Vandretur på Alvor broadwalk

Vandretur på Alvor broadwalk

Nedenfor Alvors hyggelige bymidte gemmer havnen og stranden sig. Kigger du udover landskabet vil du hurtigt få øje på den 5 km lange gangsti der snor sig rundt i naturen. Naturparken er beskyttet og ligger helt stille hen kun afbrudt af fuglenes kvidren og andre turister samt lokale du måtte møde på din vej. En fantastisk gåtur, hånd i hånd med naturen.

Alvor i Portugal

Rio do Alvor hedder naturreservatet som ligger ved stranden i Alvor. En oase af ro og idyl. Her er det naturen der er i højsædet. De mange forskelligheder kommer virkelig til sin ret.
Træstierne leder dig rundt om den flotte vandlagune, hvor du har et flot udsyn indover byen og den anden vej henover vådområderne.

Algarve i Portugal

Vi stak også lige næsen ned forbi stranden. En flot strand med det lækreste sand som bare løber gennem tæerne. Ikke super klapvognsvenligt, så det blev et kort visit desværre. Ellers en dejlig bred sandstrand med plads til alle og en flot udsigt rundt om bugten til Lagos.

Portugal

Vådområderne tiltrækker et rigt dyre- og planteliv. Fra saltmosen til det de kalder vegetationszonen hvor tidevandet skifter flere gange dagligt. En virkelig smuk tur. Sørg for at gå den når der er fred og ro (og ikke 30 graders bagende sol). Der er kun et enkelt skyggested. Det er desuden en yndet dagsudflugt for de lokale, så et besøg i hverdagene er at foretrække.

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.