Heide Park Soltau

 

Heide Park Soltau

Et overblik over noget af parken

Beliggenhed: I Soltau ved Hamborg i Nordtyskland.
Parken ligger 2 ½  times kørsel fra den danske grænse, med motorvej stort set hele vejen.

Åbningstider:  Marts- movember. De fleste dage fra Kl. 10-18, men tjek deres hjemmeside 😉

Pris: Der findes 1,2 og 3 dags kort. 1 dagsbillet koster 45 Euro pr. voksen, 37 for børn.


Transport/overnatning?

Har du efterhånden prøvet de danske parker, og kunne du godt tænke dig at prøve noget andet så er Heide Park et glimrende alternativ. Her er lidt mere action og alligevel noget for alle.
Parken ligger kun 2½ times kørsel fra Danmark, og har du sæsonkort til Legoland har du endda gratis adgang 1 dag om året.

Står du meget tidligt op kan den tages på en dag, men jeg vil dog anbefale at tage en overnatning. Det var begrænset hvor meget mere sammenlagt vi gav for at bo på ”Heide Park Holiday Camp” . Her boede vi i en helt lille byen af små træ hytter lige op og ned ad parken hvilket var helt perfekt. Hytterne er billige og ikke så store, men ret hyggelige. Vil du spare penge kan du vælge at have fælles bad og toilet.
Med i opholdet er morgenmad, middagsmad, og aftensmad, samt drikkevarer. Maden er ikke noget at skrive hjem om, men der var lidt at vælge imellem og vi blev mætte.
For sådan et all inclusive ophold med mad, drikkevare, hytte og indgangsbillet til parken gav vi 625 kr. pr. person. Det kan vist ikke gøres meget billigere 😉

 

Overnatning Heide Park

Træhusene vi boede i

 

Om parken:

Heide Park er 850.000 m² stor, hvilket gør den til en af de største forlystelsesparker i Tyskland og den største i det nordlige Tyskland. Parken råder over mere end 50 forlystelser og der er noget for alle aldre.
Den er specielt kendt for sine mange rutsjebaner. Bla. har de trærutschebanen ”Colossos”, som er den største træruchebane i Europa og den højeste i verden. Derudover skal ”Kraken” nævnes da det tog os et døgns tid at finde mod til at prøve den. (Måske var vi bare pivet, men du bliver hejst 41 meter op i luften, hvorefter du får tid til lige at blive nervøs og så giver den ellers bare slip!).  Jeg synes personligt det var værre at se fra jorden og ikke mindst køen derop – snyd ikke dig selv for en tur.

 

Heide Park

Kraken

Bobslæderutsjebanen var det helt store hit hos os, og den sidste time hvor der ikke var ret mange i parken fik vi os også en del ture 🙂
Heide Park er for store som små legebørn. Sammenlignet med de forlystelsesparken vi har i Danmark synes jeg de har noget meget action at tilbyde for de store legebørn.
Du har her alle muligheder for at blive svunget godt og grundigt rundt samtidig med du får et kæmpe adrenalin kick. Der er mange forlystelser og man kan godt få et par dage til at gå her, men så heller ikke mere.

Heide Park

Verdens største trærutsjebane Colossos

Heide Park

Bobslæde rutsjebanen

Parken indeholder udover rutsjebaner også alle de gængse ting som træstammen, River Rafting og ”Gyro-Drop Tower” ( frit fald)  som er på 71 meter, og meget mere.
Til de små og andre der ønsker lidt mere stille forlystelser er der bla. et lille tog som kører rundt hvor man kan få et godt overblik over parken, Lucky Luke land med karruseller, og ikke mindst Mississippi floddamper’en mfl. Der er også forskellige boder og tombolaer hvor man kan prøve lykken.

Heide Park

River Rafting! Der var nogen der blev overrasket 😉

Heide Park Soltau

Forlystelsesparken er delt ind i forskellige Tema’er som tilbyder noget forskelligt hvert især. Det er en park hvor der er plads til hele familien.
Vi stod nærmest ikke i kø første dag (en fredag). Dagen efter var der lidt flere, men ikke noget voldsomt. Forsøg at komme udenfor tyskernes ferie og helligdage så får du mest ud af det.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.