Godt nytår 2019 – højdepunkter og rejseplaner for år 2020

Rejseåret der gik

Vi kigger tilbage på 2019 som har været et begivenhedsrigt år for Helles Univers.

2019 har været et år hvor bloggen for alvor er begyndte at finde vej til pressen og er blevet nævnt blandt de bedste. Flere af vores billeder bliver delt på Instagram af større aktører og hos rejsebloggen Rejsestien (som vi selv er glade for at læse med hos) blev vi i afstemning af jer læsere kåret til årets danske rejseblog. Tusind tak for hjælpen!
Vi er virkelig taknemlige for den støtte og påskønnelse af vores arbejde som betyder ualmindelig meget.

Ikke nok med det så følger flere og flere også med på bloggen og sociale medier. Der kommer flere og flere spørgsmål i vores indbakke som vi elsker at besvare. Det er netop det at kunne give brugbare viden videre, som gør det det hele værd. Jeres kommentarer, opbakning og gode input er det der driver os og giver os lyst til at fortælle om alle de små som store oplevelser tiden bringer. Så bliv endelig ved med det og tøv ikke med at ligge en lille bemærkning i kommentarfeltet eller indbakken – vi ELSKER at høre fra jer og der findes ingen dumme spørgsmål!

 

 

Et tilbageblik på det personlige år 2019

Ved årsskiftet begyndte vi at have fundet fodfæste i den tidlige familieforøgelse, ny bopæl tilbage i Silkeborg og fast job til os begge. Vi er dog ikke en helt ukompliceret familie med Helle der i flere år har ledt efter fodfæste i et liv med kroniske smerter. Kenneths 2019 har været præget af et længerevarende hold i ryggen. Filippa er en frisk lille pige, men nogle gange kan indtrykene godt blive lidt for meget og så må stikket trækkes. Derudover har vi skulle lære hvordan det er at rejse med en lille gluten allergiker ombord.

Heldigvis er vi en familie med gejst på livet og masser af drømme for fremtiden. Og når der er vilje, er der vej!
Der er heldigvis ikke tale om livstruende sygdomme og selvom det nogle gange kan sætte begrænsninger er det ikke værre end at Ja hatten må frem og vi finder den bedste måde at udleve vores drømme, samtidig med at alles behov tilgodeses.

 

Et tilbageblik på bloggens år 2019

2019 startede som nævnt over al forventning med en kåring som årets danske rejseblog af Rejsestien.dk. I foråret blev flere af vores billeder fra Mauritius delt af store aktører. I efteråret havde vi tre billeder i Politikens rejsesektion og online 3 uger i streg. Alle var faktisk billeder fra Danmark hvilket vi er mega stolte af. Det har også været et år med flere spænende samarbejdspartnere og et inspirerende blogfællesskab BBH. 2019 har derudover gjort os mere bevidste om bloggens retning ifht. hvad I søger på Helles Univers og hvad vi brænder for at skrive om. Det vil vi derfor prøve at målrettet endnu mere i det kommende år.

Vi har helt valgt at fjerne muligheden for gæsteblogindlæg da vi ønsker at styre bloggens indlæg 100 % selv og har haft et par dårlige oplevelser som vi ikke har lyst til at ligge navn til. Der har heldigvis også været mange søde og super seje rejsende forbi bloggen og dem vil vi gerne sige af hjertet tak til, fordi I valgte at dele jeres indhold på Helles Univers. Det sætter vi utrolig stor pris på.

I 2019 har vi selv haft glæden af at gæsteblogge 4 gange. Først med et rejseinterview af Heltoptilmaanen.dk om at holde ferie i Danmark. Her fremhævede vi naturligvis Ærø som en perle i det danske land. Dernæst har vi haft fornøjelsen af at fortælle om vores erfaringer med at vandre med børn på Friluftsbloggen Curlycamper.dk. I det sene efterår kunne du læse et interview af Katrine Lund Løje hvor vi fortæller om hvorfor campingferie med børn slet ikke er så tosset. For få dage siden udgav rejsesiden Insideflyer et interview af bloggen som en del af deres rejsebloggerserie, hvor vi fortalte om sommerens oplevelser og vores hidtil største rejseoplevelser.

