Guide til Vilnius

Guide til Vilnius

Fakta om Vilnius

Vilnius er hovedstaden i Litauen. Byen ligger i den sydøstligste del af Litauen og er landets største by med ca. 575.000 indbyggere. I middelalderen var Vilnius den historiske hovedstad og blev igen erklæret officiel hovedstad i 1991 efter Sovjetunionen slap grebet. Den skulle angiveligt være blevet til efter storfyrsten Gedimines på en rejse med sin druide have en mærkelig drøm om en jernulv, der stod på en bakke og hylede mod himlen. Da han bad om en tydning af drømmen var svaret at han måtte bygge et slot på denne bakke, som havde den bedste strategiske beliggenhed ved de tre floder Vilnia, Neris og Vingria. Det var vigtigt at der udenom slottet var en stor by, så den ville blive kendt verden over.

Litauens hovedstad

Vilnius er meget smukt beliggende med floden Neris som deler byen. Navnet Vilnius siges at stamme fra floden Vilnia som løber langs Vilius slotskompleks. Bybilledet er præget af mange flotte kirker og virkelig smukke bygninger. Vi var vilde med de mange grønne områder som udgør hele 43 % af byen. Der er plads til afslapning og leg, og fordybelse. De lokale strømmer også hertil efter fyraften og i weekender. Vilnius er en lille by og meget børnevenlig idet den ikke er særlig stor og vi kunne gå rundt til at det hele med klapvogn. De lokale er venlige og den er ikke plastret til med turister.

 

Transport fra lufthavnen

Der holder masser af taxaer udenfor lufthavnen. Vi fik at vide at priserne på disse er 2-3 gange så høje, sammenlignet med hvis du ringer efter en selv. Vi havde derfor fået telefon nummeret til et taxafirma, som vi kontakte da vi landede. Det viste sig at være lettere umuligt. Uanset hvor mange gange vi fik sagt “taxi, airport”, skete der ikke noget i den anden ende. Et tydeligt bevis på at deres Engelsk generelt ikke er noget at råbe hurra for. Vi endte derfor med at springe på en bus. Det viste sig at være en god løsning da bussen stoppede lige hvor vi boede og kun kostede 1 Euro pr. person.

Når man f.eks. bruger tripadvisor spørger den om man vil bestille en Uber, det er naturligvis også en mulighed. Mest af alt travede vi Vilnius tynd og fornøjelsen var på vores side.

 

Hvor skal du bo?

Vilnius er ikke ret stor så hvis bare du bor inde i byen er du tæt på det meste. Den gamle by, som også er på UNESCOs liste, er super charmerende og et oplagt sted at slå sig ned. Vi boede i det kvarter der hedder Stotis, ikke langt fra hovedbanen. Her havde vi leget en fin lejlighed gennem Airbnb, hvorfra det tog 5-7 minutter til den gamle by på gåben.

Hvor skal man bo i Vilnius

Hvad skal du se og opleve?

 

Kvarterene & smukke bygninger

Vi brugte meget tid på at gå på opdagelse i de små charmerende gader, se de flotte bygningsværker og spraglede bygninger de forskellige kvarterer har at byde på. Det er en by som både viser sin tidligere storhedstid og udbryderne der har skabs sin egen forfatning i bydelen Uzupio. Kvarterene kan noget forskelligt og selvom vi synes vi havde været i hvert et hjørne blev vi ved med at finde nye veje.

Hvad skal jeg opleve i Vilnius

KBG museet

Normalt er vi ikke de store museumsmennesker, men vi havde på det kraftigste fået anbefalet KBG museet, og jeg må sige at det var en oplevelse der satte sig inde under huden. Fortællinger om hvordan familier blev hentet midt om natten, de mange regler man skulle følge og leve under, og oplevelsen af at stå i fangekælderen hvor utallige er blevet henrettet. Det var helt forfærdeligt og gav store kuldegysninger. Det giver et helt klart billede af den tid Vilnius har gennemgået både før, under og efter 2. Verdenskrig, og det faktum at det altså ikke er mange årtier siden at der faldt ro over byen.

KBG museet

Sct. Anne kirke

Vilnius vrimler med smukke og spektakulære kirker. Det vidner om et meget religiøst folkefærd, der rummer en hel særlig mangfoldighed, idet kirkerne henvender sig til forskellige trosretninger. Sct. Anne siges at være blandt de smukkeste bygningsværker i den gamle bydel og en særlig kirke. Selv Napoleon lagde særligt mærke til den og udtrykte at han ønskede at flytte den til Paris. Den er gået hen og blevet et slags varetegn for byen.

Sct. Anne kirke Vilnius

Tv tårnet

Ligger lidt uden for byen som må være den eneste forklaring på at der er temmelig mennesketomt. Vi har snakket med flere som siger at de var alene i Tv tårnet. I andre storbyer skal man stå i kø i flere timer. Der er ellers en alletiders udsigt over byen idet tårnet drejer 360 grader. Vi spiste en fin frokost (en anelse pebret sammenlignet med standardpriser i Vilnius) mens vi kunne betragte byen fra oven.

