Fødselsdagskonkurrence – Bloggen fylder 5 år

Fødselsdagskonkurrence - Rejsebloggen Helles-Univers.dk fylder 5 år

Det er ikke til at forstå at det er 5 år siden at eventyret med rejsebloggen Helles-Univers.dk så dagens første lys. Sikke en fantastisk rejse det har været. Fra at være et hyggeprojekt til i dag at have over 200 blogindlæg fra store dele af verdenen.

 

Sådan startede blogger eventyret for Helles-Univers.dk

Bloggen blev 100% startet med passionen for at rejse og opleve verden. Og med en kæmpe lyst til at inspirere helt almindelige ligesindede danskere, med vores egne rejseerfaringer i bagagen. Følelsen af at være helt høj på oplevelser og bekendtskabet med et nyt land når vi kom hjem måtte deles. Vi havde lyst til at inspirere andre til de samme oplevelser og give modet til at arrangere selv og søge de lokale oplevelser uden at være bundet af et fast program fra en rejsearrangør. Helles-Univers.dk blev til kort før vi rejste til Indonesien i 5 uger, som var vores første længere rejsearrangeret på egen hånd. Siden har vi stået for al planlægning selv. Det sker at vi springer på en charterbillet fordi det simpelthen er den billigste løsning og så bestemmer man jo selv hvad man bruger tiden på derfra. Planlægningen af næste eventyr er en evig ongoing proces med fede rejsemål, billige fly og ideer der dagligt flyver henover spisebordet. Kort og godt så har rejselysten bidt sig fast og blevet en livsstil for os. Har du det på samme måde?

Rejseblog

Lad os bare indrømme at vi i starten hverken havde styr på SEO, billederedigering eller i bund og grund hvordan man gjorde et blogindlæg mest muligt læservenligt. For ikke at nævne hvordan vi gjorde opmærksom på bloggens eksistens. Det var en ny farverig og virkelig spændende verden som har lært os helt vildt meget. Heldigvis er vi med erfaringer blevet meget meget klogere på alt det tekniske og skrivefaglige der ligger bag at drive sådan en rejseblog som Helles-Univers.dk er den dag i dag. Takket være jeres skønne feedback er vi ikke tvivl om at der er en verden til forskel fra det produkt vi sendte ud til jer i 2015 til i dag. Så tusinde tusinde tak for jeres søde beskeder og fordi du har lyst til at læse med. Det betyder ALT for os at mærke dig bag skærmen, hvilket er hele drivkraften bag bloggen.

5 år med store forandringer, her er Helles-Univers.dk i dag

Da vi startede bloggen var vi et ung rejselystent par. I dag er vi en rejselysten lille familie på tre der stadig elsker at opleve verden og nu ønsker også at lære vores datter om den verden vi bor i og dens forskelligheder. Selvom det stadig er rejserne der er i fokus ønsker vi også at dele ud af vores erfaringer med at rejse og opleve med børn. Der er stor forskel på at rejse som par og til at have et lille menneske med som har nogle behov der lige pludselig er det vigtigste. Det kan nemlig være noget af en mundfuld at tage ud i verden for første gang og så endda udenfor all inklusive hotellet. Derfor varmer det også vores hjerter at kunne hjælpe og inspirere andre familier til at tage springet ud i verden og udleve drømme sammen med deres børn.

Helles-Univers.dk en rejseblog for familier

I takt med at vi er blevet et familiemedlem rigere har vores lyst til at opleve og måden at anskue verden også ændret sig. I starten af rejselivet fyldte timer på solsengen en hel del mere. Efter en rundrejse i Thailand fik vi lyst til at dykke længere ned, mærke kulturen, afprøve grænser og for alvor blive klogere på det land vi besøger. Selvom vi stadig synes at en smuk eksotisk palmestrand med bjerge i baggrunden er noget af det smukkeste, elsker vi nu også at fylde rygsækken med en masse oplevelser som fortæller noget om det land vi besøger. Vi kan mærke hvordan rejselysten smitter af på vores barn som nyder den fulde opmærksomhed fra mor og far. Det er den største bekræftelse på at det betaler sig at spare i hverdagen og prioritere oplevelser fremfor materielle ting.

 

Mange store oplevelser er det blevet til

I løbet af de sidste 5 år har vi sammen besøgt bla. Thailand, Indonesien, Singapore, Marokko, Mauritius, Reunion og fået øjnene op for hvilke fantastiske skatte Europa også gemmer på, med et længere roadtrip til Østrig, Slovenien og Kroatien. Selvom vi ligesom alle andre gerne vil vinge de klassiske storbyer som NYC, Barcelona og Rom af, så har de lidt mere ukendte, som endnu ikke er blevet overrendte af turister, fanget vores interesse. Det er blandt andet blevet til 2 skønne getaways til Rumænien, en tur til Stettin i Polen og vores foreløbige favorit storby, Vilnius. Sidste sommer fik vi desuden taget hul på vandreferie som ferieform, hvilket ikke er sidste gang. Drømmene går også dagligt på næste campingferie da det stille campingliv i Sydtyrol ligeledes tog os med storm.

