Kærestespa i Vejlefjords termiske bade

Kærestespa i Vejlefjords termiske bade

For en lille måneds tid siden delte jeg et par billeder på instagram & facebook fra vores fridag som stod i selvforkælelsens tegn. Kenneth havde fødselsdag, og som en del af hans gave havde jeg inviteret ham på dagstur til Vejlefjord. Det sagde han heldigvis ikke nej tak til, og vi havde en fantastisk dag med ren kærestehygge og tid til tosomhed.

Vejlefjord har længe stået som noget helt specielt, vi har bare ventet på den rette lejlighed til at komme afsted. Det er nemlig et af de steder som ikke rigtig kører de store tilbud fordi de ingen problemer har med at få gæster i biksen. Selv til at komme ind i de termiske bade skal man endda bestille tid. Vi kom på en højhellig tirsdag og var mildeste talt imponeret over at finde ca. 50 andre spagæster i afdelingen. Der var vidst andre der havde fået samme ide 😉

Hotel Vejle fjord

Spa & forkælelse

Heldigvis er der god plads i både de termiske bade og thalasso spaen. Og grundet deres ret skarpe håndklædepolitik som de er gode til at håndhæve kunne vi altid finde et dejligt hjørne på en hvilestol. (De fjerner simpelthen håndklæderne fra stole hvor folk er ude og bade, så de ikke optager plads). Der er flere ret private hjørner med den mest fantastisk udsigt og der er også mulighed for lidt afslapning med et blad foran pejsen hvis man kunne tænke sig det.

I begge afdelinger er der vand og frugt til fri afbenyttelse og i cafeen kan man nemt købe det man ellers skulle have lyst til som på praktisk vis bliver sat på din regning. Vi prøvede deres vitalbuffet som består af en masse lækre salat med og uden kød/fisk samt et stykke brød til for kr.  145 kr. Super fin frokost.

Dayspa Vejle
Generelt var vi begge vildt imponeret, det er virkelig et lækkert sted! – ren balsam for sjælen.

Af lækre bade skal specielt nævnes deres store saltvandspool som vi var ret vilde med. Derudover var der mange varme bade. De fleste havde samme temperatur, men der var selvfølgelig mulighed for at bliver varmet ekstra godt igennem samt at få et koldt gys bagefter. Derudover findes der også varme bade med både lys og lyd i vandet. Toppen af poppen er naturligvis deres udendørs hotpool hvor man har den skønneste udsigt til hele hotellet og fjorden den anden vej. Derude er også en lækker sauna, hvor der afholdes gus.

Spa i Danmark

Det er ikke mange måneder siden at vi var på wellnessophold i Sæby, og jeg må sige at jeg undre mig over hvordan arealerne tælles, for Vejlefjord virker væsentligt større og har i øvrigt også et helt andet udbud af faciliteter samlet under samme tag.
Det er desuden meget gennemført og velholdt, hvilket var en fornøjelse.

Wellness i Danmark

En helt fantastisk dag med forkælelse på højeste niveau. Vejlefjord har uden besvær sneget sig ind blandt favorit spastederne i Danmark , hvis ikke den bedste. Vi venter bare på næste chance til at stikke afsted.

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *