mindst vil tur ud i Atlasbjergene og ørkenen nok også stå højt på ønskelisten under et sådan besøg. Byen er perfekt til en forår eller efterårstur, hvor det stadig er dejligt lunt i vejret.

 

6. New York

Den folkerigeste by i USA.

Jeg har altid haft en lille pigedrøm om at besøge “The Big Apple”. Efter at det er blevet både nemt og billigt at flyve dertil er det også blevet mere realistisk. Det er stadig ikke nogen billig by at leve og være i, men det må man jo tage med. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om at det vil være en kæmpe uforglemmelig oplevelse.
Vi snakker om at kombinere det med en hjemmekamp med NFL i Boston, hvor Kenneths store idoler “Patriosts” hører til. Det kunne være en super fed oplevelse!

New York CIty

Har du været nogen af stederne?- og har du nogle gode tips til Do’s eller Dont’s?
Del meget gerne dine erfaringer i kommentarfeltet 😉

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Rigtig god liste! Selv besøgte jeg både Marrakech og New York sidste år, og kan kun anbefale dig at besøge begge byer. Budapest står rigtigt højt på min ønskeliste, hvorfor min kæreste og jeg har besluttet os for at tage dertil i efteråret.
    Camilla | http://cammi.dk

    • SVAR

      Dejligt at høre Camilla 🙂
      Det lyder skønt. Så må jeg lige tjekke ud om jeg kan finde et par gode fifs fra sidste års besøg.
      Jeg vil desuden glæde mig til at følge med på jeres tur til Budapest!- det lyder som en skøn kærestetur 😉
      Mvh. Helle