Restaurant tip – Den bedste Portugisiske mad i Algarve

Restaurant tip - Den bedste Portugisiske mad i Algarve

Mad spiller en stor rolle på vores rejser.  Et måltid kan være en oplevelse lige så vel som en tur i tivoli. Vi nyder at finde de gode spisesteder og blive forkælet med egnens bedste retter. I landsby Vau på Algarvekysten hvor vi var bosat, fandt vi det helt perfekte lokale sted beliggende ned til vandet. Desværre går solen forholdsvis tidligt ned i oktober så det vildeste syn var nogle tossede turister, der badede i mørket. Planlæg derfor dit besøg til solnedgang hvis muligt.

Vi havde gået forbi restauranten O Rebello tidligere på dagen og jeg må indrømme at vi ikke havde skænket stedet ret stor opmærksomhed. Tripadvisor modsagde os og vi besluttede derfor alligevel at give det en chance om aftenen.

Det virker som en familieejet restaurant hvor mor står i køkkenet og laver hendes favoritretter med alt den kærlighed den kan trække mens far tager imod gæsterne, og sønnerne passer restauranten og varter gæsterne op. Det fungerede så fint på en meget jordnær måde.

O Rebello

Til at starte på fik vi lidt lækkert brød og lidt af Portugals specialiteter. Oliven og sardiner på dåse.
Til hovedret delte jeg med mine forældre, en lækker fiskegryde med ris og masser af lækker skaldyr og fisk. Jeg lyver ikke når jeg siger at det smagte som englene synger. Der var virkelig power i retten og havets lækkerier var nænsomt tilberedt med alt den kærlighed de lækre råvarer fortjener. Kenneth havde valgt en cremet pastaret med skaldyr som bestemt også faldt i god jord.
Bedste mad i AlgarveMed mætte maver måtte vi til sidst se os besejrede. Det faldt ikke i god jord og man kunne tydeligt mærke skuffelsen over at vi ikke havde spist op, men der var simpelthen ikke mere plads. Ikke engang en dessert kunne der der knibes ned.

 

O Rebello er blevet udvalgt da det uden tvivl var det sted vi fik den bedste Portugisiske mad til yderst rimelige priser. Oplevelsen er IKKE sponsoreret, men derimod helt og holdent vores egen oplevelse da jeg bare måtte dele det her sted med jer.

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *