Marrokansk paradis- Riad Vendome & Spa Marrakesh

Marrokansk paradis- Riad Vendome & spa Marrakesh

Bag de rødmurede facader i dag gamle bydel af Marrakesh gemmer Vendome sig. En traditionel riad i 3 etager, smukt udsmykket med de flotteste mønstre, farver og hatte. Lille og intimt med alle luksusfaciliteter man kunne ønske sig i en skøn blanding med ro og charme. Vi var forelskede i dette sted lige fra vi trykkede på køb og måske en anelse nervøse for om det kunne leve op til vores høje forventninger?

 

Værelserne

Efter at have trillet kufferten forvirret gennem det hvad der føltes som en ægte labyrint hvor alting ligner hinanden, ankom vi til en stor metaldør. Indefor gemte sig vores eget lille paradis og med værtens ord “nu skal I bare føle jer hjemme”, var vi solgte. Værelserne er autentisk indrettede med hvert deres tema. Porten til ens værelse låses på gammeldags maner, man deler dobbeltdyne og toiletdør findes ikke, så man kommer hinanden lidt ved samtidig med at der er en indbyrdes tillid til hinanden gæsterne imellem.
Traditionel riad Marrakesh

Overnatning Marrakech

Vi elskede den afslappede atmosfære og nød stilheden efter en dag med drøn på i Marrakesh’s vilde bymidte. En lille oase hvor der var plads til bare at være til, læse et blad, solbade eller blive afkølet i poolen. På tagterrassen er masser af dejlige hjørner både i sol og skygge at slå sig ned. Vi havde det alle dage helt for os selv.

Solferie Marrakech

Spa & forkælelse

En enkelt dag efter at have travet byen tynd fik vi lyst til at forkæle os selv. Med lidt beskedenhed og held i sprøjten var vi heldige at der var ledige behandlingstider samme eftermiddag. Så vi snuppede en fuld bodymassage hver med fuld skrue på forkælelse til 35 Euro pr. person. Nøj hvor var det lækkert og alle pengene værd!

De kører dagligt gode tilbud med haman & spa der er værd at holde øje med ved indgangen, og har et stort udvalg af behandlinger. Spaen ligger på 3 sal med den lækreste udsigt over byen, så forestiller mig at den ikke bliver dårligere med et glas champagne i hånden. Det var i forvejen nogle varme dage, så vi nøjedes med massage.

Tagterrasse Marrakech

Den perfekte beliggenhed

Vi elskede den centrale beliggenhed, men nød også at kunne lukke døren og så var der bom stille. Vendome ligger helt perfekt tæt på alt. På under 10 min. gang er du i Souken, på det store marked Djemaa el Fna eller ved moskeen Koutoubia. Vi skulle kun lige gennem vores egen lille labyrint for at fange en taxa eller finde et lækkert spisested. Alt var indenfor rækkevidde.

 

Mad & drikke

Morgenmaden var simpel, men rigtig fin. Hver dag kom friskpresset juice, mynthe the og kaffe hvis man ønskede. Maden bestod af baguettes, marmelade, smør og honning. Til at slutte af på var der altid pandekager eller noget andet sødt. Alt til en fin start på dagen, men uden at være prangende. Til gengæld foregik det i helt afslappede omgivelser selv til den knap så morgenfriske.

Marrakech

Det lod ikke til at der var åbent for frokost og så vi havde så travlt med at spise os igennem Marrakesh’s bedste restauranter at vi forsømte riadens egen. Lidt synd for de skulle lave rigtig lækker traditionelle marokkanske retter.

Til gengæld lod vi os forkæle med masser af lækker friskpresset juice og kolde drikke på vores uundværlige eftermiddage når det blev tid til lidt ro og afslapning efter at have set og oplevet nogle af Marrakesh’s mange muligheder.

 

FACILITETER:

  • Hyggelige traditionel Riad
  • Afslappende atmosfære med få værelser
  • Autentisk indrettede værelser med aircondition
  • Godt WIFI
  • Værdiboks
  • Restaurant & bar
  • Spa & wellness
  • Swimmingpool
  • Gårdhave
  • Tagterasse med solsenge
  • Døgnåben reception
  • Central beliggenhed
  • Hjælp til udflugter, udlevering af kort mm.
  • Lufthavnstransport service

 

Den perfekte overnatning til ferien man ikke vil hjem fra. Vi ville elske at komme tilbage.

Her skal du bo i Marrakesh

Tip: Bestil lufthavnstransport hjemmefra da det er nærmest umuligt at finde selv og du bliver fulgt helt til dørs.

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?