Vandring ad Øhavsstien på Ærø

Vandring ad Øhavsstien på Ærø

Øhavsstien

Øhavsstien er en af Danmarks længste vandreruter på hele 220 km. Den kan deles op i passende etaper således at det passer til både dagsture, weekendture og vandreferie. Den er flere gange udnævnt til også at være en af landet flotteste vandreruter og gennemgår en løbende opkvalificering. Ruten omkredser det sydfynske øhav formet af istiden og skiftende landbrugskulturer. Det er et område med et enestående kulturlandskab med charmerende købstæder, herregårde og naturområder med en spænende forhistorie. Ruten er særligt kendt for

 

Ærødelen af øhavsstien

Den Ærøske del af øhavsstien er 36 km. lang og kan ligeledes deles efter behov. Ruten går fra havnen i Marstal langs kysten ud på de åbne stier til dæmningen ved Gråsten Nor og videre ad snorede veje til Ærøskøbing. Herfra går man langs den smukke kyst til Borgnæs og ud i Ærø naturpark. Ruten løber herefter på tværs af Ærø via smukke Søbygård for til sidst at ende i Søby.

Øhavsstien

Ruten Marstal – Ærøskøbing

I 2016 besøgte vi mine forældre på Ærø i Kristi Himmelfarts ferien. Vi havde snakket om at vandre fra Marstal til Ærøskøbing den ene af dagene. Mine forældre anbefalede os derfor Øhavsstien. Det er muligvis den aller smukkeste strækning af stien og en virkelig fredfyldt tur. Det blev en lidt længere tur end ellers planlagt da de havde forestillet sig at vi kun skulle tage stien det sidste stykke, men vi valgte uvidende at følge den hele vejen. Det fortryder vi nu ikke.

Ruten blev ialt 16 km lang og tog ca. 4 timer at gå i et godt tempo. Strækningen kan vandres hele året rundt men kan godt være smattet hvis vejret har været vådt. Så husk det rigtige fodtøj, så er det ingen sag.

Vejret på Øhavsstien

Forår på Øhavsstien

Vi startede ad Port 7 i Marstal. Hvorefter vi gik til svinget mod Kragnæs. Her stødte vi på alle løberne der var ude og løbe Ærø multi Marathon. Dem mødte vi nogle gange på turen. Det var nu ret hyggeligt at se på da vi heldigvis ikke delte rute hele vejen.

Øhavsstien på Ærø

Kort ved port 7

Efter svinget ud af Marstal mod Ommel drejer man ret hurtigt ud på markerne ved Kragnæs, ud til Jettestuen og ind på stien som følges langs vandkanten til Rise. Det er så smuk en strækning og hvilken ro. Sommetider skulle vi endda ud på marken mellem køer og heste. Vi kiggede tit på hinanden og spurgte ” Kan det virkelig passe” og kort efter kom der et skilt der bevidnede at vi var på rette spor.

Overnatnings på Ærø

Stien er rigtig godt afmærket og det gælder bare om at tage vandreskoene på (gerne nogen der kan holde til lidt af hvert), en vindtæt jakke, lidt at drikke og spise, og ikke mindst det gode humør så skulle du være sikret en skøn, forfriskende dagsvandring. Har du længere tid til rådighed og lyst til at overnatning findes der forskellige variationer. Blandt andet er Ærø kendt for nogle særligt lækre shelters direkte ud til vandet som du med fordel kan booke på forhånd. Der er naturligvis også fine B&B eller du kan vælge at stå telt op på teltpladser og campingpladser.

 

Vejret på Øhavsstien i Maj måned

Vejret var i Kristihimmelfarts ferien lidt blandet. Sommetider kom der en lille byge, men heldigvis ikke noget vi blev våde og kolde af. Kenneth fik lidt halvvåde sko da han havde fået forlagt vandreskoene i bilen i Svendborg og måtte tage sig til takke med sine sneakers. På denne årstid kan det gå begge veje med vejret. Generelt oplever vi dog Ærø som en lille solskinsø. Der er ofte bedre vejr end på fastlandet.

 

>> Læs mere om ruten her 

 

 

Del:

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?