På roadtrip i Andalusien

Dagens lys kigger frem over bjergene

Da vi gik vandreturen Caminito Del Rey lejede vi en bil til transporten derud, og lavede efterfølgende et lille roadtrip ud af hjemturen. Allerede når man forlader Costa del Sols kystlinje og begynder at bevæge sig ind i landet, bliver øjnene hurtigt slået op. Der gemmer sig en helt vidunderlig natur. Befolkningen og ikke mindst turistmængderne er som sunket i jorden og på sådan en morgentur ses kun få biler på landevejene.
Jeg er muligvis ikke den eneste som har sat Costa del Sol lidt i bås som charter, sol og sommer? Det er i hvert fald ikke berettiget. Det blev jeg meget hurtig klar over allerede i researchfasen derhjemme. Der er uendelig mange muligheder for skønne naturoplevelser, spændende attraktioner og historiske byer i denne del af Spanien. Og selvom vi knapt nåede at slænge os ved poolen fik vi langt fra set det hele. Modsat andre steder vi har besøgt var det nemlig ikke en engangsoplevelse, for der er masser at komme tilbage for. Billige flybilletter gør det naturligvis heller ikke mindre attraktivt som kommende familiedestination.

Livet på landevejen

Efter endt vandretur i den smukke kløft fandt vi en lille bakketop med udsigt over søen at spise vores madpakke. Efterfølgende var vi nogle stykker der stadig havde lidt krudt i benene. Vi tog turen ned ad bakken(og værst, op igen) til vandet inden den lille Opel atter trillede videre gennem landskabet. Turen gik nu mod Ronda…

Der havde været snak om at vi skulle besøge en rigtig Andalusisk hvid by med snørklede gader og blomsterkrukker i vinduer og gader. Når man lægger disse faktorer sammen er det svært at komme udenom Ronda. Der er ellers rigtig mange interessante klassiske Andalusiske byer at vælge imellem og flere var da også på tegnebrættet- men Ronda er et must see.
Ronda er en af spaniens ældste byer, beliggende i bjergene med en 120 meter dyb kløft mellem bydelene og de klassiske hvide huse liggende langs klippekanten. Læs mere om byen her og 2 andre favoritbyer.

Ronda

GPS’en hjalp os indtil hovedgaden hvor vi fandt et par små parkeringsplader at stille bilen mens vi tog på sightseeing. En rigtig hyggelig by der emmer af charme og god stemning. Flere steder blev vi opslugt af byens historie som vi kun nåede at få indblik i helt overfladisk. På jagt efter det helt rigtige billede af den berygtede bro fik jeg forvildet mig ned under den med en speaker i ørene. En bro der har kostet mange menneskeliv, blod, sved og tårer.

Havde vi ikke lige fået fyldt maverne var vi nok endt på en af de små hyggelige taverner. Nøj, hvor så det lækkert ud at sidde der i solen og maden duftede langt væk mens man kunne høre det klingende bestik mod tallerkenen. I stedet slog vi os ned ved en lille iskiosk før broen. For et par kugler cremet italiensk is kan man vel altid klemme ned. Det var bestemt heller ikke værst!
Selvom det ikke er en overrendt by, er det nok en af de mere turistede i Andalusien. Der er derfor også et fint udvalg hvis man gerne vil have en lille ting med hjem. De almindelige forretninger skal du finde i den nye bydel, hvorimod de små lokale butikker gemmer sig i den gamle bydel. Her tilbragte vi desværre ikke så meget tid da trætheden begyndte at melde sig. Men fint og hyggeligt så det ud. Her kan man snakke om små snørklede fortove og høje fortovskanter.

Mens den ene bil kørte i forvejen og hjem til hotellet fortsatte vi til smølfebyen Júzcar. For at komme dertil måtte vi på en 20 min. køretur over store bjergpas ad nogle meget nervepirrende smalle veje. En vidunderlig udsigt, men jeg priser mig lykkelig for at slippe for at sidde bag rattet.

På besøg i Smølfebyen Júzcar

Der blev i Júzcar i 2011 brugt 4000 liter blå maling til at forvandle de 175 huse fra hvid til blå i forbindelse med filmen Smølferne 3D . Sony Picture som producerede filmen lovede at male byen hvid igen, når promoveringen var overstået. Men de blå huse har været med til at skabe stor vækst i den en lille by, der før var ramt af krisen, så gennem en afstemning besluttede borgerne sammen med byens borgmester at bevare den smølfeblå farve på husenes mure og facader. Den blå farve og de mange søde smølfer har da også gjort byen godt. Før havde byen ca. 300 årlige gæster, hvorimod besøgstallet nu ligger på ca. 50.000 gæster pr. år.

Da jeg var barn var jeg tosset med smølferne som noget af det eneste tegneserie og jeg må sige at den lille by giver smil på læben. Alt er blåt, selv kirken, kirkegården og tilmed rådhuset. Rundt omkring gemmer sig smølfer i haver, på altaner og sjove smølfefigurer er malet på facaderne. Byens legeplads er naturligvis også i smølfetema med sprudlende farver og små paddehatte de voksne legebørn kan have svært ved at komme ud af igen.

Vi missede timingen en smule og ramte midt i deres siesta hvilket var lidt uheldigt. Byen var derfor mere eller mindre død. Det var ganske umuligt at finde en åben kiosk eller bar at få lidt at drikke så efter vores gåtur gennem byen måtte vi tørstige hoppe i bilen og køre tilbage mod Marbella.

Vi var nu godt brugte og det var tid til at vende snuden hjemad hvis vi skulle nå en dukkert i poolen inden den lukkede. En dejlig dag på farten hvor vi fik set lidt af hvad Andalusien har at tilbyde og som du nok kan høre er det ikke så lidt. Hvis vi kommer tilbage vil jeg gerne se byen Setenil hvor husene er bygget ind i klipperne og naturligvis på besøg i nogle flere af de charmerende Andelusiske byer fx. Mijas og nyde en tapas.- måske lidt storby stemning i selve Malaga.
Har du andre gode inputs, så smid dem gerne i kommentarfeltet og ellers håber jeg at have inspireret dig til en tur til Andalusien.