Bum! Så landene vi for første gang i Marokko og for mit vedkommende Afrika. Trods det at klokken havde slået 22 var det en lun luft der mødte os. Lige hvad vi havde håbet og drømt om. Længslen efter varme himmelstrøg havde efterhånden vokset sig stor. Efter lidt leden fandt vi endelig hotellets sendte taxachauffør, der som aftalt førte os til vores hotel. Køreturen førte os forbi markedspladsen Djema al fna som endnu bugnede af mennesker, sydende gryder og lokale der indtog deres aftensmåltid. Jo tættere vi kom på Marrakesh jo mere forstod vi hvorfor den kaldes den røde by. Kenneth smilede skævt da vi til fods blev ført det sidste stykke gennem de snørklede gader som mest af alt mindede ham om en counterstrike bane, hvor fjenden kunne ligge på lur på hvert et hjørne. Frem kom vi til det smukkeste lille paradis. Vendome som vi boede på er en ægte Marokkansk Riad, og vi elskede det fra første øjekast. En fredfyldt lille oase med kun få andre gæster. Selvom klokken efterhånden nærmede sig midnat blev vi venligt taget imod på traditionel vis med mynthe the og mandelsmåkager. Overvældet af indtryk gik vi spændte i seng og glædede os til at se og mærke endnu mere til Marokko de næste 12 dage.
Kulturforskellen
Jeg må indrømme at vi blev slået lidt bagover af den store kulturforskel, og det krævede et par dages tilvænning før Marrakesh vandt vores hjerter. På en måde virkelig fascinerende, men også en smule udfordrende og overvældende oplevelse. Marrakesh er hektisk og sprudler af liv, ligesom man forestiller 1001 sig nats eventyr. Knallerter og æsler kommer susende fra alle sider og kanter, og der vises hverken hensyn til turister eller lokale ældre. Det er samtidig mere fattigt end vi havde regnet med, og vi fandt hurtigt ud af, at vi faldt gevaldigt ud fra mængden selvom vi prøvede at klæde os anstændigt og respektfuldt. Marokko er generelt som at tage et skridt tilbage i tidsalderen hvor transport foregår med æsel eller kamel, og kun i Marrakesh var det udbredt med en hel familie på en puch maxi og utallige taxaer der gør trafikken vild og sommetider utilregnelig.
Kvinderne sysler med håndværk som vævede tæpper eller fremstilling af deres berømte argan olie, alt imens mændene varetager salg eller produktionsjob for at tjene til familien, hvis han da ikke er så heldig at have et velbetalt chaufførjob. I Altlas bjergene og de små berber samfund tages der stadig bad og vaskes tøj i floden. Her er desuden også udbredt med jobs som fårehyrde og lignende.
Grundet kolonitiden er fransk deres 2. sprog og det var kun ganske få der kunne engelsk.
En anden verden
Marokko er et muslimsk land og allerede første morgen vågnede vi kl. 5 da der blev kaldt til bøn. Jeg finder det altid fascinerende at følge landets tro, skikke og traditioner, som påvirker hvordan samfundet nu engang bliver skruet sammen. Højtalerne der bimlede især om fredagen var bestemt ikke til at tage fejl af. Alkohol serveres primært på restauranter, men vi nød mest af alt alle de skønne alternativer som juice, milkshakes og alkoholfrie cocktails, så for os var det ikke et problem.
Derudover var noget vi særligt bemærkede at der ikke var mange kvinder på gaden, og vi havde tit en følelse af at de blev gemt væk. Dem der var der, blev pakket ind i store klæder eller i det mindste et slør. Særligt efter solnedgang var kvinder et særsyn i gadebilledet.
Vi er normalt et par der godt kan lide at have hinanden i hånden, ikke mindst for tryghedens skyld. Vi gjorde det af og til uden nogen sagde noget, men vi kan nok ikke komme udenom at der kom lidt blikke her og der. Der var langtfra de samme normer i Agadir som vi sluttede rejsen af i. En ny og moderne by hvor det var ganske normalt at gå i nedringede kjoler og med sin partner i hånden langs strandpromenaden.
Mad & drikke
Overalt dufter det af krydrede retter lavet i den berømte Tajine. Et specielt glaceret lerfad med kegleformet låg. Fisk, kylling eller andet kød tilberedes i fadet sammen med krydderier, urter og grøntsager til det er lækkert mørt. De er vilde med at bruge tørrede frugter som dadler, figner og abrikoser, hvilket giver en helt speciel sødme i deres retter. Maden er ikke stærk, men krydret og enormt smagfuldt. Kødet så mørt at det falder fra hinanden. Tilbehøret er som oftest cous cous. Det fåes i mange lækre varianter, men vi må indrømme at vi sidste på ferie også nød en stor veltilberedt bøf med ovnbagt kartofler. Da de er muslimer finder du ikke svinekød, men derimod masser af lækker lammekød OG fårekød, så se dig for hvis du ikke vil spise gammelt får.
