Rejsetanker om at have fysiske begrænsninger

fysiske begrænsninger

Du har måske hørt mig nævne “grundet min dårlige skulder valgte vi..” eller lignende sætninger. Jeg er altid nervøs for at du som læser skal blive træt af at høre det, men det er desværre en kendsgerning at det ikke er alle aktiviteter jeg bare sådan uden videre kan begive mig ud i. Da jeg kom til skade i 2012 bestemte jeg mig for at sygdommen ikke skulle styre mit liv men at jeg måtte finde min vej for den bedst mulige livskvalitet. Det har været en svær og hård kamp men det har også gjort at jeg er blevet mere bevidst om hvordan jeg gerne vil leve mit liv og hvad der har værdi for netop mig. Jeg forsøger at se muligheder fremfor begrænsninger og vigtigst af alt nævner jeg det også for at inspirere dig som læser der måske har nogle af samme udfordringer som livet af og til kan bringe.
Dette er derfor et lidt mere personligt blogindlæg omkring hvad der er sket og hvilke udfordringer det giver mig når jeg rejser ud i verden med fysiske begrænsninger.

 

Sådan gik det til

Jeg var så uheldig at komme til skade med min skulder og nakke på arbejdet som kok, for nu 8 år siden. Jeg var i starten ked af det og vred over situationen, men mest af alt helt vildt frustreret. Jeg gik fra en hverdag hvor arbejdet var mit liv til at være sengeliggende på store mængder smertestillende. Det var lidt af et slag og jeg følte da til tider også at min liv nærmest var forbi.
Jeg har hele livet været aktiv og holdt min krop ved lige. Det aktive liv er en del af mig, men alligevel kom det bag på mig hvor afhængig vi er af at vores kroppe fungerer. Jeg har måske taget det lidt for givet, peget fingre nogle steder jeg ikke burde og været virkelig karrierefokuseret i en tidlig alder. Det fik store konsekvenser for resten af livet, men jeg har valgt at vende det til noget positivt så meget som jeg nu engang kan. Jeg er nødt til at prioritere at træne min krop for at kunne holde til alt det andet en hverdag også indeholder.

 

 

Fysiske begrænsninger og sengeliggende som 23- årig

Pludselig ligger jeg der i sengen og kan knapt røre mig som kun 23-årig. De første år (ja det lyder fuldstændig surrealistisk) brugte jeg på et virkeligt langt udredningsforløb med adskillige scanninger, læger og fysioterapeuter omkring mig. Det var begrænset hvilke sociale aktiviteter jeg kunne deltage i og det var svært at se sig ud af. Alt sammen endte ud i en operation efter et år, som desværre ikke har givet det store resultat.
Samtidig brugte jeg tiden på at fundere lidt over livet. Godt nok har det været det hårdeste der er sket i mit liv og noget der også har ændret mit liv for altid. Men det har også fået mig til at værdsætte livet, de skønne mennesker omkring mig og til at nyde de små øjeblikke, hvilket i sidste ende fik mig til at starte Helles Univers. Det har været lidt som et wake up call til at leve livet fuldt ud og huske at udleve drømmene og visioner inden det kan være for sent. Det er ikke nogen dans på roser og har uden tvivl haft store konsekvenser for hvordan mit liv skal være opbygget fremadrettet men jeg værdsætter virkelig meget det liv og de muligheder jeg har i dag.

Læs også: 15 EUROPÆISKE VANDRERUTER VI DRØMMER OM AT GÅ

 

Hvilken betydning har det når jeg rejser?

