NFL på Wembley

NFL på webley London

Lions vs. Falcons

På vores storbyferie i London i oktober 2014 var den primære grund til tidspunktet og rejsemålet at se NFL på Wembley stadium.
Kenneth går rigtig meget op i amerikansk fodbold og har før både været i London og USA og se kampe. Jeg kunne godt tænke mig at prøve og se en kamp og mærke stemningen til sådan en kamp, og vi besluttede derfor at gøre det sammen med et vennepar.
Planlægningen af turen startede derfor med at vi fik kabret os nogle gode pladser til kampen mellem Falcons og Lions som drengene synes kunne være den mest spændende kamp der var på programmet i London, hvorefter flyet og hotel blev booket.
Kenneth og jeg havde besluttet at vi gerne ville nå at opleve byen lidt før og efter, så vi havde derfor knap 1 uge i London i alt.
Kampen var søndag eftermiddag. Men om lørdagen kunne man på Trafalgar Square opleve en kæmpe forfest ”NFL Fan rally”. Her blev alle spillerne introduceret og trænerne holdte en tale. Der var cheerleaders fra ‘hjemmeholdet’ og flere andre shows. Derudover var der masser af boder hvor man kunne købe t-shirts mv. med de forskellige hold.
Der var den vildeste stemning og selv for en knap så garvet fodboldfan som mig gav det et kæmpe sus i maven da spillerne kom på scenen og folk gik amok.
Det var en stor oplevelse at have nogle timer her og en god opvarmning til kampen dagen efter. Disse events holder de vist ved alle kampe der bliver spillet i London, og jeg vil varmt anbefale dig at deltage i det, det giver lige det sidste 😉

Derudover fik jeg da også anskaffet mig en fin Lions t-shirt til at tage på næste dag 🙂

NFL på Wembley London

Fan Rally

NFL på Wembley London

Falcons til Fan Rally

Sunday football!!
Vi stod tidligt op, fik morgenmad og så gik turen ellers mod undergrunden og mod Wembley stadium. Eftersom det er et kæmpe stadium var der andre der havde fået samme ide, men vi var heldige at få en siddeplads i toget derud.
Det er en vild følelse at komme ud fra banegården og så bare se det kæmpe stadium og de mange mennesker der valfarter dertil.

NFL på Wembley London

Udsigten fra metroen til Wembley

Udenfor er der en masse boder med mad og drikke, souvenirs og lidt musik her og der.
Det var dejligt nemt at komme ind, ingen kø og for engangs skyld kom det mig til fordel at jeg er en pige da det er mænd der var flest af og det derfor var muligt at komme til toiletterne uden kø 🙂
Det var den tidligst spillede kamp I NFL’s historie da den blev spillet om eftermiddagen (Britisk tid). Hvilket jo var perfekt for os 🙂
Der var super god stemning ved kampstart da spillerne kom ind. Vi havde fået rigtig gode pladser og havde et perfekt ”View” over banen.
Lions startede dårligt ud, og ved 2 quarter var Falcons foran 21-0. Lidt en mavepumper når nu vi håbede på en spændende kamp med Lions som vindere.  Det var samtidig som om lidt af den gode stemning havde lagt sig i takt med at spændingen i kampen forsvandt. Først i 3. quarter kom Lions rigtig i gang og kæmper sig tilbage i kampen og i 4. quarter bliver det pludselig rigtig spændende spænende da Lions laver touchdown, satser og går efter en 2 point conversion for at udligne til 21-21. Det lykkedes desværre ikke og kampen synes mere eller mindre ovre. Det lykkedes dog på forunderlig vis Lions at få stoppet Falcons uden de fik brugt resten af tiden på klokken og de får bolden igen ræser op ad banen og sparker til sidst et FG for at vinde kampen og brænder….!! Til Lions held var playclocken dog løbet ud hvilket betyder at de får en 5 yards straf, men endnu vigtigere – sparket tæller ikke. De får dermed en chance mere for at vinde kampen dog 5 yards længere udefra. De sparker netop som tiden løber ud og den sidder imellem stængerne og Lions vinder 22-21! Vild afslutningen på en kamp som ellers synes afgjort ved halvleg og det er en oplevelse vi sent vil glemme.

Vi gik efterfølgende i kæmpe kø ud af stadion.(Tog ca. 3 kvarter at komme til toget). Der var sort af mennesker overalt der prøvede at komme med et tog i undergrunden. og man skal derfor ikke have travlt efter en sådan kamp. Derefter fandt vi lidt at spise og en hyggelig pub at slutte en god dag af på 🙂

NFL på Wembley London

Start show

NFL på Wembley London

Fodbold hygge på stadion 🙂

NFL på Wembley London

Nationalsang

NFL på Wembley London

Kenneth og jeg med udsigt til Wembley Stadium

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.