Reunion er fuld af betagende udsigtspunker i de smukkeste omgivelser. Cap Noir er ingen undtagelse. Det kan derfor også være svært at udpege den største oplevelse på øen fordi naturen er så forskellig og i bund og grund ikke kan sammenlignes. For hvad er smukkest, et vandfald, en vulkanslette eller denne udsigt over Det Indiske Oceans højeste bjerge?
Det kommer an på hvem du er og hvad du fanges af. Vi har ikke været i enhver afkrog af Reunion (gid vi havde), men Cap Noir står uden tvivl som det største oplevelse af alle på Reunion.
På tur med vores lokale vært til Cap Noir
Pierre vores vært i Saint Denis var så sød at invitere os med på tur til Cap Noir. Han havde i forvejen arrangeret en lille tur med hans veninde Daniella. Som han udtrykte det, bare en lille gåtur til et flot udsigtspunkt. Det skulle vise sig at blive lidt mere end det..
Det første stykke til udsigtspunktet var forholdsvist tilforladeligt. Alligevel viste det sig hurtigt at Daniella var usikker på benene og havde brug for en hånd at støtte sig til, samt adskillige pauser da hun havde tendens til svimmelhed. Lige til at få dårlige nerver af at se en ca. 80 årig gammel dame balancere på pinde, sten og glatte stiger i 1200 meters højde.
Allerede fra stien begyndte det flotte landskab at forme sig. Ved selve udkigspunktet Cap Noir blev vi taget med storm. Sjældent har vi oplevelet så betagende et natur scenarie. De spidse bjergtoppe med dalen i midten og meget længere ned end jeg overhovedet turde tænke på. Det var fuldstændig magisk!
Udsigten havde vi nærmest for os selv hvilket kun forstærkede oplevelsen. Vi ville sådan at vores franske havde været bare lidt eksisterende for Pierre faldt i snak med en flok unge franskmænd og fortalte vidt og bredt. Han havde uden tvivl en stor viden som vi så gerne ville have lyttet til, men sprogbarrieren var desværre for stor.
>> Læs også: REUNION – PARADIS FOR NATURELSKERE
Glatte ujævne stier, regnskyl og en 80 årig med på tur
Da vi var nået 2/3 del af vejen og det også var begyndt at regne en del fik Daniella Filippas sidste figensnack til at tage hendes svimmelhed og komme igennem resten af turen på. Vi aftalte hermed også at det var bedst at lade de andre hjælpe hende resten af vejen og sætte kurs mod bilen da Filippa begyndte at blive sulten og utålmodig. Vi var heldigvis blevet ledsaget af et hjælpsomt par unge piger, som også var noget nervøse ved situationen. Pierre forsikrede os om eftermiddagen derhjemme om, at det var gået godt og trods en hård udfordring var hun kommet hel igennem turen.
En rundtur ad snoede stier, glatte sten, trætrin, stejle glatte stiger og ofte på alle fire. I normalt tempo vil vi anstå turen til at tage ca. 2-2,5 timer og den er altså kun 3,5 km ialt.
Pierre udtaler at det er en af øens nemmere vandreture. Der var på intet tidspunkt hverken almindelig grus sti eller rækværk, så hvis man er dårlig gående, har børn med som ikke er spændt fast til mor eller far mv. skal man nok lige overveje det en ekstra gang. (Alternativt kan I gå fra bilen til udsigtpunktet og samme vej tilbage igen som er en forholdsvis nem tur).
Til sidst skal det siges at det var en oplevelse vi sent vil glemme, særligt for de forblændende udsigter vi blev belønnet med.
Cap Noir var Slavernes fristed
Fra Cap Noir kan man se ind over Mafate. Et lukket område som du kun kan komme til, til fods eller med helikopter. Derfor også det perfekte tilflugtssted for fortidens slaver. Her kunne de i ro og mag gemme sig i hulernes dal da man ikke gad jagte dem til fods. I dag bor der 900 Mafataister som danner befolkningen. For at bo i dette unikke område skal du være født her. Deres hovedsaglige erhverv er turismen og bevaring af nationalparken. De fleste servicere forbigående vandrere med overnatning, spisesteder og proviantering. Den største landsby hedder La Nouvelle og har 1 skole. Alt elektricitet kører på ren solenergi og skrald til genanvendelse bliver hentet 1 gang ugentlig. Daglige fornødenheder bliver leveret med helikopter og vand kommer fra vandløb. Stadig størstedelen bliver båret dertil til fods som i gamle dage. Også lærere og postbude vandrer frem og tilbage ugentligt.
Kan du se stien?
Mafate er på UNESCO´s verdensarvsliste og beliggende som en skjult skat i det indre af nationalparken. Området blev formet da vulkanen Piton de Neiges kollapsede, og skar området væk fra resten. Det er derfor en cirkel vandring, hvilket typisk strækker sig over 2-3 dages vandring. Et enestående område stærk bevaret takket være sin ufremkommelighed.
En af de vildeste naturoplevelser vi til dato har haft, ser det ikke bare vildt flot ud?
