Vi havde hjemmefra hørt meget godt om Komodo nationalpark, og turen var naturligvis også en af de absolutte højdepunkter vi havde glædet os meget til. Ikke mindst fordi det er det eneste sted i verden man kan opleve komodovaraner i den fri natur.
Vi havde nogle måneder i forvejen booket en 5 dages tur med Perama tours “Komodo hunting by camera”. Dette skulle vise sig at være en stor fordel da dem der bestiller først får de bedste sovepladser. Vi snakkede med et par tyske piger som fik de sidste pladser på båden 3 uger før, og kun kunne vælge at bo i kabine som er betydeligt dyrere.
Perama tours er meget anerkendt blandt de lokale for den bedste kvalitet. Bådture til Komodo island udbydes af flere firmaer og i forskellige prisklasser på bla. Lombok, men man skal huske på at man får hvad man betaler for.
Dette var vi fuldt indstillet på. Vi havde fået at vide at turen var en meget primitiv tur. At vi skulle være indstillet på at man sover tæt, og forholdene generelt er primitive. Dette skulle dog hurtigt vise sig at blive den gode form for overraskelse. For efter at have brugt en del tid på at løse teknologiske udfordringer med opladning af kamera mm. var det første der mødte os store stikdåser på begge dæk. Derudover var der på båden både safety box, WIFI (der virker til tider), gode toiletter og mulighed for at gå i bad. Den daglige forplejning er generelt rigtig god i forhold til at maden bliver lavet på en båd, og der kan købes kolde drikkevare til meget fornuftige priser i baren(1 cola for 12.000 IDR., øl 20.000 IDR.)
Vi var også blevet advaret imod at det var ene af unge mennesker på 18 år, da det er en billig måde at se Komodo nationalpark på idet man ikke sejler så hurtigt og det derfor tager lidt længere tid . Dette holdt heller ikke vand da vi nok nærmere var blandt den yngre halvdel. Det var en god blanding mellem par i alle aldre, venner og mindre familier med børn. Fælles for alle var at det var stille og roligt, og der var super god stemning under hele turen.
Vi var ialt 35 på båden som var fuldt booket. Til vores store forundring var vi de eneste danskere. Størstedelen var tyskere eller franskmænd.
Der er ialt 12 sovepladser på øvre dæk som er absolut bedst da du er længst væk fra motoren og ikke vågner af personalet der laver morgenmad kl 5. Derudover var 7 personer som var tildelt pladser på nedre dæk, men som endte med at sove under åben himmel på øvre dæk. Resten sov i kabiner på begge etager. Fordelene ved at vælge kabine er at man har et sted at låse sine ting inde, skifte tøj og at man får tildelt håndklæde samt daglig kurv med øl, sodavand og snacks. Til gengæld kan det godt blive rigtig varmt om natten og nogle af kabinerne ligger lige over motorrummet, så der er en del støj, lugt og vibrationer.
Vælger man at sove på dækket er det vigtigt at huske varmt tøj til de kolde nætter. Et pandebånd viste sig at være guld værd da det blæser en del når man sejler om natten.
Dag 1
På førstedagen blev vi hentet ved Perama tours i Sengiggi kl 10. Vi blev kørt i små busser på sightseeing rundt på ø’en før afgang sent om aftenen.
[columns] [span6]
Første stop var Narmada Water Palace som er kendt for at huse både et Hindu tempel og en moske. Det er super flot og de råder også over 1 enkel Zipline hvis det er noget der lige skal prøves af.
Herefter gik turen til små village’s hvor de lokale viste os hvordan de laver kurve, lerkrukker og vævet håndværk. Her fik vi samtidig lækker frokost inden turen gik videre til Lemor hvor 40 min. trekking ventede. Her sagde vi for første gang hej til aberne i det fri.
En af de lokale, der er igang med at væve et tæppe
Vandreturen virkede lidt som tidsfordriv da vi efter endelig at have fundet aberne bare lige skulle op ad en trappe for at ende hvor vi startede vores trek. Men det var nu egt. fint at få rørt kroppen lidt 😉
Herefter gik turen mod Perama’s Docking point hvor vi fik indbagte bananer, the og kaffe. Lidt senere blev der stillet varmt aftensmad frem i form af buffet. Vi var nu mætte og trætte efter en dag med knald på, og kunne nu komme ombord og finde en madras på dækket hvor vi skulle tilbringe de næste 4 nætter.
Man ligger på små madrasser på rad og række, og man skal være hurtig for at få de gode pladser. (Vi fik tilkæmpet os to pladser lige på den anden side af trappen. Her ligger man ugeneret og har nemt ved at komme ud).
Dag 2
Efter en nat på vandet ramte vi tidlig morgen (ca. kl 6) Satonda Island, en lille ø ikke langt fra Sumbawa’s kyst. Fantastisk at vågne stille op, sætte sig i sengen og bare nyde at se solen der står op over det blikstille vand og den lille bugt!
