Mit sweetspot – Naturen kalder

Mit sweetspot - Naturen kalder

Netværket Bloggers By Heart som bloggen er en del af afholder i øjeblikket en serie om mit sweet spot som vi sammen med de mange andre dygtige bloggere naturligvis er stolte af at være en del af. Det kan være alt fra ynglingsstedet i køkkenet hvor du nyder morgenkaffen til det græske paradis eller et særligt tidspunkt eller stemning, hvor du føler dig i dit es.

 

Spørger du mig, er der ingen tvivl – mit sweet spot er i naturen. 

Helst med min datter i hånden og manden ved min side. Siden jeg blev syg og begrænset begyndte min personlige kamp hvor jeg lidt efter lidt ved hjælp af egen kampgejst og støtte fra familie og venner, har kæmpet mig op og nu værdsætter livet og dets muligheder mere end aldrig før. Derfor betyder det også ekstra meget at jeg den dag i dag stadig har mulighed for at rejse og afprøve grænser som da vi paraglidede i Slovenien eller den helt unikke ro der opstod da vi satte den ene fod efter den anden og nåede toppen ad Mount Batur til solopgang på Bali. Eller da jeg for første gang i 8 år sidste sommer i Italien selv kunne bære min egen lille rygsæk med vand og mad til toppen af bjerget Forte Spitze vezenna. Naturen er mit frirum hvor der er plads til bare at være, få renset sindet i den rene luft, bruge kroppen og få alle de gode snakke og nærværende oplevelser sammen.

Naturoplevelser Italien

Jeg bliver gang på gang overrasket over hvor forskellig verdens natur ser ud og betaget af historien omkring hvordan den er blevet skabt og blevet brugt gennem tiden. Samtidig kan jeg også godt blive lidt rørt over at have muligheden for de oplevelser den dag i dag. Suset i maven opstår for alvor når jeg står på toppen af bjerget og bliver belønnet med langstrakte udsigter.

Egentlig handler det for mig ikke om at prøve kroppen af. Det handler mere om den ro der findes i naturen. Der er ingen forventninger, ingen hektisk aktivitet som kan få stressniveauet op, kun os og dagens vandreetape at koncentrere sig om. Vi planlægger aldrig dagene mere tæt end at der er tid til diverse snacks, fotostops og tid til at nyde det lidt når vi kommer frem. Der skal være tid til at være til stede og tid til bare at sidde og beundre naturen og få de små indtryk med. Det er her de dybe samtaler om livet og de magiske øjeblikket som familie opstår.

Læs også: 8 gode råd til at vandre med små børn

 

At være, bo og opholde sig i naturen

I modgang bliver man stærkere og finder ud hvad der er vigtigt her i livet. For mig handler det om at gøre det der føles rigtigt og det der gør mig og min familie glade. I takt med at vi er blevet en familie har disse prioriteter også ændret sig. Med et til tider hektisk børnefamilieliv kommer vi igen tilbage til naturen. For der er da ikke noget der kan få pulsen ned som den ro der findes ude i naturen. Det gælder både når vi søger oplevelser som familie eller når vi søger dem som par.

Vi har den seneste tid haft nogle unikke oplevelser med at bo og være i naturen og samtidig overnatte luksuriøst. Der er nemlig ingen tvivl, Glamping er lige os. Med de skavanker vi hver især slæber rundt på duer det desværre ikke med telt og overnatning på luftmadras. Heldigvis dukker der det ene fede overnatningssted op efter det andet, selv i dejlige Danmark.

Den første gang vi oplevede glamping var i Slovenien hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Vi skød i Januar 2020 i gang med et par udrensede dage i trætoppene i Tyskland, i foråret gæstede vi en Luksus Airstream på en dansk vingård og senest har vi overnattet i Grønhøjs Skovtelte med transperant teltdug så man rigtig kan følge med i alt hvad der foregår i skoven og vågne op til fuglenes kvidren. Alle sammen nogle meget forskellige og unikke overnatningssteder hvor man er helt tæt på naturen og lader tiden stå stille for en stund.

Treetop

Vandring i Danmark 

Når ikke vi er ude i verden bruger vi tiden på at opleve nærområdet eller tage ud og opleve Danmark. Som flere af jer måske har opdaget her under corona findes der også virkelig mange fede steder i Danmark. Danskerne (til tider inklusiv os selv) har en tendens til at bruge al deres ferie udenlands og det er faktisk synd, for som dansker er det da vigtigt at vi også udforsker det land vi selv bor i. Hvem ved, måske findes der det fedeste overnatningssted i en skov et stenkast fra hvor du bor. At sidde med sand mellem tæerne på en af de danske øer og se solen gå ned kan være en lige så flot oplevelse som at tage til den anden side af jorden. Sort Sol er et ret unikt fænomen som vi som land også tilbyder. Derudover har vi nogle smukke, smukke vandreruter som bare venter på at blive udforsket. Fx. har vi lige gået Kaninoen på Endelave. En skøn tur og selv i cornatid med gratis færger for gående og cyklende havde vi stierne mere eller mindre for os selv.

Vandring i Danmark

Når vi ikke er på farten er vi bosat i Silkeborg og selv efter halvanden måneds daglige coronagåture, hvor vi har travet nærområdet tynd er der stadig masser af fede gemmesteder at komme efter. Det er da fantastisk. Hvad der er endnu mere fantastisk er at de små ture fra hjemmet og ud i naturen er helt gratis. Snup en madpakke og træk et par timer ud af hverdagen eller nyd aftensmaden i det fri. Jeg er sikker på at det vil give dig og familien ekstra overskud og samtidig bliver I en oplevelse rigere. Der er ikke noget der kan begejstre børn som deres egen madpakke der bliver nydt siddende på en gren i skoven eller ved stranden om sommeren vil. Så kan der både spises rugbrødsmadder eller gulerødder, og en hjemmesmurt sandwich føles som luksus.

 

Vandring ude i verdenen

Når man rejser som familie er der mange behov der skal tilgodeses. Vi prøver så vidt muligt at tilrettelægge rejserne så der er lidt for alle både børn og voksne. Men en ting er sikkert, der er som minimum altid lagt en længere vandretur ind. Dertil kommer småture hvor vi måske har en kortere vandretur rundt om en sø eller til et vandfald. Størstedelen af vores oplevelser indbefatter til gengæld naturoplevelser af en eller anden art. Sidste år tog vi springet og prøvede vandreferie, hvilket var en helt fantastisk oplevelse og derfor heller ikke sidste gang.

Vandreferie med børn

Der sker bare et eller andet magisk når vi er i naturen sammen. Det kan være svært at forklare, det skal prøves og mærkes på egen krop!

Læs også: 6 gode råd til din første vandreferie med børn

Oplevelser i Slovenien

Læs med i morgen

I morgen kan du læse næste indlæg i Bloggers By Hearts serie, når næste indlæg udgives kl. 9 hos Copenhagendaily. Jeg glæder mig til at se, hvad Siri-Therese har fundet på. (Jeg har hørt en lille fugl synge om at hun giver sit tip til en helt særlig strand). I går udgav Curlycamper et indlæg omkring hendes kærlighed til naturen og hendes danske favoritsteder.

 

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?