Fænø konference og feriecenter

Fænø konference og feriecenter

Beliggenhed: Beliggende ved Fænøsund, et stenkast fra Middelfart

Type: Konferencecenter, Feriecenter

 

Fakta:

Lidt syd for Middelfart ligger Fænø konference og feriecenter. Man indkvarteres i skønne store huse på 75 km2.
Centeret er flot beliggende ned til Fænøsund og ligger lige op ad skoven som begge indbyder til en skøn gåtur, måske endda ind til centrum af Middelfart?
Alternativt er der nedgang direkte fra feriecenteret til bådlejet og “færgen” til Fænø.
Stedet bærer tydeligt præg af at det hovedsageligt bliver brugt til konferencer, da faciliteterne mangler vedligeholdelse. Husene er pæne og velholdte.

Anmeldelse:

I efterårsferien 2015 blev vi inviteret på 3 overnatninger i det fynske på dette feriecenter. I hovedbygningen går man ind ad en hyggelig og imødekommende indgang, hvorefter vi drejede til højre og ned til personalet som udleverer nøgle og kort over hvilket hytte vi skal bo i.
Vi fik en af de fine vinkelhytter. Kenneth og jeg havde vores egen afdeling med stort soveværelse og bad/toilet. Derudover var endnu et værelse, toilet og bad, samt stort fælles køkken og opholdsrum. Havde vejret været til det er jeg sikker på den ellers dejlige terrasse også var blevet brugt flittigt.
Vi lavede selv mad alle dage, så jeg kan desværre ikke fortælle noget om kvaliteten af restauranten, men den så pæn og indbydende ud.

Fænø konference og feriecenter

Køkken alrum i hytten

Fænø konference og feriecenter

TV stue i fællesområdet, hovedbygningen

Køkkenet bærer præg af at det ikke er det der bliver brugt mest da service og andet er meget snavset og vores pande var nærmest umuligt at stege en bøf på da den var så skæv 😛 Og da receptionen lukker kl 16 nåede vi ikke at få gjort noget ved det i tide, men det lykkedes os da at få mad på bordet.

Faciliteterne er ligeledes knap så vedligeholdte ligesom boligforholdene, samt selve hovedbygningen.
Vi var en tur i den indendørs swimmingpool. Det var noget af en kold fornøjelse og da jeg tændte bruserne stod der et kæmpe springvand ud til alle sider. (Sådan var det med flere af bruserne).
I håb om at kunne varme os i saunaen havde jeg som det første tændt den i kælderen, da den skulle varme op ca. en halv times tid. Da vi efter svømmeturen glædede os til at blive varmet igennem kom vi til nogle nærmest kolde saunaer så vi måtte hjem i hytten og blive varmet igennem i stedet 😉

Der er lavet en fin tunnel under jorden fra hovedbygningen og op til husene så man kan gå i læ det meste ad vejen. Det er rigtig smart lavet hvis man kommer fra en svømmetur og har vådt hår.

Alt i alt er det et dejligt sted for nogle hyggelige dage med familien. Man skal komme pga. gode hytter, god beliggenhed og gode muligheder for at være sammen ude i naturen.
Man får meget for pengene. (Vi fik et godt tilbud på 2600 kr. ialt for 3 overnatninger med op til 6 pers. inkl. sengelined, håndklæder mm.)

 

Faciliteter:

  • Feriehuse i flot stand med 2 soveafdelinger, terrasse og brændeovn
  • Satelit TV
  • Gratis WIFI (virker nogenlunde i husene)
  • Restaurant med dagens ret
  • Bar
  • Svømmehal ude og inde
  • Sauna (virker ikke 100 %)
  • Frisbee golf
  • Petanque
  • Bordfodbold
  • Bordtennis
  • Pool/Billiard
  • Mini golf
  • Legepladser med gode faciliteter
  • Boldbaner
  • Beachvolly
  • Klatrevæg
  • Stor TV stue
  • Møntvaskeri
  • Tæt på Middelfart by
  • Ligger ud til skov og vand
  • Gratis børneaktiviteter i børnenes ferier

 

Min Rating ud af 6 stjerner:

Beliggenhed: ♦♦♦♦

Service: ♦♦♦

Værelser: ♦♦♦♦

Faciliteter: ♦♦

Samlet vurdering: ♦♦♦

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.