Rejsetanker om at have fysiske begrænsninger

Du har måske hørt mig nævne “grundet min dårlige skulder valgte vi..” eller lignende sætninger. Jeg er altid nervøs for at du som læser skal blive træt af at høre det, men det er desværre en kendsgerning at det ikke er alle aktiviteter jeg bare sådan uden videre kan begive mig ud i. Da jeg kom til skade i 2012 bestemte jeg mig for at sygdommen ikke skulle styre mit liv men at jeg måtte finde min vej for den bedst mulige livskvalitet. Det har været en svær og hård kamp men det har også gjort at jeg er blevet mere bevidst om hvordan jeg gerne vil leve mit liv og hvad der har værdi for netop mig. Jeg forsøger at se muligheder fremfor begrænsninger og vigtigst af alt nævner jeg det også for at inspirere dig som læser der måske har nogle af samme udfordringer som livet af og til kan bringe.
Dette er derfor et lidt mere personligt blogindlæg omkring hvad der er sket og hvilke udfordringer det giver mig når jeg rejser ud i verden med fysiske begrænsninger.

Sådan gik det til

Jeg var så uheldig at komme til skade med min skulder og nakke på arbejdet som kok, for nu 8 år siden. Jeg var i starten ked af det og vred over situationen, men mest af alt helt vildt frustreret. Jeg gik fra en hverdag hvor arbejdet var mit liv til at være sengeliggende på store mængder smertestillende. Det var lidt af et slag og jeg følte da til tider også at min liv nærmest var forbi.
Jeg har hele livet været aktiv og holdt min krop ved lige. Det aktive liv er en del af mig, men alligevel kom det bag på mig hvor afhængig vi er af at vores kroppe fungerer. Jeg har måske taget det lidt for givet, peget fingre nogle steder jeg ikke burde og været virkelig karrierefokuseret i en tidlig alder. Det fik store konsekvenser for resten af livet, men jeg har valgt at vende det til noget positivt så meget som jeg nu engang kan. Jeg er nødt til at prioritere at træne min krop for at kunne holde til alt det andet en hverdag også indeholder.

Fysiske begrænsninger og sengeliggende som 23- årig

Pludselig ligger jeg der i sengen og kan knapt røre mig som kun 23-årig. De første år (ja det lyder fuldstændig surrealistisk) brugte jeg på et virkeligt langt udredningsforløb med adskillige scanninger, læger og fysioterapeuter omkring mig. Det var begrænset hvilke sociale aktiviteter jeg kunne deltage i og det var svært at se sig ud af. Alt sammen endte ud i en operation efter et år, som desværre ikke har givet det store resultat.
Samtidig brugte jeg tiden på at fundere lidt over livet. Godt nok har det været det hårdeste der er sket i mit liv og noget der også har ændret mit liv for altid. Men det har også fået mig til at værdsætte livet, de skønne mennesker omkring mig og til at nyde de små øjeblikke, hvilket i sidste ende fik mig til at starte Helles Univers. Det har været lidt som et wake up call til at leve livet fuldt ud og huske at udleve drømmene og visioner inden det kan være for sent. Det er ikke nogen dans på roser og har uden tvivl haft store konsekvenser for hvordan mit liv skal være opbygget fremadrettet men jeg værdsætter virkelig meget det liv og de muligheder jeg har i dag.

Læs også: 15 EUROPÆISKE VANDRERUTER VI DRØMMER OM AT GÅ

Hvilken betydning har det når jeg rejser?

Det har blandet den betydning at jeg ikke kan rejse med rygsæk og ikke kan sove i telt på liggeunderlag. Det er selfølgelig lidt øv når man som vi gerne vil være i naturen, spare på budgettet og være fri som fuglen. Men når man sammenligner med hvordan min verden kunne have set ud er det vidst småting. Heldigvis kommer der også flere og flere spænende overnatningssteder i naturen med god sovekomfort så vi stadig kan få de helt unikke oplevelser i naturen dog til en lidt dyrere pris. I stedet for rygsækken er det kufferten der følger os og den har efterhånden været igennem lidt af hvert. Jeg ville lyve hvis jeg ikke er lidt misundelig på folk med rygsæk når jeg kommer slæbende med kufferten hen ad stranden.
F.eks. på en vandreferie er det også det bare lidt mere besværligt og man er knap så fri ved at være tvunget til at have bagagetransport og overnatning. For ikke at snakke om økonomien som givet vis bliver mere belastet. Samtidig betyder det at jeg ikke lige har mulighed for at tage et ekstrajob da jeg i forvejen er på nedsat tid.

Set fra den lyse side så sker der noget med smerterne når jeg lander i et varmt land. Det dulmer smerterne og jeg føler jeg kan mere. (Jeg skal ikke afvise at det psykiske også spiller en rolle). Nogle gange kan min lyst til at opleve verden fra den aktive vinkel dog bide mig lidt bagi, da jeg først får straffen nogle timer efter. Men som oftest er det det hele værd og giver mig en kæmpe lykkefølelse!
Jeg er super taknemlig for at det er lykkedes at træne min krop så stærk at muligheden for at komme ud i verden, og få en masse unikke oplevelser i bagagen samt ikke mindst at mærke verden på egen krop, stadig er en mulighed. Det er tanker der strømmer igennem mit hoved hver gang jeg er på farten. Husk at værdsætte livet og de små øjeblikke.

Har du selv fysiske begrænsninger og hvordan tackler du det når du rejser ud i verden?