Budget hotel på Gili Air

Youpy Bungalow Gili Air

Youpy Bungalow

Da der skulles vælges overnatning på Gili Air, faldt valget på Youpy bungalows. Det blev her fordi det ligger central men alligevel roligt, og så overnatter man i de klassiske bungelows som vi drømte om hjemmefra. Begge dele blev opfyldt til ganske fornuftige penge som var ret væsentlig på denne tur. (190 kr. pr. overnatning med morgenmad for os begge to).
Skæbnen ville at vi lige tog os en halv dags længere betænkningstid end vi burde, så vi endte med ikke at kunne få aircondition. Så sparede vi da også de penge kan man sige 😛 (det gik fint alligevel).
Det er et lille hotel med kun 8 værelser fordelt hyggeligt i den meget fredelige have.
De har samtidig en stor lækker restaurant lige ned til vandet, med rigtig god mad til fine priser.

[columns] [span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][/columns]

Vi ankom lige før middag og vores værelse var endnu ikke klar. Vi besluttede os derfor for at tage en frokost og nyde udsigten imens. Da vi bestiller i baren spørger tjeneren om ikke vi vil have nogle magiske svampe med. Vi havde godt læst om deres Magic Mushrooms og en taxachauffør på Lombok spurgte også om det var derfor vi skulle til Gili. De mener det er fuldt ud lovligt fordi de gror vildt i skoven. Det kan måske diskuteres 😛
Frokosten var super lækker og glæden over at være landet til den fantastiske udsigt toppede lige det hele. Gili Air er virkelig paradis!

 

De 8 bungalows er hyggeligt beliggende side om side i den lille have som ligger godt gemt bagt sandstien/vejen og restaurantens køkkenet. Her er dejligt fredeligt og ved hjælp af de mange fine blomster og palmer følte vi det stadig meget privat.
Værelserne er en fin størrelse og med udendørs badeværelse. De fremstår brugte, men alt fungerede fint. Vi boede her i 3 dage, men oplevede ingen rengøring undervejs. Tænker vi havde fået det hvis vi havde bedt om det. En fin detalje er den lille vandhane ved gangstien, hvor man kan skylle tæerne for sand og undgå at slæbe det hele med ind.

[columns] [span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][/columns]

Stranden er meget stenet og lavvandet i eftermiddagstimerne, men ellers billedskøn. En simpel løsning er at huske badesko 😉 (som overraskende nok er virkelig dyre på Gili).
De lokale mener at ø’ens bedste Italienske ishus ligger som nabo til Youpy og det vil jeg bestemt ikke afvise da det var det eneste sted vi fik is og var godt tilfredse.
Noget vi fik stor hang til på opholdet her var hotellets gode banan milkshakes, som er en perfekt snack på en god stranddag. Under turen til Indonesien undrede vi os meget over at frugterne ikke smagte af noget og fundere på om de mon eksportere de gode væk og beholder resten selv. Ihvertfald var vi pænt skuffede over de friske juice og milkshakes som oftest ikke smagte af noget foruden når man valgte bananversionen.

 

Det eneste negative jeg har at sige om dette hotel må være deres lidt sløve betjening som også nyder godt af de mange magiske svampe. Samme aften som ankomst ville vi efter aftensmaden høre om vi kunne få lov at blive en nat mere. Tjeneren i baren nærmest hoppede rundt og kiggede op i loftet da vi snakkede til ham, samtidig med han havde lidt udfordringer med sit mundvand. Vi grinte lidt af oplevelsen og måtte konstatere at vi ikke fik hjælp af ham denne aften, men måtte vente til næste morgen istedet. På mystisk vis præsterede han trods alt at give de rigtige byttepenge tilbage 😛
Det er en generel udfordring med deres store indtag af magiske svampe på Gili, så lad dig ikke skræmme af det når du skal vælge hotel og overvejer Youpy Bungalows.

[columns] [span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][span4]

Youpy Bungalow Gili Air

[/span4][/columns]

 

Af faciliteter skal nævnes:

  • Restaurant (god mad til billige penge)
  • Bar
  • Hyggelige bungalows
  • Gratis morgenmad (god, se billede)
  • Fan eller aricondition på værelserne
  • God beliggenhed
  • Direkte ved stranden
  • Gratis WIFI (lidt ustabil til tider)
  • Tøjvask
  • Enkelte liggestole ved stranden og ellers små bungalows

 

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?