Koh Kood – En øde ø!

Koh Kood

Siam Beach

Efter en lille uges tid på Koh Chang tog vi videre med båd, til Koh Kood. Hvilken ro!
Vi boede på Captain Hook Resort som du kan læse mere om her. Fantastisk lille ø. Selvom vi var her i januar, midt i højsæsonen, mødte vi nærmest ingen mennesker.
Vandet var krystalklart og vel næsten 30 grader varmt. Man kunne se de små fisk svømme rundt om fødderne på sig, så klart var vandet.

Hvis du ønsker at se mere til hvad der gemmer sig under havoverfladen vil jeg varmt anbefale dig at tage ud og dykke eller snorkle her. Det siges at være et af de bedste dykkersteder i Thailand, og det siger ikke så lidt 🙂

Vores hotel havde nogle kanoer/kajakker som man gratis kunne låne, hvor vi sejlede over på den anden side til en lille ø. Her var ikke andre mennesker og vi kunne bare slappe af, nyde sandet mellem fødderne og de små bølgers brusen.

En anden dag lejede vi en scooter og kørte rundt til de små byer, vandfald og andre små seværdigheder. Det var følelsen af frihed og vind i håret. Vi gjorde stop ved Siam Beach hvor vi fik en skøn frokost. Hvis vi kommer tilbage til Koh Kood skal vi helt klart bo her næste gang. Wauw! Lille bugt med små bungalower direkte ned til vandet. Skøn og billig mad og drikke. (prisklasse er mellemklasse).

Denne ø gav os følelsen af at være alene på en øde ø og vi har et stort ønske om at komme tilbage en skønne dag.

En ting du skal være opmærksom på er at der godt kan være en del sandflies på Koh Kood. Jeg fik et godt tip om at babyolie skulle holde sandflies væk. Ellers anbefales det at medbringe myggespray.

Koh Kood

Frokost på Siam Beach

Koh Kood

Vores private strand overfor hotellet


 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.