6 Ting jeg elsker ved at rejse

”At rejse er at leve”

”Jeg elsker at rejse. Det giver mig så meget og gør at jeg konstant udvikler mig som menneske”

 

1. Oplevelser

At se verden med egne øjne. Opleve nogle andre ting end jeg vil have mulighed for i vores eget lille skønne land. Få udvidet min horisont med store som små oplevelser, der giver mig evige minder sammen med mine medrejsende. Det er altid det uforudsigelige der bliver de mest uforglemmelige oplevelser 🙂

 

Thailand

2. Lære andre kulturer at kende

Jeg synes det er spænende at mærke kulturen i det land jeg besøger og jeg mener er halvdelen af rejsen. At mærke og forstå deres måde at leve på,
og ikke mindst smage på kulturen (deres køkken) hvilket også er en stor del af kultur for mig.

Hvis muligheden er der vil jeg meget gerne ud og være sammen med de lokale. Få et indblik i hvad der spiller en rolle i deres kultur og måde at leve på.
Er det præget af religion, forskel på rig og fattig eller noget helt andet?

Hvorfor rejse

3. Overskride grænser

Når jeg rejser kan jeg godt lide at udfordre mig selv. Jeg elsker at være aktiv, og dette bringer mig ofte også i nye udfordrende situationer,
som jeg gerne tager op. Vi lever jo kun en gang 😉
Jeg har det sjovt når jeg er i det, for så bagefter at sidde og tænke ”Gjorde jeg virkelig det”. Det bliver oplevelsen bestemt ikke dårligere af,
tværtimod giver det mod på mere.

 Overskride grænser

4. Friheden ved at rejse

Jeg elsker friheden ved at rejse. Til selv at kunne bestemme hvor jeg vil hen og hvad dagen skal bringe.
Skal der være action, liv eller blot brug for en dag med sand mellem tæerne er det man gør.
Følelsen af at stå på toppen af bjerget, se den storslåede udsigt og mærke den milde vind er intet
mindre end fantastisk. Her føler jeg mig fri og føler at verden er åben.

 

5. Få ny energi og positivitet til krop og sjæl

At rejse giver mig drømme, visioner og masser af ny energi.
Jeg er et impulsivt menneske og det giver mig det break fra en travl hverdag, hvilket giver en skøn lykkefølelse indeni.
Jeg føler mig utroligt beriget efter blot en weekend ude i verden. Dette gør at jeg har energi til nogle af de ting som bare skal gøres.

 

6. Møde nye mennesker

Jeg elsker jeg at møde nye mennesker, dette gælder også når jeg rejser ud i verdenen.
Folk har forskellige formål og drømme ved at vælge lige præcis den destination, hvilket jeg synes er utrolig inspirerende at høre om.
Derudover møder man bare så mange forskellige mennesker med hver sin historie. Tit deler man nogle oplevelser eller kan fortælle
om nogle anderledes oplevelser eller ting der har gjort indtryk som man tager med sig videre.
Nogle møder man måske endda senere ude i verdenen, hvis man rammer samme rute. Verden er lille nogle gange.

Mød nye mennesker på din rejse

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.