Oplevelser på Mauritius

Delt af mon_ilemaurice

Instagram

Helles Univers er en dansk rejseblog, vores hovedsprog er dansk og I er vores primære følgere, som vi sætter virkelig stor pris på. Som hovedet bag tastaturen føler jeg er jeg bedre vil kunne tage jer med på oplevelser og fortælle mere indlevende anekdoter ved at skrive på dansk. Derfor har vi valgt også at køre Instagram over på dansk selvom det hidtil har været formidlet på engelsk. Flere af jer har ytret et ønske herom og vi håber det vil gøre at I har endnu større lyst til at følge med.

Hvis ikke allerede du gør det, kan du følge os på Instagram her.

 

Facebook

Der bliver fra vores side lagt mere og mere energi i Facebook som medie. Det er her vi har muligheden for at stikke lidt dybere, vise sjove billeder, fortælle jer om de små oplevelser og pinpointe hvad vi synes har været godt/skidt. Facebook er også et medie der giver bedre mulighed for at være i dialog med jer læsere, hvilket vi synes er fantastisk. Vi har i årets løb delt bla. weekendens historier, vandreture og madoplevelser. I hele december har årets julekalender været fuld af tips og konkurrencer, hvilket vi er super glade for I har taget så godt imod.

Hvis ikke allerede du gør det, kan du følge os på Facebook her.

 

Bloglovin

Vi har i laaang tid kæmpet med at få Bloglovin op at køre da vi synes det er et genialt medie til at holde styr på de bedste blogindlæg for en kommende rejse. Derudover kan man nemt og bekvemt læse indlæg fra sine ynglingsbloggere når tiden er der. Af en eller anden årsag har vores profil ikke ville opdatere. Heldigvis er det fortid og du kan nu finde de nyeste indlæg fra bloggen, gemme og like alt det du vil.

Hvis ikke allerede du gør det, kan du følge os på Bloglovin’ her.

 

De største oplevelser i 2019

Som rejseåret 2018 bød 2019 på nogle fantastiske oplevelser. Vi har valgt de største ud, og giver et lille tilbageblik her.

 

Reunion & Mauritius

Allerede i januar pakkede vi sommertøjet og rejste mod de 2 meget forskellige øer i det indiske ocean. Reunion væltede os omkuld med den ene naturoplevelse efter det anden. Et råt og helt vildt flot landskab som stak alle forventninger.

Mauritius havde vi hørt blandede meninger om, og visse attraktioner var vi da heller ikke imponerede over. Heldigvis sluttede rejsen på den smukkeste paradis ø, Ille aux cerf og med besøg ved flere virkelig lækre strande. Jeg havde en nervepirrende gåtur over den Nepalesiske hængebro, vi besøgte den smukkeste the farm og Filippa mødte sin hidtil største skildpaddeven.

Strande på Mauritius

Delt af Seapointmauritius

Stettin

I påsken gik turen over grænsen til Stettin ofte omtalt som Szczecin i Polen. Et super dejligt storbybreak med aldeles gode priser og spændende seværdigheder. Byen spillede en central rolle i 2. verdenskrig og det var en utroligt spændende rundvisning vi havde i deres underjordiske bunker. Derudover bød byen os velkommen med masser af lækker mad, gode legepladser og billig shopping. Læs hele vores guide til Stettin her.

 

Vandreferie i Østrig

Sommerferien 2019 blev en blanding af vandreferie og campingferie. Efter selv at være vokset op med vandring i de østrigske alper var det fantastisk nu at kunne vise min egen familie hvad Østrig kan. Der er masser af begyndervenlige ruter velegnet for børnefamilie. Pga. de fysiske udfordringer og et lille barn der til tider kræver en hel del udstyr havde vi valgt at købe os til transport af bagage. En super god løsning som betød at vi kunne ligge det fulde fokus på dagens etaper og på at nyde synet af smukke Salzkammergut. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi tager på længere vandreferie med børn!