Kl 7 var der lækker morgenmad med bananpandekager og frugt. Vi blev herefter sejlet i land med den lille speedbåd.
Den lille speedbåd der fragter 10 mand ad gangen..
Vi gik nogle få 100 meter for at se den indenvendige saltvandssø, hvor vores guide Gery, fortalte en masse om stedet og ø’en. Han er sød, god til at fortælle og snakker rigtig godt engelsk.
Herefter fik vi et par timer til at svømme i søen eller snorkle i havet. Vi valgte at snorkle. (Der er gratis udstyr på båden, dog ingen svømmefødder). Det skulle vise sig faktisk at være et af de bedste snorkelsteder vi kom forbi på turen. Vi kunne snorkle direkte fra stranden hvor der var de mest farverige koraller og fisk. Det var intet mindre end fantastisk!
Badeselfie
Efter nogle skønne timer i land gik sejlturen atter videre til Kilo Beach. Turen tog ca. 4-5 timer hvor der var tid til at tage sol på dækket, læse en bog og nyde udsigten… troede vi! 😝 Desværre var der ualmindeligt høje bølger og det var en ret hård sejltur hvor flere blev halvdårlige. Vandet slog ind flere steder og i nedre dæk ved spisesalen væltede det ind med vand som besætningen heldigvis var gode til at få ud igen. Undervejs fik vi serveret god Indonesisk frokost. Det var dog ret svært at indtage da der skulle holdes på hat og briller.
Omkring kl 17 ramte vi Kilo Beach hvor nogle badede og snorklede. Vi gik en tur langs stranden og så solen gå ned. Det var skønt endelig at få land under fødderne igen efter en lang dag med høje bølger. Inden vi vidste af det fortsatte sejlturen igen.
[columns] [span6]
Da vi vendte tilbage til båden var aftensmad klar, og nogle sprang da også i vandet fra båden. Båden sejlede herefter videre, og vi besluttede at gå tidligt i seng og forhåbentlig få en god nats søvn inden mødet med Komodovaranerne næste morgen.
Crew’et fjoller i baren.. De er herlige de knægte 🙂
Dag 3
[columns] [span6]
Jeg vågner tidligt og nyder udsigten til de store golde klipper da vi sejler ind i Komodo Nationalpark. Der er så flot og helt stille. De andre sover stadig og jeg nyder bare stilheden for en stund.
En halv times tid efter ligger båden for anker og Gery vækker båden med sit daglige “breakfast, breakfast”.
Efter morgenmad bliver vandreskoene snoet og kammeraet fundet frem. Vi er meget spændte og forventningsfulde for at se det kæmpe dyr hvis bid indeholder så mange bakterier at de efter et bid bare ligger og venter på at byttet dør, så de kan spise det!
Komodovaranerne er verdens største krybdyr og kan blive op til 3 meter lange. De er kødædende, lynhurtige og spiser alt! Vi har tidligere hørt historier om mennesker der er blevet spist. Vores ranger fortalte dog at det er over 50 år siden sidst, og kun var fordi turisten ikke blev ved gruppen som der var blevet sagt.
Med det i mente følte vi os super trygge ved at vores rangers var udstyret med en PIND!
Deres job var at lede os igennem parken og forhåbentlig lede os til nogle af Komodovaranerne på vejen rundt. Jeg har dog læst flere steder at chancerne for at se komodo’er på Komodo Island ikke er alt for store.
Inden vi går ind i parken får vi nøje instruktioner om hvordan vi skal forholde os og vi får en god gennemgang af ruten. De siger samtidig at de ikke så nogle Komodovaraner dagen forinden.
Vi er ikke kommet mere end 50 meter ind i parken førend vi møder den første komodovaran. Det er bare et kæmpedyr! Det er en medium størrelse og den befinder sig mindre end 1 meter fra stien. Den ser virkelig grum ud med dens kæmpeøjne, rendende mundvand og lange tynde tunge. Det lader dog ikke til at røre den at der står 30 tossede turister og knipser løs på kameraet, og ikke er så stille som de ellers har fået besked på.
Vi bliver efterfølgende taget med videre hvor rangerne fortæller lidt om hvordan de lever, hvad de spiser og hvordan de jager. Bla. at de bor oppe i træerne de første par år indtil de er store nok til at klare sig selv, og være sikre på de ikke bliver spist af andre komodoer. De spiser nemlig også hinanden!
Efter at have gået noget tid er der en af de andre i gruppen der er vaks og spotter 1 varan i buskene oppe i bjergene. Vi kan derfor ikke komme lige så tæt på. Da vi går ned mod slutpoint ser vi yderligere 2 Komodo’er der ligger og daser den. Til sidst ligger en for sig selv.
En noget doven Komodovaran
Det er generelt en super flot tur rundt i parken. Vi vandrede ca. 1,5 time af de små stier i skoven til flotte udsigtspunkter og golde sletter. Der er meget gold og vildt varmt selv først på dagen.
