Mauritius har nogle flotte hvide strande med et dejligt tempereret krystalklart hav. Der er virkeligt smukt og flere steder havde vi den næsten for os selv (særligt udenfor weekender). Der er stor forskel på hvor på øen man befinder sig. F.eks. er strandene på Nordkysten ved Grand Baie mere grovkornede og kan derfor syne knap så paradisagtige. Lad dig ikke snyde af det for et stenkast ud fra kysten ligger små øde øer som er indbegrebet af paradis og perfekte til dagsture. Noget af det der ærgrede os mest ved Mauritius strande er at det kun er tilladt at slå sig ned ved public beaches. Ellers er strandene ejet og forbeholdt de mange 5 stjernede resorts som ligger side om side. Hvis du vil være sikker på at havne i paradis og have de gode strande udenfor hoveddøren kan du derfor blive nødsaget til at købe dig ind på et lækkert hotel. Vi vil jo gerne rejse på budget, så vi synes faktisk det er lidt frækt skruet sammen, men det er desværre sådan det er.
Vores bud på 3 af de lækreste og mest børnevenlige strande på Mauritius, er derfor basseret på public beaches da vi boede i Airbnb lejlighed det meste af tiden. Det skal derudover nævnes at vi var uheldige med vejret som havde en cyclon med sig hvilket lavede godt og grundigt oprør i havbunden. Vandet blev derfor mange steder ret grumset og næsten umuligt at snorkle i. Vi har derfor lovet hinanden et gensyn med skønne Mauritius en dag. Det betyder desværre at vi ikke kan berette det helt vilde om snorkling og dykkerforhold, som ellers skulle være fuldstændig fantastisk. Vi måtte også skippe flere planlagte besøg til paradiske strande. Heriblandt Troux de biches, blue lagoon og St. Felix som vi havde fået et tip om skulle være en hidden gem. Heldigvis nåede vi stadig forbi flere skønne badestrande med gode forhold for børnefamilien. Vi har udvalgt de 3 bedste som er beskrevet her.
Flic en flac
Er en tidligere lokal lille fiskerby. Selvom byen efterhånden er en af de mest populære på en øer er der en afslappet atmosfære med alt hvad du måtte behøve af restauranter, barer, indkøb og apotek. 15 km. derfra finder du hovedstaden Port Louis og byen ligger også centralt for flere af øens store oplevelser.
Stranden er 8 kilometer lang med det fineste koralsand og omkranset af palmer og casuarinatræer. Her kan du og dit barn nemt snuppe en lur i skyggen. Vandet er roligt idet stranden ligger beskyttet i lagunen af koralrevet et par hundrede meter ude i havet. Et rigtig dejligt sted til strandturen når du rejser med mindre børn. Skulle sult eller tørst melde sig, sælges der simpelt streetfood, frisklavede smothies og frugt på stranden. Toilet og bad faciliteter er til fri afbenyttelse.
Belle Mare
På Mauritius østkyst finder du de hvide lange sandstrande heriblandt Belle Mare. Den 10 km lange strand som ofte omtales som øens bedste strande. Vi spiste en dag frokost på hotellet Belle Mare LUX og vi må være ærlige og sige at det var toplækkert også selvom det ligger lidt ude i ingenting. Ønsker du en bid af paradis er det også muligt at tilkøbe dagsentre til resortet. Belle Mare public beach er uden tvivl en af de bedste på Mauritius. Stranden er kridhvid, palmerne svajer og de lune vandtemperaturer giver lyst til bare at flyde rundt i timevis. Et par hundrede meter fra strandkanten løber et kilometerlangt koralrev som giver rigtig gode snorkelforhold. Vi så et ældre par med en picnickurv og et par både ligger for anker, ellers var vi palle alene i paradis. Vandet i bugten er helt roligt og bliver langsomt dybt. Ideelt til badeferie med de små.
Le Morne
Le Morne ligger på en halvø, der stikker ud fra Mauritius sydvestlige hjørne. En kridhvid sandstrand, der er omkranset af skyggende nåletræer og lagunens turkise lune vand. Over den postkortsmukke strand rejser bjergtoppen Le Morne Brabant sig. En klippe der er med på Unescos verdensarvsliste og som vi var ved at undersøge mulighederne for at bestige. (Lige vildt nok med klatring i sele med et barn på ryggen). På Le Morne er der større forskel på public beach og vandkanten foran de dyre hoteller. Stranden er ikke lige så renset og den hvide sandstrand på ingen måde lige så bred. Vi gik en slentretur i vandkanten og så forskellen. (Ikke specielt populært blandt hotelvagterne). Vandet er heldigvis det samme og vi blev ikke så længe. En cyclon var på vej indover og vi måtte krydse det lille dige til fastlandet inden en evt. oversvømmelse af vejen. Vandet var derfor også en anelse mere uroligt end hidtil, hvilket du ikke skal være bange for på normale badedage. Vores oplevelse var at vandet bliver lidt hurtigere dybt, til gengæld er der god plads til at børnene kan lege i skyggen.
De bedste strande synes vi at du finder på østkysten og de øde øer i lagunen.
Læs mere om vores oplevelse med Ile Aux Cerf her.
Vi ville ønske at vi havde haft mere tid til at tage på dagsture på øhop. Det vil vi prioritere næste gang også selvom det er temmelig turistet. Vi havde særligt kig på Ile aux Benetiers, Ile aux Aigrettes og Ile des Deux Cocos. Nøj hvor ser det bare lækkert ud.
Åh altså, hvor ser det hele dejligt ud.
Forfatter
Mauritius er virkelig fantastisk. Det kan være svært at vælge hvilken strand man skal besøge først 😉
Hej Helle, Godt nytår!
Det ser vidunderligt ud. Har drømt om Mauritius i mange år. Måske bliver det til virkelighed en dag 🙂
Kh Trine
Forfatter
Hej Trine
Mauritius kan helt sikkert noget. Er sikker på drømmen nok skal blive til virkelighed en dag 😉
Selv drømmer vi om en tur Sri Lanka og muligvis endnu smukkere strande på Maldiverne.
Kh Helle
Du siger bare til, når du skal til at have tips til Sri Lanka ;o)
Forfatter
Tak. Det kan du tro jeg vil gøre 😍