Det har blandet den betydning at jeg ikke kan rejse med rygsæk og ikke kan sove i telt på liggeunderlag. Det er selfølgelig lidt øv når man som vi gerne vil være i naturen, spare på budgettet og være fri som fuglen. Men når man sammenligner med hvordan min verden kunne have set ud er det vidst småting. Heldigvis kommer der også flere og flere spænende overnatningssteder i naturen med god sovekomfort så vi stadig kan få de helt unikke oplevelser i naturen dog til en lidt dyrere pris. I stedet for rygsækken er det kufferten der følger os og den har efterhånden været igennem lidt af hvert. Jeg ville lyve hvis jeg ikke er lidt misundelig på folk med rygsæk når jeg kommer slæbende med kufferten hen ad stranden.
F.eks. på en vandreferie er det også det bare lidt mere besværligt og man er knap så fri ved at være tvunget til at have bagagetransport og overnatning. For ikke at snakke om økonomien som givet vis bliver mere belastet. Samtidig betyder det at jeg ikke lige har mulighed for at tage et ekstrajob da jeg i forvejen er på nedsat tid.

 

Set fra den lyse side så sker der noget med smerterne når jeg lander i et varmt land. Det dulmer smerterne og jeg føler jeg kan mere. (Jeg skal ikke afvise at det psykiske også spiller en rolle). Nogle gange kan min lyst til at opleve verden fra den aktive vinkel dog bide mig lidt bagi, da jeg først får straffen nogle timer efter. Men som oftest er det det hele værd og giver mig en kæmpe lykkefølelse!
Jeg er super taknemlig for at det er lykkedes at træne min krop så stærk at muligheden for at komme ud i verden, og få en masse unikke oplevelser i bagagen samt ikke mindst at mærke verden på egen krop, stadig er en mulighed. Det er tanker der strømmer igennem mit hoved hver gang jeg er på farten. Husk at værdsætte livet og de små øjeblikke.

 

Har du selv fysiske begrænsninger og hvordan tackler du det når du rejser ud i verden?

 

Del:

4 Comments

  1. 8. juni 2016 / 17:53

    Øv Helle, der er da en sørgelig og forfærdelig oplevelse. Surt at du i en så ung aldre skal have de problemer. Stort skulderklap( nej det er ikke passende i denne her sammenhæng) for at du har kæmpet og i dag kan have et rimeligt liv. Et liv hvor man skal tage hensyn til sine egne begrænsninger er svært men det virker ikke som om du vil lade dig påvirke af det. Godt gået!

    Ja, jeg har fysiske begrænsninger. Ødelage faktisk mit knæ på en riverrafting på Bali. Faldt ud af båden og slog mit knæ på en sten. Måtte så kravle op af de 1.000 trin (føltes sådan) og fik ikke gjort noget ved det dengang. Efter to operationer har jeg i dag et knæ som er rimligt men det sætte jo sine begrænsninger og jeg takler det fint derude i verden. Der er bare nogle ting jeg ikke kan som f.eks. trekke op at et bjerg og lignende men det var sgu heldigt sluppet og jeg har lært at leve med det.
    /Annette

    • 10. juni 2016 / 21:11

      Hej Annette
      Tak for din omsorg og for at dele din historie her på bloggen. Det lyder virkeligt også uheldigt, og som noget vi måske er mange der har en frygt om kan ske. Nogle gange bliver man bare lidt mere frygløs ude i verden og det kan desværre have store konsekvenser. Som du selv beskriver har jeg ligeledes lært at leve med det og få det bedste ud af det. Husker tit mig selv på at det er vigtigt at fokusere på det jeg kan i stedet for det jeg ikke kan 😉
      //Helle

  2. 16. juni 2016 / 12:02

    Hej Helle

    En helt fantastisk og åbenhjertig artikel. Et kæmpe kram her fra. Det er noget af en tur du har været igennem og der er dejligt at høre at du har fundet en løsning der passer til dig når du er på tur.

    Igen et stort knus

    Torben

    • 16. juni 2016 / 20:36

      Hej Torben
      Mange tak 🙂
      Der skulle også lidt tilløb til, men jeg er rigtig glad for at indlægget er blevet taget så godt imod. Der er heldigvis ikke nogen “rigtig” måde at rejse på så om ikke andet har det givet mig et endnu større skub til at komme ud og se verdenen.
      //Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?