Top 3 restauranter i Agadir- er det pengene værd?

Top 3 restauranter i Agadir- er det pengene værd?

Vi erkendte ret hurtigt at hotellets all inclusive aftenbuffet ikke lige var så meget os. Alt for mange mennesker i en meget larmende spisesal og minimal variation i en ellers kæmpe buffet. Vi ville hellere ud i byen og teste de gode resturanter i ro og mag i hinandens selskab. Da Agadir er en forholdsvis ny by med flere og flere turister, samt en generel multikulturel befolkningssammensætning er der udover Marokkanske specialiteter også mange internationale restauranter. Vi var nået til den del af rejsen hvor vi hungerede lidt efter en god bøf og noget Europærisk mad at sætte tænderne i. Vi spurgte derfor tripadvisor som hjalp os med at finde følgende steder:

 

Pure passion

Restauranter Agadir

Ligger nr. 1 af restauranter i Agadir på tripadvisor. Den er smukt beliggende på marinaen med direkte udsigt over havnen. Vi blev hentet med pickup service og placeret på et lille tomandsbord i hjørnet i første parket til den smukke marina. Til vores overraskelse kom der hurtigt et ret stort larmende selskab og satte sig lige ved siden af. Lidt uheldigt for en romantisk middag, men vi nød den nu stadig.
Betjeningen er virkelig søde og meget dygtige. Maden er ligeledes lækker, men lever efter vores mening måske ikke helt op til prisniveauet som er en anelse højere end alle andre steder. Det er store portioner og det lykkedes os da heller ikke at spise os gennem en 3-retters menu. Et dejligt sted, men man betaler også for det.

 

El Torro

Gode restauranter Agadir

Er ratet som nr. 2 på tripadvisor. Efter vores mening den bedste restaurant i byen og vi ville elske at have vendt tilbage hvis vi dog bare havde haft tiden.

Den ligger kun få hundrede meter fra det hotel vi boede på og vi kunne følge strandpromenaden derhen. Et virkeligt hyggeligt sted med udeservering under varmelamper, med udsigt til et lille torv og et snert af havet. Sjældent har vi oplevet så opmærksom en tjener som samtidig havde en kæk bemærkning i ærmet. Vi følte os til rette og forkælet. Menukortet var lige efter vores smag og vi fik den bedste bøf på turen samt en lækker blødende chokoladekage. Det var så lækkert og så dejlig en aften. Priserne er desuden ganske rimelige.  Vi snakker stadig om det lille sted <3

 

Little Norway/la tapis rouge

God mad i Agadir

Ligger nr. 5 af restauranter på tripadvisor. En hyggelig lille restaurant op mod byen. Efter at have læst anmeldelser var vi ikke i tvivl om vi skulle have feriens sidste middag ude i byen her. Desværre skuffede det så inderligt.
De har et alletiders grundlag for at skabe en god oplevelse. Det ser stilet og flot ud, men tjenerne formår ikke at udøve god service og har svært nok ved bare at snakke Engelsk. Fra køkkenet bestilte vi til forret foie gras. Ikke engang sener var fjernet og der kom bare sådan en kæmpe klump ind med et enkelt salatblad og en skive citron. Virkeligt ærgerligt når man bestiller og betaler for at få noget af det bedste på menukortet. Da det blæste en del blev vi rykket indefor hvor man til vores overraskelse må ryge. Derudover er det en meget mørk restaurant med dæmpet lys, så vi havde svært ved at se hvad vi spise.

En skuffende oplevelse og skal jeg være ærlig vil jeg anbefale dig at ligge pengene et andet sted – det var det ikke værd!

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?