Det var en kæmpe oplevelse endelig at se Komodo’erne, og så samtidig at være så heldig at møde 5 når nu vi havde hørt de ingen havde mødt dagen forinden.
Det er et beundringsværdigt dyr man i den grad skal have respekt for.
Efter vandreturen gik turen tilbage til båden hvor vi sejlede om på den anden side af bugten og til Red Beach. Stranden havde et rødligt skær, men det siges at være helt tidligt om morgenen man virkelig kan se at stranden er rød. Her snorklede vi og badede et par timer inden vi skulle tilbage til båden og have frokost.
Turen på vandet fortsatte nu i 5 timer før vi nåede Lab. Bajo på Flores sent på eftermiddagen. Vandet var noget mere stille på denne tur og bølgerne tillod lidt mere at slappe af og læse en bog undervejs tiltrods for det stadig var en noget lang sejltur midt på dagen.
Da vi nåede Flores havde vi ca. 3 timer til at se byen og slappe lidt af her. Byen er nu ikke noget særligt hvis ikke man er på udkig efter en dykker- eller snorkeltur, så vi brugte tiden på at få en is og en frisk juice på en cafe, efterfulgt af lidt fodmassage. Herefter gik vi tilbage til Peramas kontor og blev sejlet ud til båden hvor der var afskedsfest for dem der skulle af her og velkommenfest for nye som steg på.
Om aftenen var der fest og personalet startede med at danse der egen særlige dans.. ret sjovt og underholdende
Vi var kommet godt i snak med en Hollandsk familie som vi snakkede og fik en øl med. Ved en 10 tiden var vi trætte og gik til ro.
Solnedgang over bådhavnen på Flores
Dag 4
Det var helt mærkeligt at båden havde lagt stille hele natten. Først kl. 5 satte motoren i gang mod næste stop på Rinca island. Det lod nu ikke til at genere os. Jeg vågnede kort og registrerede at vi sejlede og så sov jeg ellers dejligt videre igen til der var morgenmad kl 7.
På Rinca, hvor jeg havde læst der var god og størst chance for at se Komodovaraner, ventede en vandretur meget identisk med dagen forinden. Anderledes fra Komdo Island var at Komodovaranerne var en del mere aktive her. De bevægede sig rundt og vi så flere i mange størrelser. Her lå en del rundt om husene, simpelthen fordi de godt vidste hvor maden var :P. Der var også en mindre varan som var utrolig nysgerrig på verdenen. Det var sjovt at se 🙂
Jeg tænker det nu alligevel må nu være lidt mærkeligt at have Komodo’er liggende udenfor huset som var det en hund.
Vi mødte ialt 7 Komodo’er på Rinca i forskellige størrelser og så nogle fantastiske udsigter udover Komodo nationalpark.
‘Baby’-varan ude og opleve verdenen
Efterfølgende sejlede vi videre til Gili Laba som er det jeg for alvor vil kalde en øde ø. Her boede 1 enkelt familie og der var hverken strøm eller vand.
Jeg tror Perama har en aftale med dem for der blev fragtet vand og lidt mad ind til familien, mens vi gik tur om den lille ø og badede. Stranden er totalt øde og kridhvid. Det er så flot og helt stille.
Flere købte friske kokosnødder som er det eneste de selv dyrker på ø’en.
Efter et dejligt stop på Gili Laba ventede en lang sejldag inden vi næste morgen ramte Moyo Island.
Den éne families hjem
Dag 5
Klokken lige knap 8 næste morgen ramte vi Moyo Island.
Her gik vi en tur gennem de små villages og til et vandfald inde midt på ø’en. Her badede vi med de lokale og svingede os udover klippen og ned i vandet. Det var sjovt og også lidt grænseoverskridende. De lokale elskede at der skete lidt og fulgte os i tykt og tyndt. De var så smilende og glade mens de fik deres daglige bad sammen med os 🙂
På vejen tilbage til Lombok laves sidste stop ved den skønne strand Keramat island inden sidste middag på båden og transfer til Sengiggi.
Det har været en helt igennem fantastisk tur helt ned i gear med store oplevelser vi sent vil glemme 😀
Hvornår på året er det bedst (vejrmæssigt) at besøge Gili og Lombok/ Komodo?
Forfatter
Hej Lene
Der er 30 grader året rundt men fra November- April er det regntid og der kan derfor forekomme en del regn.
Tørtiden ligger fra Maj- Oktober, hvilket er det tidspunkt jeg vil anbefale dig at rejse hertil. Hvis du vil på bådtur til Komodo Island anbefaler de lokale fra April til Juni, da det er her vandet er mest stille.
Vi rejste i August som er højsæson og oplevede 1 lille byge i den måned vi rejste i hele Indonesien, ellers var det 30 grader og solskin.
Indonesien er skøn og meget anbefalelsesværdig 🙂
//Helle