Rejsetanker om Samsø

Nordby bakker Samsø

Fakta:

Samsø er 144 km2, 28 km. lang og 7 km. bred på det bredeste sted. Beliggende midt i Danmark og Kattegat. Der er 3900 indbyggere bosat i 22 landsbyer.
Den største by er Tranebjerg med 836 indbyggere. Byen ligger centralt midt på øen. Her er gode indkøbsmuligheder, cafeer og hyggeligt bymiljø.
Der er herudover mange andre hyggelige landsbyer at slå et smut forbi. Bla. badebyen Ballen. Her er gode strande og helt sydlandsk stemning midt på sommeren.
Da ø’en har flere solskinstimer og mindre frost er der meget dyrkning af grøntsager og bær på Samsø, som bla. er kendt for Samsøkartoflerne som er klar tidligere end kartofler fra andre landsdele pga. det specielle klima på Samsø.
Øen råder over en masse hyggelige landsbyer, naturskønne områder, strande, og mange gode udflugtsmuligheder. Derudover kommer årlige begivenheder som Samsø Marathon og Samsøfestival.

Samsøfestival

Transport: Daglig færge fra Hov (Jylland) – Sælvig, og Kalundborg (Sjælland) – Ballen.

Sæson:
Maj – Okt. Samsø er en solskins ø og der er tit bedre vejr end på Samsø end på fastlandet.

Ferieform: Hotel, camping, cykel- eller vandreferie. Der er også mulighed for ferie i hestevogn.

 

Da min svigerforældre 2 sæsoner i træk har stået for driften af nogle feriehuse og vedligeholdelsen af de tilhørende områder på Samsø, har vi nydt godt af alt hvad øen har kunne tilbyde. Jeg vil derfor godt give et overblik over hvilke muligheder for aktiviteter du har på Samsø, for der er faktisk ret mange af dem, og det er en fantastisk ø. En ferie her kan være mindst lige så godt som en tur til udlandet, specielt hvis vejret arter sig 😉

 

Af aktivitet på Samsø skal nævnes:

  • Cykeltur rundt på ø’en (tag din egen med eller lej en)
  • Vandretur i Nordby Bakker og (Der er fantastisk natur på ø’en som skal ses!)
  • Besøg nogle af de mange landsbyer. F.eks. Nordby, Tranebjerg eller Ballen,
  • En tur rundt på ø’en i Dirch Passer bussen, afgang fra Ballen
  • Stensbjerggård feriecenter som byder på minigolf, fodboldgolf, swimmingpool, bowling, bueskydning mm.
  • En tur op i Vesborg fyr og se Samsø fra oven
  • Besøg Samsø Bryghus
  • Verdens største labyrint
  • Ridetur på islandske heste
  • Falkecenter med rovfugleshow
  • Besøg Kolby Mølle
  • Tag på Sælsafari
  • Samsø Downhill hvor man kan trille ned ad bakken i en Zorbbold
  • Dagstur til Tunø
  • Brattingborg Slotspark
  • Sejl ud i havkajak
  • Besøg øko museet i Tranebjerg
  • Snyd ikke dig selv fra at smage på Samsø i form af jordbær, ærter, kartofler og andet friskdyrket der sælges i diverse vejboder, samt fisk fra en af de mange fiskebutikker.
  • Hvis der skulle være overskyet en dag så besøg Dæj Glovi Grill som er fyldt med aktiviteter.

 

Andre aktiviteter:

  • Samsø Festival i uge 29
  • Samsø Marathon i august
  • Samsø Råvarefestival
  • Samsø Traktortræk
  • Kammermusik-festival afholdes i april måned med musikkere fra det Kongelige Kapel og Radiosymfoniorkesteret
  • Konkurrence ”Samsøs bedste kartoffelmad” afholdes sidst i maj
  • Sommer i Nordby hesteoptog afholdes første søndag efter pinse hvor sommeren rides i møde.
  • Brundby Rock Hotel afholder årligt omkring 60 koncerter med blandet musik og der er af og til nogle ret gode danske navne imellem

Bådhavnen i Ballen Samsø

Samsø

Samsø

Dæj Glovi Grill

Sælvig Samsø

Samsø

Vesborg fyr

Samsø

På tur med Dirch Passer bussen

Fodboldgolf på Samsø

Fodboldgolf på Stensbjerggård

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 Kommentarer

  • SVAR

    Skal også fortælle at i Kolby findes vores hyggelig cafe – Cafe Rose – også Bed & Breakfast, Ramsherred 3.
    Også Vestborg fyret. Dejlig og nyttig tips Helle. Især om Thailand da vi skal der i begyndelsen af
    April

  • SVAR

    Hey, du glemmer Mårup Havn… Min personlige favorit 🙂

    • SVAR

      Hej Ole
      Ja det er også et hyggeligt sted, dejligt du vil dele dit tip 😉

  • SVAR

    Hej Helle ! For en del år siden, var jeg på en rundvisning på Samsø. Det var et privat arrangement med en tidligere frivillig guide. Vi blev vist et vandhul på stranden, med ferskvand ca. 30 – 40 cm. i diameter. Overtroen sagde, at det vist nok var opstået, efter en ung pige, som var druknet. Jeg husker det ikke så godt; men jeg tror, det skulle findet på vestkysten, vist omkring Tranebjerg. Jeg har ledt efter oplysninger og så stødte jeg på dig ! Er det noget, du ved noget om og vil du måske hjælpe ?? MVH. Lissi Graasted

    • SVAR

      Hej Lissi
      Jeg vil utrolig gerne hjælpe og har været en tur i gemmerne. Desværre kan jeg ikke lige grave mig frem til stedet. Det lyder som en spændende sted, så kig gerne forbi bloggen igen hvis du finder frem til hvor det har til huse og har lyst til at dele din oplevelse. Sig også gerne til hvis der er andet på øen du mangler inspiration til.
      Mvh. Helle