Flyt ind hos Michael Jackson, Bob Marley eller Nirvana

Overnatning i Vilnius

I Vilnius lejede vi os ind i en Air BNB lejlighed inspireret af Bob Marley. Naboværelset var inspireret af Michael Jackson og længere henne af gangen var det også muligt at flytte ind hos Nirvana. Alle sammen fine nyrenoverede lejligheder med en super central beliggenhed kun 7 min. gang fra Vilnius gamle bydel.

For at komme hertil sprang vi på bus nr. 1 som kører direkte fra lufthavnen og stopper på det nærmeste hjørne fra lejligheden, hvilket ikke kunne have været nemmere.

Flyt ind hos Michael Jackson, Bob Marley eller Nirvana

Udefra kan man godt gå hen og blive lidt nervøs, da bygningen er en kende faldefærdig og malingen afskallet på hoveddøren. Heldigvis var det en anden historie da vi kom til fordelingsgangen indtil Bob Marleys lille univers. Selvom der ikke var nogen elevator og klapvognen kun lige kunne komme med ind var det en perfekt base til vores getaway i Vilnius i Maj 2018.

Airbnb i Vilnius

Lejlighedens faciliteter og indretning

Når man har et lille barn med er det ideelt med lidt køkkenfaciliteter og eget køleskab. Køkkenudstyret var ikke det vilde og vi måtte vaske op efter hvert måltid, men der var det mest nødvendige. Skulle det have været lidt bedre havde en ovn eller microovn lige gjort det sidste.
Heldigvis ligger der en alle tiders Georgisk restaurant tæt på som laver nogle lækre tærter, vi valgte at tage med hjem og spise et par aftener mens lillepigen gik til ro. Flere lokale nikkede også anerkendende når vi kom gående med takeawayposen derfra da det er et godt sted.

Lejlighed i Vilnius

Området og indkøb

Lejligheden er beliggenhed i bydelen Stotis, som også betyder banegård/station. Et lidt blandet kvarter og en bekendt gav os også et godt råd om ikke at stille klapvognen på gaden. Vi følte os nu aldrig utrygge på nogen måde og synes det var et rigtig dejligt område.
Gåturen til den gamle by er super hyggelig med mange smukke gader og på hvert et gadehjørne ligger lækre bagere og flere store supermarkeder. Restauranter og barer er desuden heller ikke noget man skal gå langt efter.

 

En lille bagsiden af medaljen

Med sådan en fin lille lejlighed var det mega ærgeligt at oplevelsen skulle have en bagside. Der var nemlig møgbeskidt. Faktisk så beskidt at vi kontaktede udlejer og klagede over det. (Noget vi normalt ellers ikke er typen på). Efter Filippa havde kravlet bare 5 min. på gulvet var hende tøj kul sort. Vi blev nødt til at indføre en kravledragt, simpelthen for at alt hendes tøj ikke skulle blive ødelagt og hun havde noget til dagen efter.
Derudover var der tandpasta oppe af væggen på badeværelset og vi følte os nærmest beskidte i det sekund vi trådte ud af brusekabinen.

Udlejers kommentar var at de ville kigge efter en ny rengøringsdame, så ikke meget hjælp at hente der, men jeg håber at det kan komme kommende lejere til gode og de har fået rettet op på sagen. For som du kan læse var vi ellers vældig begejstrede for vores lille fund på Airbnb, så det var virkeligt ærgeligt. Alligevel en ret vigtig faktor når man leder efter en feriebolig, at man føler sig godt tilpas og der føles rent.

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?