Grand Canyon

Grand Canyon USA

Beliggenhed: Det nordlige Arizona
Størrelse: 4.926 km².
Entrepris: 25 dollars pr. bil inkl. passagerer

 

Transport i parken:

Der er indsat shuttlebusser som kører gratis rundt i nationalparken

 

Overnatning

Camping, lodges og hoteller. Vil du bo i bunden af kløften ved “Phantom Ranch” skal du bestille mindst et halv år i forvejen. Og generelt for alt overnatning i og ved Grand Canyon bestil i rigtig god tid.

 

Sæson

I sommermånederne kan det godt blive op imod 40 grader. Det anbefales derfor at komme i april/maj eller september/oktober, specielt hvis man har interesse i at vandre i kløften. Derudover er der færre turister i disse måneder.

Grand Canyon er en 1700 meter dyb kløft beliggende i Grand Canyon National Park i det nordlige Arizona, USA. Den er 446 km. lang og op til ca. 30 km. bred.
Den er udformet af Colorado River og går fra Rocky Mountains til den californiske golf i Mexico.

Det er et af de mest imponerende naturfænomener jeg har set i mit liv. Det er så vildt at stå ved kanten og bare kigge udover. Det er som om de røde klipper bare fortsætter i al evighed.
Samtidig kan man være heldig at se flere forskellige dyr i parken. Bussen holdt bla. stille i 10 min. da der stod et rensdyr foran bussen og det havde ikke tænkt sig at flytte sig 😛

 

Det er derfor vigtigt at man sætter god tid af til at se stedet. Vi havde 1 hel dag herude og det var rigtig fint, men vi fik så også kun set det ene område.
Hvis jeg får muligheden for at komme tilbage har jeg et stort ønske om at se Grand Canyon Skywalk og komme på vandretur med overnatning i kløften.

 Grand Canyon USA

Transport rundt:

Alle køretøjer parkeres udenfor parken i den vestlige del. Der er derfor indsat busruter rundt til de forskellige udkigspunkter. I den østlige del kan man selv køre rundt.
I midten ligger Grand Canyon Village som er hovedcenter i Gran Canyon.
Alternativt kan man vælge at vandre eller tage en tur på æselryg.

 

Vandring i Grand Cayon:

Der er forskellige vandreture at vælge fra få timer til flere dage. Men man skal være opmærksom på det er fysisk hårdt at vandre i Grand Canyon da det både er hårdt op og ned. Det kræver derfor at man er i god fysisk form og har noget godt fodtøj til at stå fast med.
Flere bliver ramt af hedeslag, hjertebanken, væskemangel, glider på de stejle klipper eller andre ting på turen.
Derudover kræver det at man køber tilladelse fra Backcountry Office hvis man ønsker at opholde sig flere dage. Det kan være en god ide at bestille i god tid.
Temperaturen i bunden er 5-10 grader varmere end ved kanten.

[columns] [span6]

Grand Canyon USA

[/span6][span6]

Grand Canyon USA
[/span6][/columns]

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?