Gorge du verdon- Europas svar på Gran Canyon

Gorge du verdon Frankrig

Det siges at være et af Europas flotteste naturvidundere, og det kan jeg kun være enig i. Det er virkeligt et smukt område med helt spektakulær natur.
Gorge du verdon er Europas største kløft. Kløften er 25 km. lang, 700 m. dyb, og ligger placeret ca. 80 km sydøst fra Côte d’Azur, blot ca. 2 timers flyvetur fra Danmark. Placeringen er derudover super god hvis man ligesom jeg ønsker lidt af det hele. Vi boede ved kysten i Côte d’Azur området og kunne se dette smukke sted, vinslotte og nyde stranden på samme ferie.

Verdon floden har sit udspring ved Sestrière i nærheden af bjergpasset Allos, og løber ud i søen Sainte Croix. Floden har formet de kalkrige sletter i Haute Provence og langsomt dannet kløfterne i Gorges du Verdon, med deres imponerende klippevægge. Nogle steder er klippevæggene op til 250 m. høje.

Gorge du verdon Frankrig

Gorge du verdon Frankrig

Der er flere gode udkigspunkter rundt om kløften hvor man kan nyde den blændende udsigt over kløften og de 5 søer.
Er du ude efter det bedste udkigspunkt skal du tage til ”Point Sublime” på den nordlige side af kløften. (Det er her mange tager til)
Mellem byerne Castellane og moustiers Sainte Marie finder du de mest imponerende revner på 700 m i dybden. Et andet sted der også er værd at besøge er broen Artuby som også byder på en helt fantastisk udsigt så langt øjet rækker.

Gorge du verdon Frankrig
Der er alle muligheder for at nyde den smukke kløft og søerne på en aktiv måde og komme helt tæt på.
Kløften kan ses i bil, med vandre skoene på ad gode ruter, fra klippevæggen med klatring eller hvad med et bungee jump fra broen Artuby?
Kunne du tænke dig at se den fra vandsiden tilbydes der alt fra windsurfing, kajak, kano, river rafting til cykelbåd eller eldrevet speedbåd.

Gorge du verdon Frankrig

Gorge du verdon Frankrig

Uanset hvad du vælger bør du huske badetøjet. Søerne skinner af det klareste turkisblå vand du ikke må snyde dig selv for en dukkert i.
Ved søen Ste Croix som er den roligste og største finder du den bedste strand. Den er meget familievenlig da her er lavvande. Samtidig er det her du finder mange vandsportsaktiviteter.

Gorge du verdon Frankrig
Tip: Pak en god madkurv og sejl ud til et lækkert spot og nyd den der.
Der kan til tider godt være lidt skyet da bjergene tiltrækker mange skyer, overvej derfor om du måske skal pakke en lille trøje.

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Hej Helle, vi planlægger en tur til middelhavet og vil også gerne besøge Gorge du Verdon. Kan du anbefale et godt overnatningssted?

    • SVAR

      Hej Hanne
      Det er et dejligt område, så det lyder da alletiders 😉
      Det er nogle år siden efterhånden, men vi overnattede på campingpladsen Prairies de la Mer i Port Grimaud. En helt fantastisk 5 stjernet campingplads med en perfekt beliggenhed med egen strand og ved siden af den gamle by. Jeg har desværre ikke hotel eller anden overnatning at anbefale dig.
      Håber i får en skøn tur og giv da gerne et tip videre når i har gjort jeres egne erfaringer.
      Vh. Helle