Denne lille perle af en restaurant ligger på en bakketop i Amed, få skridt fra Wawe Wewe ll. Selve restauranten er hævet og ligger på en terrasse med den smukkeste udsigt udover bugten.
Jeg fandt den egentlig via anbefalinger på tripadvisor, hvor den havde fået gode anmeldelser.
Stedet er eget af en Ungarsk gut, Feri. Vi havde fornøjelsen at hilse på ham anden gang vi besøgte stedet. Virkelig sød og meget ydmyg over at vi vil besøge hans restaurant og synes om stedet. Han er nede på jorden og vi nød at få en lille snak med ham og de andre lokale ansatte som uden tvivl har det godt her.
Generelt er grunden til jeg er helt vild med dette sted at der er en helt særlig stemning, ikke mindst pga. det søde personale som gør man føler sig meget speciel og velkommen.
Menukortet rummer lidt for enhver, både Indonesisk, Italiensk og Ungarnsk. De laver alt fra bunden og har deres egen bager ansat til at bage brød og kager, og det kan smages!
Maden er generelt virkelig lækker og meget smagfuld.
Jeg startede ud med en drink “Basil lime squash” som jeg varmt anbefale, frisk og lækker.
Forrretten bestod af bruchetta som virkelig vækkede vores smagsløg, Mums.
Vi valgte et par europæiske hovedretter. De var enkle og smagte godt, men det var især desserten som fik os i himlen. For lige at sætte prikken over i’et blev det en “chokolade vulkan”, som var tilberedt helt perfekt. Den blødende midte sivede stille og roligt ud ved først bid og med en lækker vanilleis til.
[columns] [span6][/span6][span6]
[/span6][/columns] Priserne er meget rimelige for det man får.
Vi var senere nødt til at komme forbi og nyde udsigten, en dessert og sige hej til det søde personale igen og kommer vi til Amed igen vil vi helt sikkert slå vejen forbi.
Bor du i selve Amed eller lidt væk tilbyder de afhentningsservice, hvilket er virkelig dejligt da det bliver meget hurtigt meget mørkt og der er nogle farlige svig oppe i bjergene.