Vandreruter i Østrig

Campingferie i Italien

Efter en uges tid med store naturoplevelser og skøn østrigsk charme var det noget helt andet at tjekke ind på vores campingplads ved Levico søen. De første dage var med fuld fokus på afslappende familiesamværd ved pool og strand. Herefter ramte vi et par grå dage og tog på oplevelser. Her skal jeg lige love for at mindebogen blev fyldt op med store og meget forskellige oplevelser. Ligefra det skønne vinområde i Bolzano, til den flotteste sø (og muligvis mest turistede) vi nok nogensinde har set – Lago De Braies. Charmerende små byen ligger side om side med de vilde Dolomitter som vi bare MÅ tilbage til. For til slut at vandre til toppen af Valsugana. Alt i alt et område vi slet ikke er færdige med.

Camping i Italien

Delt af Vacansoleil_dk

Danmark

Igen i år har vi prøvet at kigge os omkring og nyde alt det fantastiske der gemmer sig udenfor hoveddøren. Der har særligt været fokus på familievenlige oplevelser. Både feriecentrene Landal Greenparks Seawest og Lalandia Billund er blevet besøgt. 2 dejlige besøg hvor store og små legebørn kunne slippes løs. Dertil kommer skønne dagsture til både Givskud zoo og Aqua. Vandreskoene blev sat på prøve på trækstien som allerede i sensommeren var så oversvømmet at vi gik i vand til knæene og måtte løfte klapvognen over vandmasserne. (Lad os krydse fingre for at der kommer en løsning på afhjælpning af de store vandmasser i fremtiden). Himmelbjerget derimod står lige så smukt som altid.

 

Vestkysten

Da vi har familie tæt på Vedersø Klit har 2019 budt på adskillige gåture langs stranden. Der er nu ikke noget som at blive blæst godt og grundigt igennem, men det var altså også ret magisk da vi her i november lå i læ af klitterne og de kolde kinder blev varmet dejligt af solen mens der blev bygget fine sandslotte.

 

Ærø

Igen i år har vi kunne nyde det fantastiske forår og tilmed også efterår, på vores personlige danske favorit ø, Ærø. Foråret berigede os med de smukkeste solnedgange og lune forårsdage vi sent vil glemme. Det blev nemlig desværre også året hvor det trofaste familiehus blev solgt. En anelse vemodigt, men så er det godt at huske på at det giver plads til nye døre der kan åbnes. Så hvor synes du vi skal udleve næste års ø- eventyr i det danske land?

Ærø

De 5 mest læste indlæg i 2019:

  1. 15 Europæriske vandreruter vi drømmer om at gå
  2. Guide til Bukarest
  3. 5 Strande på Istrien
  4. Hvad koster det at rejse til Mauritius?
  5. Top 5 strande på Ærø

 

I viser fortsat stor interesse fra vandrerejser og vandreture generelt. Vores drømmeliste er derfor stadig i front. Politikens nye bog har også inspireret os til at kigge utraditionelle veje. Vi håber at kunne dele endnu flere vandre eventyr med jer i 2020. Wizz Air kører nogle vilde kampagner på fly til bla. Rumænien og det lader til at flere af jer også har fået øjnene op for en billig getaway med vores guide til Bukarest højt på listen. Herefter dominerer særligt tips til at finde de bedste strande på både Ærø og i udlandet. Nogle gange er der altså også bare brug for at koble af og fordøje alle indtrykkene og så er det fantastiske at blive kølet ned ved vandet. Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige nævne at vi vil blive bedre til at holde styr på udgifter så vi fremadrettet kan hjælpe jer med et overblik over hvor meget det koster at leve og opleve de forskellige destinationer vi besøger som helt almindelig dansk familie.

 

Et nyt år på bloggen venter

Vi arbejder i øjeblikket på højtryk for at gøre bloggen endnu mere lækker og at få ryddet op, så der kun er det allerbedste læsestof at finde. Vi håber derfor i bærer over med lidt længere ventetid på alle sommerens oplevelser og at vi faktisk også stadig har rigtig meget at fortælle om vinterens eventyr. Vi lover at det nok skal komme og glæder os til at vise jer resultatet. Skulle du i mellemtiden have brug for et bestemt tip så send os endelig en besked.

Helles Univers vil fortsat være fyldt med tips til spændende destinationer og også gerne de lidt skæve destinationer hvor færre rejser hen, da vi må indse at have en forkærlighed for det uspolerede og mere autentiske. Fremadrettet vil du nok også opleve et øget fokus på at rejse med børn og flere indlæg fuld af tips til at gøre rejsen som børnefamilien endnu nemmere.

