3 MUST DO’s ved Lake Bled

Jeg må indrømme at jeg aldrig havde hørt om Lake Bled før jeg begyndte at researche lidt på Slovenien. Lidt småpinligt, for hvor er det da et skønt lille sted. Den helt store grund til at valget faldt på Bled, kan du læse her.
Lake Bled ligger en times kørsel fra hovedstaden Ljubljana og er omgivet af de smukke Julianske alper. Den er 2100 meter lang og 1350 meter bred. Bled har tidligere været brugt meget af konger og adelige. Tito den kommunistiske præsident af Jugoslavien havde blandt andet sit sommerresident Vila Bled, som i dag er bevaret som et smukt hotel, med originalt interiør. En af dagene havde vi fornøjelsen at spise middag her til en smuk solnedgang over søen. (skøn mad i øvrigt).

Mange omtaler Lake Bled “like a fairytale”. Jeg kan da heller ikke fornægte at blive fortryllet over at være omgivet af bjerge og vand hvorend vi var. Den lille ø på midten af søen gør stedet om muligt endnu mere charmerende. Vandet er turkis og helt klart. Perfekt hvis du trænger til at blive kølet af på en varm sommerdag.
Hele vejen rundt om søen gemmer sig smuk natur, lækre restauranter og små hide aways, der bare venter på at blive udforsket. Flere bruger området til aktiv ferie hvad enten det er vandsportsaktiviteter, cykling eller fisketure man er ude efter. Vi havde 3 dage og kunne snildt have brugt det dobbelte. Området omkring Bled er noget mere turistet end Bohinj hvor vi kom fra, (som ligger en halv times kørsel væk). Det gør det nu ikke til et mindre anbefalelsesværdigt sted.
Der er ingen tvivl om at vi ikke nåede halvdelen af de ting vi havde forestillet os hjemmefra, og så er det jo at man må til at prioritere. Vi prioriterede at nyde søen da det var skønt sommervejr, vores lille paradis som vi kalder det, og så fandt vi naturligvis også tid til at gå på opdagelse i området. Så hvis du som os ikke har alt for lang tid at gøre godt med så husk som minimum at besøge disse 3 steder 😉

Bled castle

Bled Slot er et middelalderslot fra 1600 tallet (renoveret i 1950’erne til det det er i dag). Slottet er beliggende i 130 meters højde på en spids klint, med en blændende udsigt over søen og hele det omkringliggende område.

Allerede på ankomstdagen til Bled tog vi faktisk herop, da det var en alletiders måde at bruge tiden på indtil vi kunne tjekke ind. Der er en fantastisk udsigt og at vi så havde valgt en smuk solskinsdag fuldendte oplevelsen. Udsigten fra toppen af slottet giver et super godt overblik over hele sø’en med den lille kirke på midten, såvel som selve Bled by. Selvom det er en af Sloveniens største turistattraktioner er det stadig muligt at få et godt billede og nyde udsigten alene i en stille stund.

Ved den øverste gård er der et kapel og et museum, som fortæller lidt om slottets historie. Her er ligeledes en flot udsigt, men jeg må ærligt indrømme at museet var lidt tamt desværre. Jeg tror det bunder i at der ikke er så forfærdeligt meget historie knyttet til slottet, men flot det er det til stadigvæk.  I kælderen gemmer sig en charmerende vinkælder som drives af munke og fra pladsen kan man gå ned i en lille hule hvor der gemmer sig en butik der sælger honning, urter og olier mv.

Bedre frokostudsigt får man vist ikke 😉

På terrassen ligger den mest fantastiske restaurant “Bled castle resturant”. Det siges at være en af byens bedste og vi er bestemt ikke uenige!

Sejltur til ø’en på midten af søen

På midten af Bled sø ligger Sloveniens eneste naturlige ø. Den er ret ikonisk og kendetegnende for Lake Bled. På toppen af ø’en (efter at have kæmpet sig gennem de utallige trappetrin) ligger ligeledes den lille kirke med dets 52 meter høje kirketårn, som givetvis er et populært giftested. Mere romantisk bliver det vidste heller ikke, hvis du spørger mig.

For at komme til øen sejlede vi med en af de smukke træbåde som hver især har deres eget navn, vores var døbt Barbara. Bådene er i træ og som en forstørret udgave af en gondol. Der kan typisk være mellem 10-14 personer i en båd, og det er ikke unormalt at vente på at den bliver fyldt op. Prisen afhænger lidt af hvor god man er til at prutte om prisen. En ikke urealistisk pris ligger på omkring 10-12 Euro retur.

Det er en virkelig skøn sejltur derud på en sommerdag, men jeg kunne godt forestille mig at det vil være en halvkold fornøjelse i bidende kulde. Sejlturen tager ca. en halv time hver vej.
Vores søde styrmand Janez var god til at fortælle om områdets historie og livet som Slovenier undervejs. Han fortalte med et smil og gav samtidig tid til ro på den blikstille sø. Det er på en måde helt fantastisk med stilheden fordi der ikke er nogen motor, omvendt havde jeg virkelig lyst til at hjælpe den arme mand. Jeg tror han hygger sig rigtig meget med sit job men det må siges at være et hårdt job, dag ud og dag ind at ro turister til den famøse ø.

