Er dit fly eller bagagen forsinket? Få din kompensation

Vi har flere gange oplevet forsinkede fly ofte forårsaget af vejr og vindforhold. Tekniske problemer og overbookede fly er også blandt de hyppigste årsager. Det kan medføre lang ventetid og missede videregående fly. Dernæst mister du kostbar ferietid som du naturligvis skal kompenseres for at tilbringe i lufthavnen.

Hvis du spørger os er der da heller ikke noget værre end at starte rejsen uden bagage. Nogle gange er flyet heldigvis kun forsinket ganske få minutter, mens der andre gange kan være tale om mange timer som vi oplevede på vejen på skiferie i Valloire. På Lombok var der både lang ventetid og sprogbarrieren gjorde at vi nær havde misset flyet, selvom vi sad placeret lige ved gaten. Heldigvis kunne de ikke finde vores bagage og sætte den af, så vi fik lov til at komme med. I tilfælde som disse er det vigtigt at vide hvordan du er stillet, så du får den kompensation du er berettiget til.

 

Regler for kompensation ved forsinket fly i EU

Er dit fly forsinket kan du være berettiget til en kompensation på helt op til 4500 kr. Kompensationen afhænger af hvor hvor lang flyvetid du har, hvor du flyver hen og hvilket flyselskab du flyver med.

 

For at få kompensation kræver det er at:

  • Dit fly ankommer til destinationen mere end 3 timer forsinket
  • Du overholdt tider for check in
  • At hændelsen har fundet sted indenfor de sidste 3 år

 

Årsag Under 1500 km. 1500-3500 km. Over 3500 km.
Forsinkelse over 3 timer 1850 kr. 3000 kr. 4500 kr.
Overbooking 1850 kr. 3000 kr. 4500 kr.
Aflyst fly 1850 kr. 3000 kr. 4500 kr.

 

EU har en lovgivning der giver klare passagerrettigheder, hvilket betyder at du enten skal rejse fra en EU lufthavn til et EU land eller med et EU selskab. Kort og godt er det som udgangspunkt flyselskaber med hovedsæde i EU disse regler gælder for (med enkelte undtagelser). Har du en natflyvning er du berettiget til hotelophold allerede ved 3 timers forsinkelse og skulle dit fly være mere end 5 timer forsinket kan du vælge at få din flybillet refunderet. Lykkedes det flyselskabet at ombooke dig til et andet fly halveres kompensationen. Husk også at det er personen der flyver og har ulejligheden med forsinkelsen der er berettiget til kompensation og ikke personen der har betalt billetten.

 

  Erstatning Kompensation Gratis mad & drikke
Under 1500 km. Efter 3 timers forsinkelse 250 Euro pr. passager Efter 2 timers forsinkelse
1500 – 3000 km. Efter 3 timers forsinkelse 400 Euro pr. passager Efter 3 timers forsinkelse
Over 3500 km. Udenfor EU Efter 4 timers forsinkelse 600 Euro pr. passager Efter 4 timers forsinkelse

 

Regler for kompensation ved flyaflysning

Skulle det ske at dit fly bliver aflyst eller er overbooket har du følgende muligheder:

  • At få flybilletten refunderet
  • At blive ombooket til næste ledige afgang
  • At blive ombooket til et andet tidspunkt

 

Dertil kommer forplejning, 2 gratis opkald/emails og hotel + transport hvis det er nødvendigt.

 

Vær opmærksom på at du ikke er berettiget til kompensation hvis flyaflysningen er forårsaget af usædvanlige omstændigheder, som flyselskabet ikke kunne have undgået. Det kan f.eks. være strejker, usædvanlige vejrforhold som tyfon eller tæt tåge, terror, flyforbud eller akut sygdom hos passagerer.

Regler for kompensation ved flyforsinkelser udenfor EU

Der gælder ikke de samme regler for flyselskaber uden EU licens, da det er en EU lov. Der kan dog være lignende bestemmelser i lande uden for EU. Der kan derfor være stor forskel på hvordan du er dækket afhængig af om du vælger at flyve din langdistance flyvning med Qatar Airways eller Norwegian.

 

Regler for kompensation ved forsinket bagage

Har du oplevet at måtte kigge langt efter din bagage?
Af samme årsag pakker vi altid et sæt undertøj og et par shorts eller bikini i håndbagagen. Der er simpelthen ikke noget værre end at starte rejsen uden sin bagage.

Selvom vi nu vil fortæller dig at du faktisk er berettiget til kompensation på op til 10.000 kr. til nødvendige køb, gør det det nok ikke ud for den tid du skal bruge på at anskaffe dig de værste fornødenheder. Men det er måske et plaster på såret?

Fornødne køb er jo relativt og varierer mellem flyselskaberne. Der er også forskel på om du er på vej på forretningsrejse eller badeferie. Ved hjemrejse er det derfor også begrænset hvad du kan få tilkendt af kompensation da flyselskabet formoder at du har det mest fornødne på din bopæl. Når du tager afsted på din rejse håber vi at du sikrer dig selv med en rejseforsikring hvis uheldet skulle være ude. Husk at de fleste også dækker ved forsinket og tabt bagage.

 

Skulle du miste din bagage så husk at gøre følgende for at være berettiget til at opnå kompensation:

  • Henvend dig ved skranken eller hos dit flyselskab og udfyld RIP rapport
  • Gem dit boardingkort og din kvittering på, at du har checket din bagage ind
  • Hvis muligt, spor da din bagage ved hjælp af tracking nummer
  • Gem kvitteringer for dine nødvendige køb
  • Køb kun det det mest nødvendige
  • Undersøg om din rejseforsikring dækker tabet, inden du retter kravet mod flyselskabet

 

Lige så snart du modtager din bagage, gør da krav på din kompensation hos flyselskabet. Fra modtagelse af bagage har du 21 dage, hvori der også skal fremsendes kvitteringer.

kompensation forsinket fly

Sådan får du din kompensation 

Det kan være svært at få flyselskaberne til at erkende deres ansvar og de klassificerer gerne hændelsen som usædvanlig, hvis muligt. Vi anbefaler derfor at du søger hjælp hos en autoriseret virksomhed i forbindelse med krav på din kompensation.  Det kan du gøre hos virksomheder som f.eks. Airhelp. Se her hvordan de kan hjælpe dig: Kompensation forsinket fly De tager 35 % i kommision, men til gengæld slipper du for selv at skulle tage den lange seje kamp. Skulle de ikke kunne hjælpe dig taber du ikke en krone.

 

Når du oplever længere forsinkelser på dit fly eller udeblevet bagage er det vigtigt at du indsamler beviser for forsinkelsen. Tag fx. et billede af afgangstavlen, gem dit boardingpass, noter ankomsttidspunktet,  spørg ind til hvorfor flyet er forsinket og få flyselskabet til at betale for mad & drikkevare. Husk at du aldrig må lade dig skrive under på nogen dokumenter der fraskriver dig dine rettigheder ifb. flyvningen. Sørg ligeledes for at gemme dine kvitteringer hvis forsinkelserne skulle være skyld i ekstra omkostninger.

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *