Everglades Nationalpark

Everglades National Park

 

Beliggende i det sydvestlige Florida et par timers kørsel fra Miami finder du Everglades nationalpark.
Det er en meget anderledes nationalpark da det er et helt fladt og sumpet område. Området er i alt 5.560 km2.
Der går en 61 km. lang vej gennem parken samt mange små naturstier man kan følge på 500-800 meter.

Everglades National Park

Pga. af sumpen er parken utrolig rig på dyreliv. Foruden alligatorer kan du være heldig at møde oddere, vaskebjørne, skildpadder og sjældne dyrearter som søkoen og floridapantheren.
Der er derudover et rigt fugleliv med ca. 300 fuglearter, så husk kameraet 😉

Everglades National Park

Der er 3 indgange til parken: Florida City, Shark Valley og Everglades City.
Shark Valley er der hvor besøgscenteret ligger. Her er der daglig guidede ture i bus på 2 timer og fra Everglades Alligator Farm kan du komme ud på vandet i en airboat.
Du kan også leje cykler og cykle turen på 24 km. rundt i parken.

Ved hovedindgangen betaler man 10$ pr. bil for en dagsbillet til nationalparken. Køreturen fra indgangen til Flamingo i syd tager under en time. Undervejs er der flere små veje at følge som alle ender ved en parkeringsplads.
Fra parkeringspladsen kan man følge afmærkede stier og gangbroer til fods. De fleste ruter er ikke mere end 500-800 meter lange, men der er rig mulighed for at se alligatorer og andre dyr.

Vi valgte at køre rundt i parken selv og bagefter tage en guidet tur i airboat.
Airboats er fladbundede både, udstyret med propeller og drevet af bilmotorer. Bådene må kun sejle i de sumpe, der grænser op til nationalparken. I selve parken er de bandlyst, fordi de laver meget støj.
For en guidet tur med airboat og et lille show bagefter gav vi 17$ pr. person.

Everglades National Park

Everglades National Park

Turen med airboat var en rigtig sjov oplevelse og vi så masser af alligatorer. De kan godt være ret nærgående så det gælder om at holde fingerne for sig selv INDE I BÅDEN 😉
Guiden var god til at spotte forskellige fugle og andre dyr på turen.
Vi fik lidt af et regnskyl med på vejen da vi ude og sejle, men det er jo Florida så vi var nærmest tørre da vi kom tilbage.
Efter bådturen så vi et lille show og fik lov til at holde alligatoren. Det var lidt med blandede følelser for det er jo selvfølgelig ikke naturligt for dyr, men alt i alt var det en fin oplevelse.
Snyd ikke dig selv for en tur i airboat! Du kommer helt tæt på dyreriget, kan tage nogle unikke billeder og får en oplevelse for livet 😉

Everglades National Park

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.