 

Kommende rejser i 2020

Vi er typerne der hele tiden kigger efter det bedste tilbud for at få mest for pengene. Med kommunalt job og barn i institution, følger også forholdsvist fastlagt ferie (i dyre perioder) som vi forsøger at junglere med på bedst muligt vis. På denne tid af året plejer vi derfor ikke at have en fastlagt plan for kommende rejseåret, så det er der som sådan ikke noget nyt i. Vi har alligevel både oplevelser og rejser i støbeskeen.

2020 byder på flere forskellige spænende rejser og småture som vi glæder til at kunne dele med jer. Blandt andet tager vi i morgen på den bedst tænkelige nytårs retreat (hvis du spørger os). Følg med på Facebook og Instagram og find ud af hvor vi skal hen.
Derudover vender Helle i marts tilbage til Rumænien og påsken ser ud til at stå på store naturoplevelser hvis alt flasker sig. For første gang har vi prøvet at rette en klage, (Comwell Kellers Park) som hidtil har været vores danske yndlingshotel. De har taget kritikken til sig og vi har besluttet at give dem en chance for at rette op på oplevelsen allerede her i januar. Det er svært at benægte at det ikke bliver dejligt at dykke ned i deres varme bade i denne kolde tid. I sensommeren venter en rigtig familietur med venner, hvor vi atter tester et nyt feriecenter af.

 

Hvilke rejser og oplevelser byder dit 2020 på?

Levico søen

Vi vil slutte af med at ønske jer alle sammen rigtig godt nytår og sige tusinde tak fordi du har lyst til følge med på Helles Univers. Vi glæder os til at have dig med på sidelinjen i 2020.

 

Rigtig godt nytår 

 

Del:

7 Comments

  1. 1. januar 2020 / 15:10

    Det høres ut som dere har hatt mange gode opplevelser i 2019. Jeg har nok ikke fått med meg alt i løpet av året, men forstår nå at det nok er fordi Bloglovin’ har vært kranglete med dere. Godt nytt reiseår!

    • 1. januar 2020 / 16:14

      Hej Marianne
      Ja det beklager jeg. Håber det virker bedre i det nye år og at du fortsat har lyst til at følge med.
      Mange tak og i lige måde. Må året bringe dig en masse gode oplevelser 😉
      /Helle

  2. 1. januar 2020 / 15:41

    I har haft et dejligt rejseår. Det har været skønt at følge med i. Jeg glæder mig til endnu mere fra jer 😊 Rigtig godt nytår

    • 1. januar 2020 / 18:15

      Hej Malene
      Ja det har været et skønt rejseår. Dejligt at høre. Vi er glade for at have dig med på sidelinjen og tak fordi vi måtte gæsteblogge på helt op til månen i år.
      Tak og rigtig godt nytår til jer også 🎉
      Mvh Helle

  3. 18. januar 2020 / 0:21

    Hej Helle,
    Tak for det skønne gæsteindlæg om vandreferie med børn på min blog. Det er herligt at følge jeres eventyr og det giver stor inspiration til rejser rundt i verden, som man måske ikke selv havde tænkt på.

    Godt nytår!

    Bedste hilsner,
    Maria

    • 18. januar 2020 / 14:20

      Hej Maria
      Tak fordi vi måtte kigge forbi din skønne blog. Jeg er glad for at høre at du finder god inspiration her på Helles Univers. Det er lige præcis det vi gerne vil inspirere til. Send os endelig en besked hvis du får brug for hjælp til planlægningen af næste rejse.

      Tak og i lige måde.

      Kh. Helle

  4. 25. januar 2020 / 1:09

    2020 byder mest på rejser til hhv Sydsverige og Sydfrankrig. Jeg er nemlig så heldig at have bolig begge steder. Ved Mörrumsåen i Sverige, er der naturoplevelser og fluefiskeri på programmet. I Frankrig er det livet ved rivieraen, skiløb i Isola 2000, afstikkere til Provence og ture i rivieraens bagland vi nyder. Måske bliver der også tid til et yogaophold i Marokko – og en tur til ARoS i det Jydske 👋😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Looking for Something?