På guidet foodtasting i Salzburg

Foodtour Salzburg

Under vores besøg i Salzburg var vi på en small food tasting tour, hvor Astrid fra Salzburg for you viste os det bedste af byen og lod os smage på de lokale specialiteter.

 

Da vi var de eneste 2 deltagere blev den sammensat efter hvad hun tænkte var interessant for os at se og stederne vil formegentlig ikke være de samme fra gang til gang. Dette gjorde også at vi virkelig fik en masse god viden om både den historiske by, bygninger og naturligvis særligt de mange gode spisesteder, som vi efterfølgende kunne gå på opdagelse på selv. Helt perfekt 🙂
Generelt arrangerer de kun ture med mindre grupper og max. 15 personer for at kunne give den bedste oplevelse.
Astrid vores guide var sød og imødekommende, og havde altid et kvalificeret svar på hvad vi end måtte spørge om. Hun har en helt særligt måde at fortælle på som gør turen helt unik og meget værdifuld. Jeg er derfor ikke i tvivl om at vi slet ikke ville have fået det samme ud af det ved at gå på opdagelse selv.
Under turen fik vi små smagsprøver samlet i en fin lille goodiebag vi kunne tage med hjem. En god souvenir fra de mange besøg vi kom forbi.

Goodiebag Salzburg

Foodtouren startede ved Salzburgs ældste bageri.
De er det eneste sted i byen, der stadig laver brød på gamle traditioner, og står op klokken 4 om morgenen for at tænde stenovnen. Der sælges kun 2 slags brød et almindeligt og et spicy. Fælles er at det er virkelig godt brød lavet på kærlighed med gode råvarer og charmerende omgivelser. Brødene er meget forskellige så der er god grund til at købe begge med hjem.

Bageri i Salzburg

Da vi ikke er de store kaffedrikkere gik turen i stedet videre til byens bedste kakao/varme chokolade sted, Cafe Manner. Den smeltede chokolade opbevares i en høj fontæne således at det cirkulerer hele tiden. Det er desuden også stedet hvor man får de gode Manner vafler og sachertærte.
Som følge af mine mange timer bag køkkengryderne har jeg tit serveret sachertærte og det var derfor ekstra sjovt lige at få historien om den berømte tærte og ikke mindst de Østrigske traditioner herfor.
Cafe Manner er et virkelig hyggeligt sted og nøj hvor har de nogle lækre kager, MUMS!

God varm kakao

Efter at have fået et par lækre Manner vafler i goodiebagen gik turen videre gennem de små hyggelige gader til Fürst konditori. Det er her de orginale Mozart kugler kommer fra hjemme. Butikken er gået i arv i flere generationer, og de er da også de eneste, der må kalde deres kugler for originale. De har ialt 4 butikker og ønsker ikke at de skal sælges udenfor Salzburg. Fürst har samtidig en lille cafe hvor det er tydeligt at de lokale sidder og nyder formiddagen med en kop kaffe med stort velbehag. Meget charmerende lille sted i øvrigt.
De små kugler er en smule pricy, men det er 100 % ren selvforkælelse.

Fürst Salzburg

Efter at Mozartkuglen, i stedet for at ende i goodiebaggen, cirkulerede rundt i hele kroppen gik vi videre til en af de mange klassiske slikbutikker. Her var slik så langt øjet rækker. Det er en butik med stolte og gamle traditioner. Bla. er opbevaringsglassene til slik flere 100 år gamle og de gør derfor sit ypperste for at de ikke går i stykker for der findes ikke nogen magen til. Blandt sliksortimentet kunne vi både finde bolsjer med syltetøj, drops, karameller og chokolade. Det var sågar muligt at købe et puslespil fremstillet af chokolade med hjem.

 

På gåtur gennem Salzburgs gader var vi nu nået til Riglers specialbutik. Et helt specielt sted for sådan nogle madelskere som os, der elsker masser af smag og krydderi til madlavningen. Der var special olier, vinegretter, sirup, krydderier, salt og utallige trøffelprodukter på hylderne. Vi smagte deres passion og mango sirup samt græskarkerneolie. Min klare favorit blev passionen og den skulle selvfølgelig også med hjem så vi kan få nogle lækre salater og mindes en herlig foodwalk i Salzburg.
Kenneth blev til sidst sat på prøve med en chiliolie som vist hører til i den stærke ende 🙂

Special produkter Salzburg

Få skridt derfra ligger en fin lille vinhandel hvor vi også gjorde stop. Her smagte vi den berømte Mozartlikør og fik da også en i goodiebaggen.

Mozart likør

Gennem et par snørklede gader og små tuneller gik turen nu videre til den gamle by’s marked ved Kollegienkirken. Her er marked hver dag og du kan få alt fra grøntsager til pølser eller en hotdog. Vi gjorde stop ved en lille grøntbod hvor vi smagte deres friske tomater og ferskner. Særlig tomaterne var bare så smagfulde og sødmefyldte.

Food tasting

Få skridt derfra lå en lille biks indrettet som en pølsevogn. I stedet for pølser og brød lå der i stedet utallige lækre specialpølser og oste i køledisken. Vi fik et par gode smagsprøver og en snak om livet i Salzburg. Det er en af de ting jeg synes er helt særligt ved at komme på en guidet tur. Du får en masse viden om de lokales liv som man ikke kan læse sig til, og som er svært at opdrive på egen hånd. Inden vi gik videre røg der da også lige en pølse i goodiebag’en.

Pølser og ost Salzburg

Midt på torvet gemmer sig en hane med helt rent alpevand, som kan drikkes direkte fra hanen. Vi blandede det lidt af den sirup vi havde fået med fra Riglers og vupti så havde vi en lækker sommerdrik.

Alpevand i Østrig

Foodtouren sluttede på Golden Zikle som er et lokalt lille spisested kendt for gode vegetarretter og deres egen ufiltrerede øl. Her fik vi lever dumplings med skinke, peber og bacon serveret på syrligt kål. Til at skylle det hele ned med fik vi naturligvis en af de berømte ufiltrede øl.
Det var den perfekte måde at slutte en skøn foodtour i traditionernes tro. Det var ikke sulten, der trykkede efter vores tur rundt i byen, men nærmere de mange indtryk der lige skulle sætte sig fast og fordøjes.
En helt fantastisk formiddag hvor både maver og øjne blev mætte til fulde.

Dumplings Østrig

Undervejs lavede vi små stops ved nogle af byens højdepunkter. Vi så f.eks. byens katedral, Østrigs næstældste kirkegård, Mozarts fødehjem og kom sågar også forbi stedet hvor man køber billetter til Mozart koncerter/opera. Astrid var meget velvidende om hele byen og det var derfor en super helhedsoplevelse med privat guide.

Attraktioner Salzburg

Hvis du kommer til Salzburg vil jeg derfor varmt anbefale dig at tage på denne foodtour eller en af de 2 andre ture de også arrangerer, det er den helt perfekte måde at se og opleve Salzburg på.

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?