3 unikke overnatningssteder på Mauritius

Bubble Lodge Bois Chéri

Indlægget indeholder reklamelinks.
(Disse er markeret med * . Ved at booke gennem linket støtter du arbejdet på bloggen uden at det koster dig ekstra).

 

Mauritius tilbyder de mest fantastiske muligheder for overnatning i den helt perfekte kombination af luksus og natur. Under vores tur i vinteren 2018 havde vi særligt kig på disse 3. Alle overnatningsstederne er miljøvenlige med tanke på miljø og genanvendelse i deres måde at opføre og drive stederne på. Vi endte med at bo i Airbnb lejligheder da Filippa ikke var ret gammel, flere steder allerede var udsolgte eller forbeholdt voksne.

Jeg vil alligevel godt lige dele vores tips med dig da det jo kan være du rejser med større børn, har bedsteforældre med eller rejser som par. Vi var ihvertfald helt solgte på disse unikke overnatningssteder.

 

Bubble Lodge Bois Chéri

Bubble Lodge er beliggende på den historiske teplantage Bois Cheri. Vores besøg her var blandt de største på Mauritius. Selve plantagen i sig selv bare, er virkelig et smukt område.  Tilføj så en unik indkvartering med udsigt til stjernehimlen. Det må være lidt af en drøm. Nogenlunde ligesom drømmen om Nordlys på Svalbard eller Island. Udsigten til søen skulle også være ret speciel.

Gennem de gennemsigtige, bobbelagtige værelser bliver udsigten ikke bedre. Her kan du trygt ligge under dynen i din himmelseng og nyde et særligt øjeblik med den eller dem du har kær. Værelserne er indrettet i jordfarver med eget badeværelse og udendørs bruser. På sovesofaen er der plads til 2 børn på op til 14 år. I restauranten tilbydes privat morgen- og aftensmad med udsigt over søen. Det var også her vi havde thesmagning og sagde hej til bambi i baghaven. Et super charmerende sted.

Hvis I vælger at overnatte flere nætter og gerne vil have der skal ske lidt tilbydes der gratis aktiviteter såsom kajaksejlads, paddleboarding, lystfiskeri, vandreture og den obiligatoriske tesmagning. Mod betaling kan lodgen arrangere golf, quad-biking og besøg på tefabrikken.

Pris pr. Overnatning ca. 2200 kr.

Se mere og book dit ophold.*

3 unikke overnatningssteder på Mauritius

Hotel Chalets Chamarel

Chalet Chamarel er smukt beliggende på Chamarel bjerget med panoramaudsigt over bugten og Le Morne bjerget. 11 flotte lejligheder fordelt på en af øens bedste beliggenheder i naturen i private omgivelser og kun et stenkast fra livlig by og aktiviteter. Det er bla. beliggende 5 min. kørsel fra indgangen til 7 Colored Earths. Ved restauranten i hovedbygning er der fælles pool.

Vi var allerede begyndt at forestille os hvordan de lune sommeraftner skulle slutte med vin i glasset mens den bette puttede trygt og godt. Desværre er det et voksenhotel (min. 15 år) og de var bange for at hun ville rende fra os og trille ned ad bjerget. Selvom ejeren gerne ville lade os bo der (på ejet ansvar) valgte vi at kigge os om et noget andet. Det er eksklusivt lavet til par der ønsker ekstra forkælelse og det virkede altså forkert at vælge det som base med vores 1 årige datter. Havde der været et par bedsteforældre med på rejsen havde vi uden tøven gladeligt snuppet 1 overnatning eller 2.

Pris pr. overnatning ligger på ca. 2000 kr. pr. deluxe chalet. Halvpension kan tilkøbes.

Se mere og book dit ophold.*

Hotel Chalets Chamarel

Otentic Eco Tent

Er du vild med glamping? Vil du gerne lidt væk fra alle de andre turister og dykke ned i Mauritius smukke natur til en overkommelig pris? Så kunne Otentic godt være stedet for dig.

Beliggende mellem vandfald og paradisiske strande findes denne unikke indkvartering på Grand River South East, med overnatning i luksustelte med eget bad og toilet. Der er desuden swimmingpool, egen vegearisk restaurant med bar og et tilbud af flere spænende udendørs aktiviteter både gratis og mod betaling. Det er Mauritius første glamping sted med telte bygget på hævede træterrasser og flot udsigt over palmehaven. De dyrker alt selv og arbejder på at blive 100 % selvforsynende i forplejning af deres gæster og er det allerede på energi.

Fra stedet kan du tage på cykeltur, vandretur, dykker/snorkeltur, fisketur eller blot nyde at være til stede i de grønne omgivelser. Der er gratis shuttlebåd til Ille Aux Cerf  og Ilot mangenie hver morgen (20-30 min. sejllads) og det er derfor også et godt udgangspunkt for at opleve nogle af Mauritius smukkeste strande. Til den internationale lufthavn er der 25 km.

Pris pr. overnatning ligger på ca. 1200 kr. pr. lodge.

Se mere og book dit ophold.*

Otentic Eco Tent

Har du besøgt nogle af stederne?

Vi vil hjertens gerne høre om din oplevelse, om det levede op til dine forventninger og om det var pengene værd. Gør os den tjeneste at berette om din oplevelse i kommentarfeltet.

 

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


SØG