Vi havde cirka 40 minutter på øen før båden atter sejlede tilbage. Dermed kunne vi lige nå et besøg i den lille kirke og en tur op i tårnet. Det var måske ikke pengene værd, hvis du spørger mig. Isen derimod siges at være øens bedste.. Haha. Ej spøg til side. Der er en lille cafe hvor der serveres lidt småretter og souvenirs. Udenfor kan man købe sig en gammeldags isvaffel som passende kan nydes mens I nyder udsigten og måske en lille brise.

Da vi skulle hjem var der et par der havde betalt på forhånd, og som ikke dukkede op til aftalt tid, og så sejler båden altså bare. Så hold øje med uret eller betal for den ene vej, og så finder du nok en båd hjem igen.

Vintgar Gorge

Skal jeg være helt ærligt, så havde vi forberedt os på et rent turisthelved. (ja, undskyld mit sprog). Det er en meget populært kløft da den er let tilgængelig da man modsat andre af de smukke kløfter, ikke skal gå 1 time eller mere for bare at komme ind til den.

Jeg havde hjemmefra læst adskillige anmeldelser om det smukke sted og vi havde da også taget tippet til os om at komme tidligt, for netop at undgå dette. Vi endte nu alligevel på parkeringsplads 2.
Vi havde fået anbefalet af et par lokale at gå turen gennem kløften på 1,6 km. og så rundt om, for at få helhedsoplevelsen med. Der skulle nemlig være nogle helt fantastisk udkigspunkter. Ved indgangen måtte vi give 5 Euro pr. næse, hvilket er meget fair.

Kun få meter fra indgangen gik vi allerede langs det rindende krystalklare vand blandt klipper og træer. Der er etableret en bro med rækværk størstedelen af vejen gennem kløften og ellers går man på små grusveje. Broen er ikke særlig bred så af og til går man lidt på rad og række. (Ikke noget vi blev begrænset af, da der første rigtig begyndte at være mange turister da vi drejede af). Vi gjorde dog en del stop for at beundre og tage billeder, uden problemer.

Jeg må indrømme at jeg fra første øjekast var meget begejstret. For naturelskere som os, er det ren lykkefølelse at se naturen i sit imponerende element som her. Det undrede mig endnu engang at det her var Slovenien og ikke et andet sted på den anden side af jorden. Gud hvor skal vi bare værne om den smukke natur, der ligger lige om hjørnet og åbne øjnene for den. Undervejs så vi vandet løbe mellem stejle klippesider, som små og store vandløb, hyggelige stensætninger og ved slutningen af kløften løb i floden ud i et 13 m højt vandfald, kaldet Šum.

Der er en kiosk ved enden af kløften hvor vi købte en is og havde mulighed for at komme på toilet, men vi brugte ikke meget tid her da der var ved at være en del mennesker på stierne. Vi tog naturstien til højre for kiosken og var faktisk lidt i tvivl om det var den rigtige vej da vi var nærmest alene. Efter et par hundrede meter fik vi øje på en skilt på et af træerne som bevidnede om vi var på rette vej. Turen gik gennem stok og sten til vi pludselig var ude ved en grusvej. Her ligger et lille spisested, og overfor fortsætter stien ned langs græsmarker med græssende køer, naturligvis med klokke på. Det var virkelig idyllisk, og vi tog os da også lige tid til en sodavand og en snack.

Lidt længere nede ad stien fandt vi det vi selv kalder the perfect kodak moment. Måske du har fulgt med på facebook, hvor jeg også har fortalt den knap så heldige episode. Ihvertfald ville vi tage et af de famøse hoppebilleder med selvudløser. Idet vi hopper sker der det uheldige at Kenneths ben får fat i mit ene ben og jeg derfor bliver slynget bagover ned over skrænten og lander i det jeg tror er en kæmpe bunke brændælder. Jeg hæver ihvertfald op på hvert et bart stykke hud og vi skynder os derfor tilbage til bilen, som heldigvis ikke var så langt væk. Et uheld kommer sjældnet alene og der gik da heller ikke mere end 5 minutter før Kenneth bliver bidt af et dyr. I bilen gemmer vi heldigvis en pakke antihestaminer som heldigvis hjalp på det hele. En lidt uheldig slutninger på en ellers fantastisk oplevelse.

Vintgar Gorge stak alle forventninger og er et must hvis du i eller omkring Bled!

Tip: Kom når de åbner, så får du mest ud af oplevelsen. Derudover kan det være køligt inde i kløften da der kun få steder kan komme sol ind og vandet kommer fra bjergene. Husk derfor en lille trøje, selv i højsommeren.

Hvis du er så heldig at have mere tid til rådighed, vil jeg anbefale dig at besøge Bled turist information eller deres hjemmeside. De var meget behjælpelige og hjalp os til hurtigt at få skabt et godt overblik over Bled og dets område.