Sådan planlægger du dit roadtrip

Roadtrip

Hvor lang tid kan du være afsted og hvad må det koste?

Et godt sted at starte er at finde ud af hvor mange penge og feriedage du har til rådighed. For at få det til at spille sammen skal der tages højde for at nogle lande er dyrere at rejse til og leve og opholde sig i fremfor andre. Det var netop noget af det der var udslagsgivende for valget af vores sommer destination i år. (2016)

 

Transport

Næste step er at finde ud af om det er muligt selv at køre til startstedet, hvilket jo nok kun er muligt ved Europæiske rejsemål, eller om du vil leje en bil/autocamper til dit roadtrip ved ankomst. Alternativt kan det være du skal besøge nogen på destinationen som har en bil du kan låne, eller at det f.eks. er billigere at erhverve dit eget køretøj og sælge det igen når du er færdig med dit roadtrip?

 

Ruteplan

Herefter går jeg typisk ind på Via Michelin og laver en ruteplan. Det er et super godt værktøj til at opdage nogle spændende større og mindre byer, og samtidig få en glidende rute. Det er her vigtigt at du har et nogenlunde billede af hvor langt det er dig realistisk at køre om dagen. (Det afhænger måske også lidt af destination og terræn. Fx hvis der er meget bjergkørsel eller dårligt vejnet).

 

Google

Under ruteplanlægningen researcher jeg typisk en hel del for at finde nogle interessante byer, attraktioner eller store naturoplevelser som kunne være afgørende for valg af rute

 

Revurder ruteplanen

Efter at være helt skør i hovedet af at gennemlæse tips og trick til hyggelige byer og fede attraktioner skal der måske lige ændres lidt i ruteplanen.
Måske har du fået et tip om et unikt overnatningssted eller spot, og for ikke at zigzagge hele Europa er det oplagt lige at kigge en ekstra gang på kortet. På den måde synes jeg at man får sammensat den bedste realistiske rute.

 

Spontanitet

Roadtrip er frihed. Frihed til at gøre lige præcis som du lyster. Der skal derfor også være plads til de mere spontane stops, så lad være at lave det hele for presset. Det kan jo være du falder i snak med en af de lokale som lige har noget de har lyst til at vise og de små unikke oplevelser SKAL der være plads til 😉

 

Overnatning

Tag nu stilling til om hvorvidt du vil booke overnatning hjemmefra eller tage tingene som de kommer?
På det punkt er vi mennesker meget forskellige, men jeg foretrækker ofte at vide hvor natten skal tilbringes. Især hvis vi rejser i højsæsonen synes jeg det er en rar sikkerhed. Til at få styr på det bruger jeg Tripadvisor hvor de billigste priser ofte findes på hotels.com, agoda.com eller booking.com. Tjek hvor du får de største fordele målt op imod prisen. (Fx den 10’ende nat gratis eller lign.)

 

Sightseeing

For at forberede og glæde mig endnu mere køber jeg typisk en rejsebog som jeg kan bladre godt og grundigt igennem inden afrejse, men som også kan være ganske nyttig under rejsen. Specielt de kort der typisk er med, eller gemmer sig i bogen, kan give et god indblik i byen og de forskellige bydele.
Dette og google samt diverse rejseblogs er de bedste redskaber til at få et godt billede af de kommende destinationer og hvad de har at tilbyde. Jeg skriver herefter en del noter til hvad vi gerne vil se og opleve, og hvilke restauranter vi evt. kan besøge. Det giver et godt pejlemærket, men måske er det noget helt andet der render med vores opmærksom når vi kommer frem.

 

Forventnings glæde 

Nu er det bare at glæde dig og få pakket tøj og bil, når den tid kommer 😉
Rigtig god tur!

Route 66 USA

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *