Familietur til Egeskov slot

Egeskov slot

I starten af Juli måned besøgte vi Egeskov slot sammen med resten af familien. Vi har efterhånden været der nogle gange med lige stor begejstring hver gang. Det er sådan et dejligt sted med noget for alle. Egeskov er flere gange blevet kåret til at have en af Europas flotteste haver. Samtidig er slottet Europas bedst bevarede renæssance slot. Det siger vel i virkeligheden alt om hvorfor du bør besøge Egeskov?

 

Legeplads for store & små

Filippa er nu ved at være så stor at hun synes det er sjovt at komme lidt på legepladsen og boltre sig. Ved indgangen ligger flere forskellige legeområder spredt i haven, hvilket giver plads til at de små roligt kan undersøge det hele og få en lille rutsjetur. Midt imellem legepladserne er et kæmpe net hvor moster og onkel kravlede til tops og rundt omkring i haven findes bordebænke hvor vi fandt mormor og morfar med en kop kaffe, når de da ikke var på legepladsen med de små.

Dagstur i Jylland

Noget for alle

Det vi synes der er godt ved Egeskov er at der er noget for alle. Havernes forskellighed og 3 generationers syn, giver noget for enhver. Fælles er at vi alle fascineres af farverige blomster, små gemmesteder i naturen og udendørs klokkespil. Mens morfar brugte lidt ekstra tid på museet, blev der kigget på store røde brandbiler og ænder ved søen. Der er plads nok at boltre sig på til at der aldrig bliver crowded. Vi elsker at der er ualmindelig smukt uanset hvor vi bevæger os hen. Virkelig et pragtfuldt sted.

 

Tree top walking eller vejen gennem labyrinten? 

Valgtet er svært og du har faktisk begge muligheder på Egeskov, så hvorfor ikke prøve begge dele. En gåtur ad hængebroer i trætoppene er en sjov og helt særlig oplevelse. Man får et helt anden syn og overblik, og så kilder det lidt i maven.
Hvem mon finder den rigtig vej først. Alle veje fører til midten.. eller not. Gåturen var i hvert fald lang nok til at Filippa snuppede sig en lur i klapvognen. Lige som man tror at nu er den der, går vejen pludselig ikke længere. En sjov lille leg at finde den rigtige vej gennem hækkenes labyrintiske gader for til sidst at sejre i midtens plateau. Fælles for de 2 oplevelser er at man opnår en fantastisk udsigt over hele Egeskov.

Egeskov labyrint

Traditioner og moderne stil hånd i hånd

På et 460 år gammelt slot gemmer sig naturligvis også gammel håndværk og legetøj, der varer for evigt. F.eks. er stylter jo en evig klassiker. Vi reddede da også dagen for et par kinesere, der havde lidt svært ved at finde fidusen med de 2 træbrædder. Gocarten er også af en lidt ældre dato end børnene er vant til. Generelt er der mange sjove aktiviteter at prøve sammen som nok også bringer lidt nostalagi frem hos forældre og bedsteforældre.

Familietur til Egeskov slot

Selv en lørdag midt i højsommeren var der god plads i hele parken. Vorherre havde valgt at skrue lidt ned for varmen denne dag, hvilket passede perfekt til dagens aktiviteter. Hen på eftermiddagen tittede solen frem og det blev istid. Vi nød at kunne have egne madpakker med og havde en virkelig dejlig dag med hele familien.

Det er muligt at købe årskort som er tjent hjem efter blot 2 besøg, hvilket også give en række fordele til andre forlystelser rundt om i landet. Der bliver desuden afholdt en række årlige events. Bla. har vi været på Egeskov til halloween, som var en meget gennemført og sjov oplevelse.

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.