Hvem er vi?

Helle-Univers er en Dansk rejseblog skrevet af en helt almindelig familiemor, udstyret med en stor portion rejselyst. Bloggens formål er at vise at det ikke behøver at være svært at rejse med børn og at man ikke behøver at sælge alle ejendele for at rejse ud i verdenen.

 

Helle

Uddannet kok og kostvejleder. Arbejder til dagligt med at give vores børn et sundt og nærende måltid i en af landets integrerede vuggestue- og børnehaver. Der gemmer sig derfor en særlig interesse i at smage på de lokales mad verden over. Hovedet bag tastaturet som elsker at formidle store og små rejseeventyr. Har mærket begrænsningerne på egen krop hvilket kun har givet endnu mere mod på livet og til at komme ud og skubbe grænser. Er særligt interesseret i smukke naturoplevelser, vilde dyr, action oplevelser og elsker at blive forkælet med spa og smukke solnedgange. Drømmer om at opleve hele verden inden det er for sent!

 

Kenneth

Arbejder til dagligt som landinspektør og har en særlig passion for amerikansk fodbold. NFL ture til USA eller London står derfor ofte øverst på ønskelisten. Rejseeventyret startede for alvor sammen med kærligheden. Kærligheden til dem begge har kun vokset sig større. Ynder at få en snak med de lokale og få et indblik i deres liv. Imponeres af bounty strande, smuk natur og livet under havoverfladen. Det bedste er at have tid til opleve, tid til at være sammen og tid til at fordøje og undres.

Filippa

I 2017 blev rejsefamilien udvidet da Filippa kom til verdenen. En passioneret lille oplevelsesrejsende med et nysgerrigt barnesyn der udforsker nye steder ned til mindste detalje, og som giver hendes forældre et helt nyt syn på verdenen. Hun er altid tidligt oppe, klar på en svømmetur, og elsker kuperet terræn hvor der kan klatres og gå på line. Ligesom hendes forældre elsker hun god mad og drikke, særligt is er hendes favorit.

 Vejen til Helles-Univers

Bloggen startede som 2, som nu er blevet udvidet til en lille rejselysten familien på 3. Det primære omdrejningspunkt er derfor rejser med børn, men bloggen er for alle rejselystne sjæle der elsker at opleve og søger tips hertil. Helle Univers er resultatet af en masse erfaringer, små anekdoter og fortællinger, der bare ventede på et sted at blive delt.

Bloggen er for alle os der elsker at rejse og opleve. Du kan finde inspiration til både kendte og mere ukendte destinationer. Alt fra storbyferie i Europas afkroge, roadtrips til længere rundrejser. Bloggen er fyldt med tips til det at rejse med børn, aktive rejser, storbyferie, roadtrips og oplevelsesrejser. Vi elsker at se og mærke det sted vi besøger og gerne i et roligt tempo hvor hele familien kan være med. Vi rejser på budget men er ikke blege for at tage med på backpacker turen for en mere autentisk oplevelse og under også os selv en opgradering i ny og næ.

 

Ud i verden med Helles-Univers

Fodsporene er efterhånden blevet sat i en stor del af verdenen, men masser af eventyr venter stadig forude. Særligt Europa er blevet velbesøgt, trods at der stadig ligger mange gemmesteder og venter. Asien kan lidt af det hele og vi drømmer dagligt om nye rejsemål på dette vidunderlige kontinent.  

Som familie er vi ikke typerne på den klassiske charterrejser, rundrejse eller storbyferie. Derimod bliver vi drevet af det lidt anderledes, ikke alt for turistede og ofte destinationer som ingen før har hørt om. Vi er dog heller ikke blege for at forvandle en charterbillet til store oplevelser i de lokales afkroge. Eventyret starter allerede ved computeren. Søgen på rejseblogs og andre informative kanaler fører nemlig i sidste ende til rejser ud i verdenen. Vi elsker selv at kunne bestemme hvorhen, hvornår, hvordan og hvor længe.

Vi bor ofte hos de lokale, på unikke indkvarteringssteder hvor hotellet er oplevelsen, på Eco resort i et med naturen og undgår helst større turistbyer. Brænder for de små uopdagede hjørner og nyder at bevæge os rundt i den stille natur. Vi er ikke bange for at prøve noget nyt men har respekt for det ukendte og tager vores forholdsregler i landet vi bevæger os i. Støtter gerne de fattige vi kommer forbi, handler lokalt og efterlader så få aftryk som muligt.

Vil du med på rejsen?- Kan du svare JA til følgende?

  • Elsker du også at rejse?
  • Har du svært ved at sidde stille alt for lang tid ad gangen?
  • Er noget af det der kan slå dig mest bagover, smuk natur?
  • Samler du på gode insider tips, elsker at dykke ned i de små gemmesteder og ikke mindst blive oplyst om de knap så gode ting før du spilder din kostbare ferietid?

Så er du kommet til rette sted. Helles-Univers er din personlige rejseguide hvor du altid er velkommen til at henvende dig hvis du måtte mangle svar. Vi elsker også når du har lyst til at give feedback eller dele din rejseoplevelse med os.

Kontakt os

Tak fordi du har fundet vej til bloggen. Vi håber at du nyder at læse med. Skulle du have spørgsmål, lyst til at samarbejde eller fortælle om dine oplevelser så kontakt os endelig.

 


Looking for Something?