Solvang – USA’s svar på Danmark

Solvang USA
Rejsetid:
Ca. 14-16 timer

Tidsforskel: 
-9 timer

Sprog:
Engelsk

Religion:
 90 % kristne

Valuta:
US dollars

Sæson:
Højsæsonen ligger i juli – august hvor priserne også er betydeligt højere. I juni er der meget “smog” , hvorfor man bør holde sig væk der. April, maj, september og oktober er gode tidspunkter at besøge LA. og det øvrige område som solvang på.

Fakta

Solvang er en by nord for Los Angeles, i den amerikanske delstat Californien.
Byen blev oprettet af en gruppe danske lærere i 1911. Den er opbygget som en lille dansk by i Californien med bindingsværkshuse, skole, landsbykirke og kopier af Dybbøl Mølle og Rundetårn. Byens museum “Elverhøj Museum” ligner en dansk bondegård fra 1700-tallet, indrettet med gamle danske møbler, og byens park er opkaldt efter H.C. Andersen.

 

Anmeldelse

Da jeg var på roadtrip i Californien USA havde vi et par afslappende dage i byen Solvang. Vi synes det kunne være sjovt lige at komme forbi og se hvad det var for noget de havde fundet på nu det lå lige på ruten. Vi boede på en lille campingplads lige inde midt i byen. Da vi havde kørt mange kilometer de forgangne dage brugte vi meget byen som en lille oase til afslapning. Campingpladsen havde en dejlig swimmingpool og vejret var skønt. Da vi var her i slutningen af juni måned var der endnu ikke propfyldt af turister.
Byen er bygget op af deres opfatning af hvad Danmark er. Det er meget sjovt at se hvad de forbinder med Danmark, men helt dansk det kan man ikke sige det er.
Flere steder servere de “dansk smørrebrød”, men det var noget mærkeligt noget. Det virkede mere tysk til tider 😛 og deres æbleskiver smagte forfærdeligt! Men så har jeg også prøvet det med 🙂
Generelt prøver de, men har en lidt misforstået hvad der er dansk, ihvertfald hvad det er i dag. Maden er for dem blevet en blanding mellem dansk, svensk, og tysk mm. Der er adskillige underholdningsshow med folkedans og andet. Stemningen er god rundt i byen, men det er en ren turistby.
Har man lyst til at se noget i området er det kendt som et vinområde og det vil derfor være oplagt at tage på vingård. Derudover er der forskellige museer og bygninger at se rundt i byen, teater og musical at opleve hen på aftenen, eller vin-/ølsmagning at tage til.
Vi nød at have et par dage her, men jeg vil ikke anbefale at man planlægger at blive for længe. Hvis du alligevel kommer samme vej er det en meget sjov oplevelse som dansker 😉

Solvang USA

Solvang USA

Solvang USA

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.