På cykeltur i Singapore

Cykeltur i Singapore

Jeg synes en af de bedste måder at se en storby og få et godt overblik over byen er på en cykeltur. Vi havde derfor booket en halvdags cykeltur gennem Lets go biking hjemmefra. Et firma der er højt ratet og omtalt på tripadvisor. De er beliggende centralt lige ved High Streets centre i kælderen.

Singapore er ikke ligefrem den oplagte cykelby. Der er ingen cykelstier og stor trafik. Når det er sagt så var det en super oplevelse og man cykler hovedsagligt af små stier og fortove.
Cykelturen tager 4 timer og vi cyklede ca. 20 km. Turen foregår på små campingcykler, og det fungerede overraskende godt. (Da vi kom var jeg lidt nervøs da styret ikke kunne hæves nok til min skulder, men det gik fint).

Vores guide Richard tog os gennem Singapores gader og stræder, og delte samtidig flittigt ud af hans store viden om byen som er mindst lige så værdifuldt. Han fortalte vidt og bredt om bla. byens historie, arkitektur, politik, og økonomi.

Cykeltur i Singapore

Richard vores guide

Af højdepunkter gik turen bla. forbi Speakers Corner som er det eneste sted i Singapore hvor det er tilladt at samles og sige “sin frie mening” i en forsamling. F.eks. som en demonstration. Til gengæld har Singapores regering også valgt at placere en politistation lige ved siden af Speakers Corner for at sikre sig at der ikke sker noget som ikke er i regeringens interesse… På den anden side af vejen har man opført store højhuse. For at bevare det grønne areal som bygninger har taget, har man opført grønne oaser på terrasserne i stedet.

Singapore

Eks. På hvordan de bevarer de grønne områder

Herefter blev vi taget med gennem byens forskellige kvarterer. Vi gjorde bla. stop i Chinatown hvor de i den grad har forstået at have respekt for hinandens kulturer. Indenfor blot 50 meter ligger et buddistisk tempel, en muslimsk moske, et hindue tempel og en kristen kirke. Herefter kom vi forbi det Malaysiske kvarter som virkelig virkede hyggeligt.

Singapore

Det Malaysiske kvarter

Undervejs viste Richard os forskellige former for “Public Houses” (her hvor de lokale bor). 95 % af alle boliger i byen er ejerboliger. Staten bygger dem og sælger derefter ud af dem til en fair pris. Som eks. købte en ven af Richard en lejlighed på 100 m2 til 2,5 mio. DKK for 7 år siden. I dag bliver de solgt for ca. det dobbelte.

Public housing SIngapore

Public housing

Undervejs gjorde vi stop ved en lille restaurant hvor vi fik lidt at drikke og smagte en lokal specialitet. En hvedeboller med noget coconut jam, som mange spiser til morgen. Det smagte overraskende godt men ret sødt.

Singapore

Bolle med coconut jam

Til sidst cyklede vi forbi Raffles hotel og langs floden til Marina Bay og Formel 1 banen.

Raffles hotel Singapore

Raffles hotel

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.