Hamborg overraskede meget gastronomisk. Der er virkelig mange hyggelige små cafeer og lækre restauranter, og samtidig til gode priser. Vi havde forhørt os lidt hos venner og bekendte om hvor det var godt at tage hen og blandet det med anmeldelser fra tripadvisor og andre rejseblogs. Jeg synes alt i alt vi var super heldige og fik fundet nogle små perler og skønne madsteder. Jeg har valgt 3 ud som du kan læse mere om her:
Brunch på Cafe De Paris:
Denne cafe er nævnt i adskillige guidebøger, artikler og anmeldelser. Vi tog derfor vores forbehold og bestilte bord hjemmefra, hvilket viste sig at være en god beslutning.
Det var meget hektisk ved ankomst og der var ligeledes en del uro. Heldigvis blev vi taget med ovenpå fordi vi havde reserveret, hvilket var en helt anden afslappet stemning. Her er bløde sofaer og små hyggelige kroge hvor man kan sidde og nyde sin brunch i fred og ro.
Vi bestilte champagnebrunch som man deler og med et tilhørende glas bobler, friskpresset juice og varm chokolade (det er muligt at få kaffe eller te i stedet). Jeg tror ikke der gik mere end 5 min. inden vi havde drikkevarer og brunch i flere etager serveret ved det lille bord.
Stort set alt var hjemmelavet og af god kvalitet. Der var div. oste og pølser, laks med en lækker peberrodscreme, tomatsalat, æg og frugt mm. Det var så lækkert at man ikke kunne lade være med at spise, hvorfor der også kun lige blev plads til en rugbrød da vi landede i Dk igen til aften. Hele herligheden til en samlet pris a´ 31 Euro, og det var alle pengene værd.
En hyggelig brunch som den perfekt afslutning på en skøn weekend i Hamborg.
[columns] [span4]
[/span4][/columns] Tip: Bestilt bord hjemmefra og sørg for at få et bord på sal.
Frokost på I Vigneri Cafee:
En veninde havde givet mig et tip om at slå vejen forbi denne Italienske restaurant. Vi blev overrasket over at det ikke var større da vi kom ind og fik da også kun lige et bord. Det virker som et populært sted for forretningsfolk og andre lokale, der vil have en let frokost. Menukortet er fyldt med hjemmelavet pasta, tapas, burger og sandwich af deres egne friskbagte brød. Vi bestilte en burger med trøffelmayo og 1 tapas som vi aftalte at dele. Tapas’en var ikke noget særligt. Der var ikke specielt meget smag i, meget olie og kun 2 små skiver roastbeef, til de mange andre slags marinerede tilbehør. Trøffelmayoen gav en god smag til sandwichen og vi blev begge fint mætte ved at dele begge ting.
Der er en enormt hyggelig lokal stemning herinde, men sørg for at sidde lidt væk fra døren da de også sælger meget takeaway. Jeg fortrød en del jeg ikke tog dagens pastaret da det så virkelig lækkert ud og måske endda noget bedre end min tapas som jeg ellers var blevet anbefalet?
Da vi satte os og ventede på maden kigger vi over på den anden side af gaden og her kan Kenneth se der ligeledes står “I Vigneri”. Vi slår det hurtigt op på nettet og bliver enige om at vi er det rette sted. Anyway det er hyggeligt og vi har jo altså bestilt maden. Da vi kommer hjem fortæller jeg min veninde om oplevelsen og her finder vi ud af at det bestemt ikke er samme restaurant vi har besøgt. Det morer vi os lidt over, så måske jeg er nødt til at komme tilbage og teste hvad vi er gået glip af.
[columns] [span4] [/span4][span4] [/span4][span4][/span4][/columns] Tip: Få et bord væk fra døren
Aftensmad på Fillet de soul:
På ankomst dagen ønskede vi at finde et hyggeligt sted at få lidt og spise som også lå tæt på hotellet. Her er tripadvisor heldigvis et fremragende værktøj og vi blev hurtigt enige om at “Fillet de soul” som ligger 400 m. fra prizeotel måtte være stedet.
Vi blev taget godt imod og de havde heldigvis et bord ledigt som vi kunne få. Det skal lige siges at vi var der en torsdag og det virkede til at langt de fleste borde var reserveret, så det var heldigt vi kom forholdsvis tidligt for ellers havde vi nok ikke fået et bord.
Restauranten er hyggelig tiltrods det faktisk bare er et stort firkantet rum. Bordene er stilet dækket med hvide duge, og tavle menuen ud til det åbne køkken bryder ligesom det hele lidt. Da vi havde bestilt fik vi serveret en lille appiteizer og lækkert hjemmelavet brød. Appeteizeren bestod af nogle langtidsbagte cherry tomater med mozarellaost og en grov krydderurtepesto. Det smagte vidunderligt og vi var meget overrasket over niveauet.
Sjældent har jeg oplevet så opmærksom en tjener (Christoffer). Vi havde knapt lagt gaflen før han stod klar og heldigvis på den høflige måde. Ved valg af vin fik vi nogle super gode som passede perfekt til maden og de blev endda fyldt ret godt op.
Hovedretterne holdt samme høje standard som appeteizeren og vi gik tilpas mætte herfra. På trods af det kun blev til en hovedret holdte han endda døren da vi gik. Dejligt at mærke at de var tilfredse med vores besøg tiltrods for det kun blev til en enkelt ret.
Dette besøg må betegnes som weekendens madmæssige, positive overraskelse og højdepunkt! 😉
Tip: Er du færdig inden klokken kl. 20 og oplyser tjeneren de gyldne ord “early birdy” får du 15 % på regningen.