Overalt sælges friske juicer i alle varianter til ingen penge. Det var SÅ lækkert og vi udnyttede det til fulde. Deres egen marokanske fladbrød er heller ikke at kimse af og blev en alletiders redning til en evigt sulten gravid på farten.
I og med de er en tidligere fransk koloni serveres der ofte baguettes, croissanter eller andet bagværk til morgenmad på overnatningsstederne. Et dejligt køkken som byder på masser af spændende og velsmagende mad.
Store kontraster
Vores luksustur ud i Atlas bjergene og Sahara ørkenen var turens absolutte højdepunkt. Det var stort endelig at opleve Marrakech hvor vi fik en på opleveren på alle måder, men vi er og bliver ægte naturelskere. Marokko skuffede bestemt ikke på det front. Vi havde knapt kørt en halv time ud af byen før vi var omgivet af de smukke Atlas bjerge. Naturen er fyldt af kontraster og til tider blev vi i tvivl om vi stadig befandt os i Marokko?- Vi kunne ligeså godt have kørt rundt i den Autralske outback eller på savannen.
Indimellem ligger de små berber landsbyer hvor de lokale lever et helt andet liv. Her dyrker de deres landbrug og bruger primært dyrene som transportmiddel, hvis det da ikke foregår til fods. Der er ikke mange andre biler og vejene virker sommetider nærmest uendelige.
Strækningerne er generelt lange og vi brugte meget tid i bilen, men det var det hele værd, og vi kunne heldigvis lave stop, når det passede os.
Sahara er et kapitel for sig selv. Vi følte os så små blandt de store sanddyner som bare fortsatte i uendeligheder. Sandet er helt rødligt og ligger gudesmukt i små dynger. Vi nød både en solnedgang, fuldmåne og en solopgang. Natten blev tilbragt i luksustelte med alt den komfort vi overhovedet kunne have brug for. Det var et sandt ørkeneventyr!
Dansk turist i Marokko
For at sige det mildt så er de lokale sjældent særlig imødekommende. Vi følte ofte at de kun var ude efter vores penge, og at vi som turister faktisk var mest i vejen. Vi elsker at gå og snuse i de lokale souks, men det var lidt trættende at blive overfaldet af til tider ret aggressive sælgere. På vores tur ud i bjergene lagde vi vores lid til vores lokale chauffør, da vi havde en smule travlt for at nå vores solnedgang i tide. Vi blev derfor fanget og betalte kæmpe overpris for vores ellers flotte ørkendragter. (Ikke noget der ødelægger vores budget, men mere princippet i det). Vi var ligeledes på en taxatur til en restaurant hvor vi fulgte med på en offline App. Havde vi ikke gjort det var vi blevet sat af 1,5 km. derfra og skulle selv finde gennem Medinaen. Det var jo ikke helt hensigten med at springe ind i en taxa!- Det er en ærgelig følelse at føle at alle er ude på at snyde en. Selvom vi er vant til at rejse og være opmærksom på dette lykkedes det os at blive snydt op til flere gange.
Det er et fattigt land og det er bestemt at mærke. Der bliver fx. råbt højt hvis taxaerne stjæler hinandens kunder. De vil have penge for alt og prisen er ikke prisen, for oveni kommer altid et udefinertbart beløb til drikkepenge. Vi prøvede at spørge vores guide ind til hvad det gængse er, hvortil han svarede “det I nu lige synes”.
De lokale bliver desuden virkelig vrede hvis man tager billeder og indvilliger sjældent ved en pæn forespørgsel. Vi oplevede flere gange at få diverse håndtegn eller at blive råbt ad og blev efterfølgende helt nervøse ved at tage kameraet frem. Det er mig ærligt talt en gåde hvorfor de ikke ønsker at vise verden deres smukke land gennem linsen?
Vi savnede at de lokale brændte for at vise deres land frem, fortælle om det og give os en oplevelse med hjem. Kulturen er utrolig langt fra den danske, og det var en stor oplevelse at komme til et land, der ligger så langt fra vores eget. Det i sig selv er jo en kæmpe oplevelse vi sent vil glemme. Vores besøg i Marokko har givet en masse indtryk og stof til eftertanke som kun rejser giver. Det er vi så taknemlige for og kan ikke afvise at vi vender tilbage til forunderlige Marokko.
