Rejsetanker om Bangkok

Bangkok ThailandRejsetid: Ca. 11 timer

Tidsforskel:+ 6 timer

Sprog: Thai

Religion: 95 % er Buddhister, 4 % muslimer, og 1 % øvrige

Valuta: Thailandske Bath (Det er altid en god ide at have lidt USD med)

 

Transport rundt i byen

Den nemmeste måde at komme rundt er med båd, metro eller Tuk Tuk/Taxi som er meget billige. Husk at aftale en fast pris eller bruge taxameter. (I myldretiden står trafikken tit stort set stille så her er det en fordel at tage båd eller metro)

 

Temperatur

Bangkok har titlen som verdens varmeste hovedstad og ligger i gennemsnit mellem 31 og 35 grader og der er mest regn fra juni til oktober.
Generelt er det som om der ligger et skydække henover Bangkok, dette skyldes den kæmpe forurening byen er udsat for. Det skal lige siges at det ikke bliver koldt af den grund. Vi havde en konstant fornemmelse af at luften er trykkende og fugtig, og måtte kun have fat i en lille cardigan en enkelt aften.

 

Fakta:

Bangkok er hovedstad i Thailand, og samtidig Thailands største by. Bangkok har været hovedstad siden 1768. Før det var det Ayutthaya, som blev erobret og nedbrændt i 1767. Herefter besluttede kongen at flytte hovedstaden til Bangkok.

Generelt er Thailand et meget troende land. I Bangkok hænger der billeder af kongen og dronningen mange steder og de mange hellige templer og palads’er er velbesøgte både af thaierne selv, der går til bøn, men også af turisterne, der er interesserede i at se de hellige templer.
Der er derfor særlig indgang til thailænderne som ikke betaler for at komme ind.

Det siges at der kl. 18 hver dag holdes 1 minuts stilhed over hele byen for kongen og dronningen. Det er dog ikke alle der overholder det, men der er trods alt en del der gør. Vi oplevede det især i Chiang Mai i det nordlige Thailand. Det er fascinerende at opleve deres meget gennemtrængende kultur og tro.

Bangkok ligger centralt i landet på østsiden af floden Chao Phraya med gode forbindelser rundt i hele Thailand enten med fly, tog eller bus.

Bangkok er en af verdens hurtigtvoksende storbyer og den stadig bare vokser og vokser. Indbyggertallet er i øjeblikket oppe på over 13 mio. mennesker på et areal der ca. svarer til Fyn. Infrastrukturen har derfor rigtig svært ved at følge med, og man kan med fordel benytte sig af rutebådene rundt i byen, eller metro som fungerer upåklageligt.

En stor del af væksten foregår i øjeblikket opad, i form af kæmpe skyskrabere. Der er over 1000 registrerede skyskrabere og der kommer flere og flere for det er den eneste måde nye virksomheder kan komme til at ligge centralt placeret.

Silom road

Om Byen:

Det er en by hvor modsætninger for alvor mødes. Man møder utallige tiggere, der mangler en eller flere legemsdele, businessmanden i jakkesæt på vej på arbejde på sin scooter. Ladyboys der er blevet anerkendt som det 3. køn i Thailand, og som nok stadig kan forarge eller give et lille smil hos mange danskere.
Kæmpe store shoppingcentre i mange etager med dyre mærkevarer, lokale markeder med tusindevis af kopivarer og lokalt produceret håndværk.
Man finder kæmpe skyskrabere side om side med faldefærdige boligkvarterer. I de små gader og slumkvarter findes utallige boliger bygget af stålplader, træ, bambus eller hvad de nu lige har kunnet finde, hvor de bor 6 mennesker på 5 m2. og laver mad på et campingblus. I modsætning til det findes der også kæmpevillaer beliggende ud til floden med stor aflåst port og  4- hjulstrækkeren stående i garagen.

Der findes utroligt mange gå i byen steder med en afslappet stemning langs Khao San Road og fancy diskoteker med dresskode hvor der kræves noget særligt for at få adgang.

Når der snakkes mad forstår thai’erne virkelig at få vakt alle smagssanser med deres retter hvad enten du vælger din mad i et af de lækre gadekøkkener, på en lille lokal restaurant, på markedet, tager på dinner cruise eller vælger en gourmetrestaurant.
Læs mere om det thailandske køkken her.

Bangkok Thailand

Dinner Cruise

Det er en hektisk og til tider ret beskidt og forurenet by, men den har også sin charme og er bestemt et besøg værd. Byen byder på utallige muligheder, det er bare om at vælge. Er du i tvivl om hvad du skal opleve kan du se mit bud på en top 10 liste her.  Og mangler du det perfekte backpacker hotel så kan du læse om New Road Guesthouse her.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.