8 gode råd til at vandre med små børn

Gode råd til at vandre med små børn

Vi har siden Filippa var helt lille haft hende med på dagsvandringer og sidste år sprang vi ud i det og havde den mest fantastiske vandreferie i Østrig. Måden at opleve på og komme ned i gear har bidt sig fat i os – vi er vilde med at opleve verden til fods som familie og naturen skuffer aldrig. Vi har derfor også et par tips til at vandre med små børn som vi har glædet os til at give videre:

 

1. Ankom i god tid

Planlægger du/I at vandre med små børn udenfor Danmark og skal I køre selv?
Husk som minimum at komme dagen før så hele familien kan blive akklimatiseret inklusiv de små. En badetur, et måltid mad og en god nats søvn gør underværker efter en lang køretur.

Vandring i Østrig

2. Vælg det rette udstyr til dit barn

Overvej om dit barn føler sig godt tilpas i en bærestol, om tålmodigheden er der og om barnet måske endda vejer for meget til at bære rundt på i 3-8 timer alt efter længden på dagens vandring. Tag ud og prøv bærestolen på i butikken og vælg en der sidder og ikke mindst støtter godt på dig der bærer. Tag en prøvetur inden I tager afsted og test om det er noget der virker for jer og om både dig og barnet føler sig godt tilpas.

 

 

3. Overvej bagagetransport og overnatning 

Barnet kan i sig selv godt være tungt at bære på og med telt og sovegrej kan dagens oppakning godt gå hen og være ret tung alt efter familiens størrelse. Derfor kunne det måske være værd at overveje en vandreferie med bagagetransport, hvor jeres ting bliver fragtet fra sted til sted og I kun skal bære på en lille rygsæk med hvad I måtte få brug for i løbet ad dagen. Dernæst er det virkeligt luksus at sove i en dejlig blød seng og måske endda kunne tage et varmt bad når man når frem. Så overvej om enten hytte til hytte vandring eller en pakkerejse med indlogering på hotel eller vandrehjem, kunne være den rette løsning for jer eller I foretrækker telt til overnatning på jeres vandreferie.

 

 

4. Accepter at tingene tager længere tid og nyd turen

Måske nok det aller vigtigste når du vandre med små børn. Accepter og tag med i beregningen at det bare tager længere tid at være afsted med børn. Så vil barnet ned fra bærestolen, så skal der mad til, så er de tørstige og så skal der skiftes ble. Det hele tager tid og det er derfor vigtigt at du som forælder viser overskud og ikke har tilrettelagt et for presset program. Vandring er for os også friheden, hvilket også betyder at der skal være tid til at børnene kan komme ned og kravle eller gå lidt selv og mærker naturen. Der skal være plads til at kigge på fine blomster, pinde eller blade.

Vandring med små børn

Når der kommer børn til ændre prioriteterne sig for de fleste. Hvor det før handlede om at det skulle være hårdt og om at bestige de højeste bjerge, handler det nu mere om kvalitetstid og samvær i en forening af oplevelser sammen som familie. Det kan være svært at acceptere særligt på første tur men føl efter hvad der føles rigtigt undervejs så I finder den rigtig balance der opfylder hele familiens behov og drømme.

Læs også: 6 gode råd til din første vandreferie med børn

 

5. Husk madpakken

Et af dagens højdepunkter er madpakken i det fri. Det er simpelthen så hyggeligt at sidde der midt i naturen, kun med naturens lyde, helt alene med jeres familie og en god madpakke. Børnene vil elske det og formegentlig også spise noget mere end I er vant til. Så husk at pakke en god solid madpakke og en masse gode snacks til at holde den kørende i løbet ad dagen og redde evt. små krisesituationer der måtte opstå når du vandre med små børn. Det er altid godt at kunne motivere med et snackstop længere fremme. En drikkedunk til jer hver med mulighed for opfyldning er også et must.

 

At vandre med små børn

6. Husk pauser

En vandreferie skal være på både børn og voksnes præmisser. Derfor er det også vigtigt at indlægge tid til at gå på legepladsen eller snuppe en dukkert som en belønning for dagens hårde strabadser når I når frem eller i forbindelse med frokostpausen. Det skaber også en ro på selve vandringerne hvor hele familien bedre vil kunne fordybe sig sammen.

 

 

7. Snak om hvad I møder på jeres vej

En anden ting der gør vandreferie med små og store børn til en helt fantastisk ting er at kunne lære dem om naturen. Både om hvordan man behandler naturen, men også at vise dem hvilke små dyr, blomster, planter og træer der lever i naturen. En stor gave at kunne give i et travlt dagligdagsliv i dagens Danmark.

Tag jer tid til at snakke om det i passerer, lad dem samle en pind op og lad dem rende vilde rundt ned ad en ufarlig bakketop. De glade barnesmil vil gøre ferien til noget helt særligt som du som forælder vil huske for altid.

 

Aktiv ferie for familien

8. Husk skygge, solcreme og solhat

Når I befinder jer ude en hel dag, endda i middagssolen er det ikke altid muligt at gemme sig under skygge og træer. Her er det super vigtigt, især hvis I vandrer under varme himmelstrøg, at beskytte barnet og jer selv mod solen. Vælg en bærerygsæk med solskærm og hold øje med at de små arme, øre og ben er så meget som overhovedet muligt i skygge. Sørg for at smøre alle ind i høj solfaktor om morgenen og igen til frokost. Husk desuden solhat til at beskytte mod forbrænding i hovedbunden og overophedning.

 

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?