Attraktioner i Vilnius

Har du tid til overs kunne det måske være en ide at tage på udflugt til korshøjen eller på dagstur til Trakai slot. Havde vi haft flere dage kunne vi nok også godt have overvejet at leje en bil og køre uden for byen, men det må bliver en anden god gang.

 

Hvad skal du spise?

Vilnius emmer af god stemning, der er utallige barer og gode spisesteder. Du kan finde gode restauranter i alle prisklasser og prisen for et måltid mad er billig.
Smag de lokale retter som byder på supper og kartofler i alle afskygninger. Vi begav os blandt andet i kast med den famøse kolde rødbedesuppe og sildesuppe. Hvortil der lå et par kogte kartofler ved siden af. Begge et dejligt overraskende bekendtskab, og så ligger det ikke så tungt at der ikke er plads til en is senere, på sådan en dejlig solskinsdag. Prøv evt. også cepelinai som er store kartoffel pirogger lavet af revet kartoffel med oksekød eller hytteost.
I Litauen finder du over 85 bryggerier og Vilnius er ingen undtagelse. Byen er fyldt med lækre øl og havde vi ikke haft en lille en med i klapvognen, var vi nok hoppet på en ølrundtur med smagning. Tjenerne er normaltvis gode til at lytte til dine ønsker og finde en øl der passer til maden. Efter maden oplevede vi at få en lille en serveret sammen med regningen. Der mindede lidt om en snaps.

Hvad skal man spise i Vilnius

Prisniveau 

  • Busbillet rundt i byen eller fra lufthavnen koster 1 €/ 7,5 kr.
  • Et rundstykke hos bageren 0,20 €/1,5 kr.
  • 1 flaske vand 0,50 €/3,75 kr.
  • En let frokost 5-10€/35-75 kr.

Vind & vejr

Vilnius har fastlandsklima, hvilket betyder at det typisk enten er vildt koldt, eller meget varmt. Vi snakkede med et par danskere i lufthavnen som havde fået fortalt af cykelhandleren at der på samme tid i Maj sidste år lå en meter sne og at det derfor var en god start på sæsonen de havde fået i år.

 

Sådan oplevede vi byen

Mange har kigget underligt på os når vi fortalte at turen denne gang gik til Vilnius. Nogle har tilmed spurgt hvad man laver der?
De fleste nok mest af alt fordi de ikke ved hvor det er, og at det faktisk er en alletiders destination for storbyferie. Rejsen til Ljubljana har givet mod på flere besøg i de østlige lande. Og igen blev vi positivt overrasket over en dejlig storby som Vilnius er.

Allerede på vores første tur ud i Vilnius gader kom søde Litauere hen for at hilse på og lege med Filippa. Det var de færreste der kunne stå for den lille charmør der hang i selen på fars mave. Det er en af de helt stor plusser ved at have børn med på tur. Man kommer lige en anelse tættere på de lokale da de forstår at bryde isen.

Familieferie i Litauen

En flot by

Vilnius er en overraskende smuk og hyggelig by. Byen er præget af store krigstider som er værd at gå i dybden med. Spændende og samtidig særdeles skræmmende. De mange kirker og den store katedral er ligeledes stor vidnesbyrd på byens oprindelse og at tro kan flytte bjerge. En dag travede vi mod toppen til det vi troede var en fæstning, som viste sig at være endnu en flot kirke med smukke spir. En anden dag beundrede vi Sct. Anne kirke og måtte træde et par skridt til side da vi var ved at ende midt i en begravelse.

Vilnius

Bygningerne er en blanding fra mange tidsaldre og fyldt med små fine detaljer. Den store forskel på de forskellige bydele, som alligevel ligger tæt op ad hinanden, gør Vilnius til en meget alsidig by.

De grønne områder er virkelig et fantastisk frirum som er velholdt og summer af hyggelig afslappet stemning. Vi nød at kunne slippe Filippa løs, tage madpakken frem og kigge på blomster og flotte springvand undervejs. Generelt er det en by med dejlig rummelighed, masser af charme og flotte ting at kigge på. Den er ikke plastret til med turister, der er masser af hyggelig smalle gader med skønne spisesteder og bedst af alt er den ualmindelig billig.

Grønne storbyer

Den rummer meget mindre Øst Europa sammenlignet med f.eks. Bukarest som jeg tidligere besøgte. Det er en meget smuk by og du finder ikke denne barok byggestil som i andre østeuropæriske storbyer. Der er farver på facaderne og de er velholdte. Vi følte os meget velkomne og Litauerne er enormt hjertelige, selv dem som gang på gang forsøgte at snakke litauisk til os, selvom vi lignede et spørgsmålstegn.

 

Værd at vide

  • Du kan ikke købe alkoholisere drikke i supermarkederne efter kl. 20 og du skal være over 25 år for at købe
  • Hvis du skal spørge efter vej eller andet så find en yngre person, da der er større chance for at de snakker engelsk
  • Vilnius har alle de fornødne varer vi normalt køber i supermarkedet, så ingen grund til at fylde kufferten hjemmefra
  • Hvis du lejer bil så husk Mastercard, da du ellers risikere at betale i dyre domme for forsikring

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.