Vandring ad Caminito Del Rey

Caminito Del Rey

Den berømte kongesti Caminito Del Rey har i mange år været blandt verdens farligste vandreruter. Stien blev oprindeligt etableret for at give arbejdere en nem genvej mellem to vandkraftværker i området, men blev hurtigt en yndet genvej for hele befolkningen. I 1921 gik den spanske konge Alfons XIII ruten, hvoraf navnet El Caminito del Rey stammer. Det er en 7,7 km. lang sti beliggende en lille times kørsel fra Malaga i Andalusien. Kongestien er især kendt for dens gangbro der går langs klippevæggene højt over kløften Garganta del Chorro og med den nervepirrende bro over kløften. Efter mange års forfald og flere dødsulykker blev stien i år 2000 lukket for offentligheden. Efter restaurering for 5 Mio. Euro genåbnede den i påsken 2015. Man kan flere steder se den gamle gangsti nedenunder eller mangel på samme, og jeg skulle da heller ikke nyde noget  af en tur på den gamle sti, puha!

 

Den nye sti

Den nye Caminito Del Rey sti er blevet opført efter gamle principper og materialer af træ med støttepiller som er boret ind i klippevæggen. Enkelte steder er der blevet anlagt gennemsigtig glasgulv, så man kan kigge ned i kløftens dyb.

Vandring ad Caminito Del Rey

Under den nye gangbro ses den gamle sti

Billetter og indgang til Caminito Del Rey

Min familie synes jeg er lidt småtosset, men det lader ikke til at jeg fik skræmt dem helt væk med vores vandretur i denne smukke natur på Gran Canaria, for de meldte sig klar til endnu en af salgsen. Denne gang en kortere udgave.
Det var lidt af et cirkus at få bestilt billetter til Caminito Del Rey da ingen af os besidder spanske sprogevner. Så er det jo godt at google translate er opfundet. Der nemlig en nødvendighed at bestille tid til indgang på forhånd, især når man som vi kommer en flok på 8 mand. På mirakuløst vist lykkedes det og alt viste sig at være i den skønneste orden.

>> Bestil dine billetter her
Vandring i Andalusien

Oversigt over kongestien

Der er ikke den bedste offentlige transport dertil medmindre man bor i selve Malaga, så vi endte med at leje 2 små biler og lave en dagstur ud af det. Der er nu heller ikke noget som friheden ved at have eget køretøj. Vi havde valgt at tage den Nordlige indgang fra Ardales. Bilen kunne vi fint parkere 1,5 km gang fra selve indgangen (hvor man går ad stien gennem en klippe) og bussen bragte os efterfølgende tilbage til samme sted. (Det koster 1,5 Euro).
Ved indgangen gør du klogt i at benytte deres toilet da der ikke findes nogen inde i selve parken. (Husk toiletpapir). Det er også her man udleveret en smuk hætte og den ellers så yndefulde hjelm. Jeg prøvede at forklare manden at det jo altså ikke ser særligt smart ud på billeder, men of course safety first.

Vandring ad Caminito Del Rey

I kongens fodspor

Allerede få skridt inde på selve stien bliver vi nødt til at gøre et lille stop. For hvor er det dog et smukt sted. Ja, jeg er og bliver en sucker for smuk natur og jeg håber aldrig denne fascination forsvinder, for hvis der er noget der kan imponere mig er det naturen i sin skønneste pragt. Har du det på samme måde?
Efter et mindre fotostop og beundren gik turen stille videre. Stien er det første stykke en bred grussti omgivet af høje klippekanter og en flot dæmning.

Vandring ad Caminito Del Rey

Dæmningen

Ruten fortsætter ad forholdsvis smalle stier med en del trapper udstyret med et godt rækværk indtil du når de egentlige hængebroer. Fælles for hele området er at det er dybt betagende. Jeg var virkelig overrasket over den lille tur vi havde kørt fra Costa Del Sol’s solkyst for at komme til så smukt et naturområde en spytklat væk. Klippevæggene er op til 400 meter høje og i baggrunden ses bjerge og grøn natur imens fuglene pipper. Caminito Del Rey er på ingen måde overrendt da der holdes skarpt øje med at der kun lukkes grupper på 50 personer ind hver halve time. Det er også grunden til at der skal reserveres indgangsbillet.

Vandring i Spanien

Det er på hængebroerne højdeskrækken og andre nervøse sjæle kan blive særligt udfordret. Vi fik heldigvis alle med igennem, men der er ingen tvivl om at der for nogen blev overskredet et par grænser. Den store hængebro over El Chorro kløften kan nok give et sug i maven på de fleste. Personligt synes jeg ikke den var så slem som den måske kan se ud. Vi var også heldige med høj solskin og rimelig rolige vindforhold.

El Chorro kløften

På den anden side af broen skal man ned af en masse små trapper før man kommer til udgangen og en 2 km lang grusvej som fører dig til tog- og busstationen. Det var en virkeligt varmt stræk da vi begyndte at ramme middagssolen, men stadig utrolig smukt.

Smuk natur i Spanien

Tilbage ved bilen nød vi vores medbragte madpakke ved søen inden bilerne atter trillede videre.

 

10 ting der er rare at vide når du vandre Caminito Del Rey:

  1. Ingen adgang for børn under 8 år
  2. Stien åbner først kl. 10 sharp
  3. Det koster 10 Euro at komme ind + 1,5 Euro for bus retur til startstedet
  4. Hvis du ankommer med tog skal du bestille billet til Álora indgangen
  5. Bussen mellem de 2 indgange afgår hver halve time
  6. Der er ikke toilet, kiosk eller vandposter på selve ruten (husk mad & drikke)
  7. Vandreturen tager ca. 2 timer hvis man som vi er vild med at tage gode billeder
  8. Stien bliver lukket i tilfælde af stærk vind
  9. Det er forbudt at ryge & råbe
  10. Det kan være en udfordrende rute hvis du lider af højdeskræk

 

Del:

3 Comments

  1. 16. marts 2017 / 3:53

    Wauw, den tur ville jeg også gerne på. Jeg må se om jeg kan få manden med, når vi skal til Spanien. Tak for de flotte billeder. Ser fantastisk ud.

    *Riķke*

    • 22. marts 2017 / 20:46

      Hej Rikke
      Det er en vidunderlig smuk tur som er overkommelig for de fleste. Jeg krydser fingre for du får overtalt manden, så du kan se det med egne øjne 😉
      Selvtak, det er dejligt at kunne inspirere med egne erfaringer og billeder.
      Mvh. Helle

  2. Yvonne
    16. juli 2018 / 14:23

    Tusind tak for din beskrivelse, der er så smuk.
    Jeg var der i 1992 og tænkte slet ikke over farligheder .gik ikke hele ruten. Dengan var der kun klatre fra hele verden, og slet ingen vand eller andet at købe. Men nok den bedste tur i livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?