Familierejse til Østrig

Anerkendelse og awards

Gennem årene har bloggen vokset sig større og større. Fra at det mest af alt var venner og familie der læste med har bloggen i dag nu over 7000 sidevisninger hver måned hvilket jeg er super stolt af da det må betyde at I finder alle vores tips til oplevelser og til at rejse med børn brugbare. Vores helt store mål med bloggen er at inspirere andre børnefamilier til at opleve verden og det betyder derfor alt at du finder noget du kan bruge og at du har lyst til at interagere med os.

Helles-Univers.dk modtager jævnligt stor anerkendelse fra omverdenen og af store aktører på markedet. Bla. fine nomineringer blandt danmarks og nordens bedste rejseblogs og flere af vores billeder er blevet delt på Instagram. I Dec. 2019 vandt Helles Univers via afstemning titlen som den bedste danske rejseblog hos rejsebloggen Rejsestien.dk takken være jeres støtte. I December 2019 bragte avisen Politiken desuden 3 uger i streg et af vores billeder fra danske mikroeventyr. I takt med at bloggen har vokset sig større har det også givet mulighed for at indgå spændende samarbejder til glæde for både os og dig som læser, da vi på den måde har mulighed for at prioritere endnu mere tid på bloggen. Vi er super glade for al den gode opbakning, omtale og støtte som gør det, det hele værd. Helles-Univers.dk er stadig vores hjertebarn og du kan være 100% sikker på at vi kun lukker samarbejdspartnere ind vi kan stå inde for og at vi skriver oprigtige anbefalinger uanset om det er i samarbejde med virksomheder eller ej.

Landal Ebeltoft

5 års fødselsdags konkurrence 

Ingen fødselsdag uden gaver. 5 år, det skal naturligvis fejres med alle jer der troligt læser med her på bloggen og følger vores eventyr på de sociale medier. I og med at bloggens eksistens afhænger af at netop DU har lyst til at engagere dig og følge med er vi derfor også glade for at kunne dele gaven med dig. Du har derfor nu muligheden for at blive den heldige vinder af et weekendophold til Landal Ebeltoft som vi  havde fornøjelsen af at besøge i pinsen.

>> Læs også: Pinse ved vandet på Maritime Landal Ebeltoft 

 

Deltagelse i konkurrencen

For at deltage skal du hoppe over på Instagram eller Facebook og deltage. For større vinderchancer kan du deltage begge steder og dermed få 2 lodder i puljen. Præmien har en værdi af ialt 3119 kr. og kan bruges en valgfri weekend fra fredag til søndag i ugerne 36-52 for op til 4 personer. Konkurrencen sættes i gang i morgen onsdag d. 22 Juli og løber frem til 7. august 2020 hvor vinderen udtrækkes og offentliggøres.

 

Helles-Univers.dk i Mols bjerge

Del:

6 Comments

  1. 22. juli 2020 / 10:12

    Stort tillykke med 5 års fødselsdagen. Det er en fornøjelse at følge med hos jeres lille familie.

    • 22. juli 2020 / 21:12

      Hej Malene

      Mange tak 🙂
      Jeg er super glad for at du har lyst til at følge med.

      /Helle

  2. 22. juli 2020 / 13:33

    Tillykke 😀 sejt gået og mega spændende blog. Faldt lige over den. Vil helt klare følge med fremover!

    • 22. juli 2020 / 21:14

      Hej Line

      Mange tak og velkommen til. Jeg er super glad for at du finder bloggen interessant og glæder mig til at have dig med ombord. Sig endelig til hvis du har brug for fifs til en oplevelse eller rejse.
      Rigtig god sommer.

      Dbh. Helle

  3. 4. august 2020 / 21:37

    Kæmpe stort tillykke med de 5 år, Helle 🙂 Det er en flot rejse, du har været på – og så tilmed vundet en pris for det 🙂 Som du ved, er jeg ikke den store eventyrer, haha. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at være hjemme. Men, jeg nyder gerne en overnatning eller to på hotel 🙂 Og helst i DK da vi havde en dårlig oplevelse med bl.a. soleksem i Bulgarien sidste år. Uanset synes jeg, din blog er skøn og gennemarbejdet, og jeg nyder at følge med 🙂 Dejligt I har fået det bedste ud af Danmark den seneste tid 🙂 Kh. Louise

    • 14. august 2020 / 22:19

      Hej Louise

      Mange tak 🙂
      Jeg er super glad for at du har lyst til at læse med. Det er skam også en stor kvalitet at være oprigtig glad for at være hjemme og finde ro i det. Vi elsker også de små eventyr i Danmark. Vores sommerferie i år har da for alvor mindet os om hvilket dejligt land vi bor i. Jeg håber også at du nyder sommeren.

      Kh. Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?