5 hyggelige kystbyer på Istrien

Rovinj Croatia

Smukke Rovinj ved solnedgang

Istrien var et skønt bekendtskab. Den emmer af sol, sommer og ferie. Masser af lækkert krystalklart vand, lækre små restauranter og ikke mindst hyggelige middelalderbyer. Kører man ind i landet er naturen lige pludselig frodig og forskelligheden stor. Der gemmer sig et bjergrigt landskab og smukke vingårde dukker op.
Vi besøgte nogle dejlige byer store som små, hver med deres særlige kendetegn og charme.

 

Rovinj 

På Istriens vestkyst ligger Rovinj. Det er en meget hyggelig og charmerende middelalderby. Indtil 1763 var den gamle bydel en ø. Siden da er den blevet forbundet med fastlandet som gør den nu er lettere tilgængelig. Den er kendt som den romantiske og smukke by på Istrien og nu også som det eneste sted i Kroatien hvor du finder en Michellin restaurant. Da pladsen på en øen var begrænset har den gamle bydel en helt særlig konstruktion med stenbelagte små krogede gader, smalle huse og små hyggelige torve. De pastelfarvede huse snor sig smukt i en bue langs vandkanten. På havnen kan du købe lokale delikatesser på madmarkedet, og på toppen af bakken finder du den flere århundrede gamle kirke Skt. Euphemia, der troner over byen.

Det er en vildt charmerende by med masser af liv, shopping og lækker mad. Desværre var den ret overcrowded da vi var der, så den fortjener et besøg mere udenfor højsæsonen.

Rovinj Kroatien

Rovinjs hyggelige gader

Fazana

Er beliggende i den sydvestlige del af Istrien. Det er en tidligere fiskerby, der nu mest af alt er omdannet til en lille badeby, som også huser bådlejet til Nationalparken Brijuni. Vi var meget overrasket over den dejlige stemning der er i byen. Når bådene indstiller sejladsen rammer stilheden og hyggen spredes sig på de mange lækre spisesteder. Vi sluttede en dejlig dag i Brujuni af med drinks til solnedgang på stranden efterfulgt af lækre gourmet burgere på restauranten Arboretum Pub, som ligger til tops tripadvisor med god grund. Vi kunne meget nemt have brugt mere tid her…

5 hyggelige kystbyer på Istrien

Fazana havnepromenade

Porec

På vestkysten finder du Porec. Det er den by på Istrien der i øjeblikket har flest besøgende på alt fra campingpladser til privat indkvartering. Det tiltrods er den ikke overrendt og et skønt rejsemål. Byen er særligt kendt for katedralen Euphrasius basilikaen, der i 1997 kom på UNESCO’s liste over bevaringsværdig verdens kulturarv. Et smukt sted der fortæller meget om Porecs fortid. Derudover gør den en stor indsats for at være flot og indbydende for de besøgende ved at have en høj renlighed. Området med smukke bugter, øer og naturområder gør det yderst attraktiv for alle rejsende. Byen er fyldt med maleriske huse fra forskellige tidsaldre. Det er her nogle af de bedste trøffelskove har til huse og det vrimler med lækre vingårde i området.

Porec gamle middelaldrende centrum er hyggelig med dens typiske Istriske brostensbelagte stræder, hvoraf de fleste er af original karakter. Gaderne er fyldte med fine butikker, restauranter og emmer af god stemning.

Porec Kroatien

Euphrasius basilikaen

Pula

Er den største by på Istrien med sine 57.000 indbyggere. Det er en skøn lille perle beliggende på sydspidsen. Pula er bedst kendt for det 2000 år gamle Romerske teater.  Det minder en del om Colosseum i Rom, men er væsentlig mindre turistet. Arenaen blev bygget af kejseren Vaspesianus til hans elskerinde Antonia Cenida. Det rummer i dag en stor del historie og bliver brugt til koncerter og Pula film festival.

Pula Kroatien

Det Romerske teater

Min personlige mening er at byen er knap så intim og der mangler lidt det hyggelige miljø som de klassiske snørklede gader giver i Rovinj og Porec. Til gengæld er der lidt mere albuerum og lækre fortovs cafeer at slå sig ned på. Havnepromenaden er stor og flot og du kan nemt finde en båd at tage på god snorkling-/dykkertur.

 

Bale

Lille hyggelig by på Istrien

Bale by

Bale blev vores personlige favorit. En lille by placeret i bjergene mellem Vodnjan og Rovinj. Den stammer helt tilbage fra Romerriger. Navnet Bale er et udtryk for naturskønhed bestående af marker og skove som fylder de Istriske taverner. I dag er Bale en smuk traditionsrig by hvor man kan nyde ro og idyl. Området er rig med kulturhistorisk arv og uberørte natur. Byen er stærkt præget af Istriske traditioner og arkitektur.
Den er meget lidt turistet og det er en fornøjelse at tøffe rundt i de labyrintiske gader.
Vi boede på et lille hotel/guesthouse i udkanten af byen med lækre lokale retter og en pool. Den ene dag tog vi til stranden ved campingpladsen Mont Perin. En i øvrigt super lækker campingplads, hvis du leder efter sådan en. Vandet var fuldstændigt klart og det er meget børnevenligt med “indhegning. Lige om hjørnet ligger et fantastisk lille vinhus ved navn Meneghetti. Her er der både mulighed for at købe lidt vin med hjem, men de har også restaurant og var igang med at bygge overnatningsmuligheder da vi var forbi.

Camping på Istrien

Stranden ved Mon Perin

Vi havde en del kig på byen Opatija i den nordlige del af Istrien, men måtte i sidste ende vælge den fra da vi synes programmet blev for presset. Heldigvis har Smagen af Kroatien været der flere gange og skrevet lidt om byen og hvad du skal opleve her

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?