8 tips til en SUNDERE ferie

Sund ferie

Rejser du for en kortere periode er det bestemt ikke her du skal sætte den store slankekur ind, men der er en række bevidste valg du kan træffe for at undgå at få en ekstra delle med hjem.
Lidt sund fornuft og en aktiv måde at se din destination på vil give dig et godt udgangspunkt for en SUNDERE ferie med plads til en is i ny og næ.
Personligt mener jeg at det at se og komme til et nyt land og møde ny kultur er lig med en masse ny spændende mad og drikke som selvfølgelig skal prøves. Men ikke alt hvad man indtager behøves at være en kaloriebombe.
Jeg vil her give dig 8 gode tips til at træffe nogle sundere valg på din ferie for alle holde figuren:

 

1. Medbring selv madpakke og sunde snacks til flyet

På den måde undgår du den til tider knap så lækre fly mad, at skulle købe i dyre domme i lufthavnenskiosken og du kan selv styre hvad du får at spise på din rejse.
Madpakken man f.eks. indeholde en lækker salat, sandwich i groft brød eller yoghurt med mysli.
Af snack kan det f.eks. være frugt, gulerødder eller agurker i stænger, nødder, tørret frugt, knækbrødstænger eller myslibarer. Husk at drikke masser af vand 😉

OBS: Tjek på dit flyselskabs hjemmeside om det er tilladt at medbringe egen mad, da det ikke er alle flyselskaber der tillader dette. Hvis ikke er der heldigvis dukket mange sunde alternativer op selv i lufthavnene den senere tid.

 

2. Spis groft og proteinrigt

Vælg kød, fisk, æg, linser og bønner til din middags og aftensmad. De mætter godt, holder forbrændingen høj og dæmper samtidig sukkertrangen.
Lad samtidig halvdelen af din tallerken være fyldt med grove grøntsager, da de mætter godt og indeholder få kalorier.
Sund ferie

3. Portionerne

Vi ved det også hjemme fra, mængden spiller en stor vigtig rolle hvis man vil holde vægten.
Når man rejser er portionerne tit lidt større end du selv vil lave dem og det gælder derfor om at stoppe i tide.
Gør dig selv den tjeneste at nyde maden, tyg den godt og mærk efter hvornår du er mæt og STOP.
Det er okay ikke at spise op. Del evt. retterne imellem jer så i ikke skal tømme flere tallerkener selv.
Stopper du ikke i tide risikere du blot at blive overmæt, oppustet og få det dårligt. Derudover udvider du langsomt din mavesæk og du vil spise mere og mere, hvilket vil ende med at du kan tage adskillige kilo på i løbet sådan en ferie.

 Tips til en sundere ferie

4. Morgenmadsbuffet

Uhh der er ikke noget bedre end at stå op efter en god nats søvn og så venter en overdådigt morgenmadsbuffet.
Er du rejst væk vil der typisk være masser af lækre eksotiske frugter og smoothies som du kan mæske dig i. De indeholder vigtige A og B vitaminer, og samtidig ikke ret mange kalorier.
Vil du undgå at være oppustet når du kort efter morgenmaden skal i din bikini bør du springe over det hvide brød, pølser, bacon og pandekager.

 

5. Is

På en lækker sommerdag skal der også være plads til en is. Her er dog stor forskel på kalorieindholdet alt efter hvilket is du vælger.
Som hovedregel så hold dig til sodavandsis, sorbet eller mælkeis.


Lidt facts:

En isvaffel med 3 kugler flødeis, flødebolle, flødeskum og syltetøj indeholder 375 kcal. Hvorimod en lille softice med vaffel og ca. 50 g. softice indeholder 150 kcal.
En filur sodavandsis indeholder 40 kcal.
Det betyder altså at du kan spise 9 stk. filur is i stedet for en isvaffel med flødebolle, flødeskum og syltetøj!
Der er altså tankevækkende mange kalorier at spare her!
Vælger du sorbet eller mælkeis kan du mæske dig i dobbelt så mange kugler, og vælger du isen i bæger i stedet for vaffel kan du tilmed spise en ekstra kugle is.
Overvej lige dette når du står i iskiosken 😉

Is på ferien

6. Drikkevarer

Drikkevarer er en rigtig kaloriebombe. Som hovedregel så hold dig til vand og drik rigeligt af det. Får du lyst til lidt mere end vand hvad er så bedre en friskpresset juice på stranden?
Den er ikke kalorielet, men til gengæld er det den rene vitaminbombe som kroppen vil elske.
Alternativt så drik danskvand, evt. med en af de mange smage der kommet på markedet.

 

7. Alkohol

Ferie er tit lig med en drink eller kold øl i solen. Alkohol feder i sig selv ret meget. Hvis du vælger en drink bliver der ofte både tilsat fløde, sødmælk og sukker.
Derfor hvis du skal have en festlig sommeraften og samtidig gerne vil spare lidt på kalorierne bør du holde dig til vin, øl og shots.
Til sammenligning kan du drikke 3 store fadøl eller 5 glas sød hvidvin før du er oppe på det samme kalorieindhold, som der er i en Piña Colada.

Få en sundere rejse

8. Husk den daglige motion

Sidst men ikke mindst kan det bare betale sig at være aktiv på sin ferie.
Vi mennesker er forskellige og nogle elsker at tilbringe flere uger ved stranden. Dog er der mange måder at være fysisk aktiv på ferien på.
Det kan være alt fra en løbetur på stranden, shopping eller gåtur i byen, vandring i bjergene, cykeltur eller en svømmetur for at blive afkølet. Det tæller alt sammen og giver også lidt adspredelse til strandsengen.
Vil du vide mere om træning på rejsen kan du læse med her.

Motion på ferien

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.