Lombok på scooter

Lombok på scooter

Første dag på Lombok blev brugt på scooter rundt på ø’en. Det giver en fantastisk frihedsfølelse at suse rundt gennem byer og bjerge, til de smukkeste udsigtspunkter og strande. Du bestemmer selv hvor turen går hen, hvornår der skal gøres stop og hvornår den skal slutte.

Da vi havde et par småting der skulle styr på inden vores Komodo eventyr blev klokken næsten 10 inden vi fik lejet scooteren og kom afsted. Men til den beskedne sum af 70.000 IDR (ca. 35 kr.) overlevede vi nok at have en time mindre 😉
Vi havde aftalt at tage det stille og roligt, i vores eget tempo. Jeg havde hjemmefra læst at der var meget stille på Lombok og nærmest ingen trafik. Det er jeg dog ikke enig i. Specielt omkring Sengigi og Mataram skal man være vågen. Ikke nok med man kører i venstre side, så har de til tider også deres helt egne indforståede færdselsregler.

 

Vi startede med at køre mod nord fra Senggigi mod Malimbu Beach. Dette tog ca. 1 time med et par stop ved flotte udsigtspunkter undervejs.

Lombok på scooter

Lombok på scooter

 

Det er en super lækker strand, og på ingen måde turistet. De eneste andre turister vi mødte var en lille familie som endda kunne de lokales sprog.

Her fik vi lidt koldt at drikke i en af deres små bambushytter direkte med udsigt til vandet. Det var så ubeskriveligt lækkert og vi følte os meget priviligeret over at sidde ved denne unikke plet på den anden side af jorden.

Lombok på scooter

Efter at have luret lidt på den lille families lækre mad besluttede vi at få lidt frokost inden vi skulle videre. Efter lidt tegnesprog og få små gloser lykkedes det os at få bestilt noget grillet fisk med ris. Fisken skulle vi selv vælge blandt friskfanget fisk der lå i en boks med is. Herefter gjorde sønnen den fri for skæl og klar til at blive grillet.

Frisk fisk på Lombok

Frisk fisk på Lombok

Det var en meget autentisk oplevelse og det smagte fantastisk. For drikkevare, ris og fisk måtte vi lægge 60.000 IDR (ca.30 kr.). Det var lige til at klare 😜

 

Efter at have soppet lidt i vandkanten gik turen videre langs kysten. Lombok har gjort det meget nemt at finde rundt på de små landeveje i det der nærmest kun er en decideret vej den vej rundt på ø’en. I løbet af hele dagen mødte vi 1 eneste lyskryds. Da der kun er få tankstationer på Lombok sælger de lokale benzin i små 1 liters vandflasker ved vejen. Benzinen sælger de til 10.000 IDR og på tankstationerne sælges det til omkring 7.000 IDR. Der findes utrolig mange små boder med primært benzin og drikkevarer langs vejene på Lombok da det er en nem måde for dem at tjene lidt penge på.

Tankstation på Lombok

Vi kørte igennem små landsbyer, langs flotte rismarker og bjerge. Planen var egentlig at køre til Gile waterfall, men da tiden var knap fordi solen allerede går ned kl 18-19 besluttede vi at tage “Tiu Pupus” vandfald i stedet.

Lombok

Fra landevejen kører man ad små ujævne grusvejen gennem skov/jungle til små lokale landsbyer hvor børnene kommer løbende for at sige “hello” og se hvad vi er for en størrelse. Der er længere end først antaget, men en hyggelig lille tur ud til de lokale.

 

Generelt vil de have lidt penge for alt og de forlanger da også 20.000 IDR til gaden for at vi kan parkere og se vandfaldet.
Efter 20 min. vandring kommer vi til vandfaldet. Vi er nærmest alene. Det er super flot og området ligeså. Efter at have beundret det og fået taget lidt billeder begiver vi os tilbage til den lille village hvor scooteren står parkeret.

Lombok

Da vi ikke er så tosset med tanken om at skulle være trafikant i mørket begivet vi os langsom tilbage mod Senggigi. På vejen ser vi den smukke solnedgang fra Malimbu Hill. Wauw så smukt!

Solnedgang over Lombok

En skøn dag i frihedens tegn og med vind i håret. Lombok er intet mindre end fantastisk 😉

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.