Det thailandske køkken

Det Thailandske køkken

Det Thailandske køkken

Det Thailandske køkken

Det Thailandske køkken

Phad Thai

Det thailandske køkken er en ting for sig selv.
Via min uddannelse og generel interesse fra helt ung alder har jeg en kæmpe passion for mad. Jeg synes det er en stor del af at være i et andet land, at smage på kulturen. Og det thailandske køkken er jeg selv helt vild med, og jeg laver tit selv thai inspireret mad i hverdagen. Udover det smager himmelsk er det nemt og hurtigt at lave, og så er det tilmed ret sundt.

I sin tid var det thailandske køkken egentlig 4 køkkener. Det regionale, det centrale, det nordlige og det sydlige. I dag har de forskellige steder taget meget inspiration at hinanden og fra andre lande. De er dog gode til at gøre maden til deres egen.
Det der kendetegner det thailandske køkken er deres mange smage. Deres retter smager af rigtig meget og tit kan man bestille sin mad i mild, medium og hot version. Og hot i Thailand er ikke til at spøge med 😛
De formår at få både krydret, sur, sød, salt og bitter i samme ret, således at alle dine sanser bliver vakt til live.
De fleste af deres retter spiser de både til morgenmad, frokost og aftenmad.
Det betyder at det også tit er varme retter til morgenmad. Og du finder heller ikke lige en bager på gaden. Det er en del af Thailand og det vender man sig hurtigt til.
Flere steder serveres der dog lidt toastbrød og en omelet til morgenmaden også, men det er mest for at tilgodese gæsternes behov.

De primære ingredienser som Thai’erne er specielt kendt for at bruge i deres madlavning er:
Chili, karry, koriander, citrongræs, hvidløg, ingefær, kokosmælk, kaffir blade, lime, basilikum, mynte, tamarine, cashewnødder, soya, østersovs og fiskesovs.

Det Thailandske køkken

Ingredienser der typisk bruges i det Thailandske køkken

Derudover bruger de utroligt meget frugt og store udskæringer af kød i deres retter.
Under mit ophold i Thailand prøvede jeg flere gange at ideinficere hvad der var for et stykke kød jeg spiste, men tit uden held. Der er ben i mange af deres udskæringer. Det er som om de til tider bare tager en økse og hakker det i nogle stykker. Men når først man får pillet det fra, smager det fantastisk.
Oksekød er forholdsvist dyrt i Thailand og du betaler tit ekstra for at vælge det frem for svinekød eller kylling. Derudover er der rigtig meget lækkert fisk. Mange steder kan du selv gå hen og vælge hvilken fisk eller skaldyr du ønsker hvorefter det bliver tilberedt og serveret. Det er da bare alt for lækkert! Og til billige penge da de selv kan fange dem.

De thailandske retter består ofte af :

  • Snacks/dip
  • Supper
  • Salater
  • Små retter
  • Karryretter
  • Enkle store retter
  • Desserter

 

Cooking class Thailand

Cooking class Thailand

Cooking class Thailand

 

Flere steder kan man prøve ”Thai Cooking Class” hvilket jeg selv var på, og varmt kan anbefale. Du får et par sjove timer og tilbereder selv maden, Derefter får du opskrifterne med hjem til senere brug.

Cooking class Thailand

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.